Paradigmeskifte kan skabe liv til havmiljø og fiskerierhverv

Ny ’Håndbog for havhøstere’ vil skubbe til udbredelsen af regenerativ havdyrkning af tang, blåmuslinger og østers – ikke bare til husbehov, men også i kommercielt øjemed. Håndbogen offentliggøres 18. august og er udarbejdet af organisationen Havhøst. For tiden er inde til et paradigmeskifte i ’det blå landbrug’, lyder det fra initiativtagerne, der håber, at bl.a. de mindre erhvervsfiskere kan skabe nye, bæredygtige indtjeningsveje i fremtiden.

Markedet er der, mulighederne er der, og både hav og land skriger på en ny tilgang til klima, biodiversitet og fødevareproduktion, der bidrager positivt frem for at udpine. Sådan lyder det fra den selvejende institution Havhøst, som siden 2015 har haft fokus på frembringelse af marine afgrøder, der er med til at revitalisere livet over og under vandet langs kysterne.

»Med Håndbog for havhøstere forsøger vi at videregive vores positive erfaringer med regenerativ havdyrkning til kystfiskere og andre lokale, kommercielle aktører. Der er et kæmpe uudnyttet potentiale ift. klimamæssige og kommercielle gevinster, for vi har i mange år ikke haft øje for det helt nødvendige samspil mellem sunde økosystemer og sunde forretningsmodeller. Sammen med Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO har vi kombineret erfaringerne fra foreningsbaserede maritime nyttehaver med erfaringerne fra kystfiskeriet. Det er blevet til en række konkrete anbefalinger til, hvordan man som kommerciel aktør kan komme i gang med regenerativt havbrug« siger Joachim Hjerl, stifter af organisationen Havhøst. Havhøst har siden 2015 spredt sig som ringe i vandet til hele Norden, hvor lokale havbønder bl.a. dyrker tang, muslinger og østers langs kystlinjerne.

Dansk tang hitter allerede
En af de danske virksomheder, som gennem de sidste 7 år har haft succes med kommerciel dyrkning af marine ressourcer, er Dansk Tang. Virksomheden sælger deres tang til nogle af  Danmarks bedste restauranter, og i helsekostbutikker og bl.a. også Matasbutikker. Virksomheden har de seneste år oplevet en stigende efterspørgsel fra både restauranter og private kunder, men også en større åbenhed fra politisk side ift. regenerativ havdyrkning:

»Der er virkelig sket en udvikling de seneste år, det er fx blevet langt nemmere at etablere tangmarker. Og når først man har tilladelserne, er tang utroligt nemt at have med at gøre. Tangen sættes bare ud i september, hvor du så lader det stå i 7 måneder uden at gøre mere – og efter 7 måneder er tangen klar. I år sætter vi 2-5 kilometer reb i vandet, hvor der kommer til at gro tang, men allerede næste år vil vi gerne op på 10-15 km, for vi kan se, at efterspørgslen er der,« forklarer Simon Weber Marcussen, stifter og partner i Dansk Tang, som de seneste år har etableret tangmarker ud for Rørvig.

Stor interesse fra fiskerierhvervet
Selvom det er blevet lettere at etablere fx tangmarker, er der fortsat et stykke vej endnu, lyder det fra Havhøsts stifter Joachim Hjerl:

»Flere fiskere står allerede klar til at forsøge sig med at dyrke havet som supplement til deres fiskeri, men der er stadig en række lovgivningsmæssige barrierer, som står i vejen for, at de kan lykkes, som lovgivningen er i dag. Det arbejder vi i Havhøst på at ændre, så vi for alvor kan få sat fart på udviklingen af regenerativ havdyrkning herhjemme.«

Ikke kun Danmark ser potentialet
Den nye Håndbog for havhøstere er ikke blot relevant for Danmark, den kommercielle tilgang til regenerativt havbrug er også højaktuel udenfor landets grænser, hvor EU netop har afsat midler til, at Havhøst kan fortsætte arbejdet, denne gang i hele Norden gennem projektet Cool Blue.

Projektets formål er bl.a. at skabe regenerative forretningsmodeller og skubbe til en udvikling, hvor genetablering af sunde marine økosystemer og fødevareproduktion går hånd i hånd i takt med, at regenerativ havdyrkning udbredes i bl.a. Sverige, Tyskland og en række andre EU-lande.