Den norske regering har sat sig som mål, at 25 procent af ingredienserne i fiskefoder skal være norske inden 2034 – i dag er tallet kun 8 procent. Derudover skal 70 procent af ingredienserne i husdyrfoder være norske, op fra 50 procent i dag.
For at opnå dette skal Norge producere 1 million tons nye norske foderingredienser på ti år. Til sammenligning dyrkes der cirka 350.000 tons kartofler i Norge, så Norge skal næsten tredoble den nuværende mængde.
Men hvorfor er det vigtigt at fokusere på foder? En stor del af landbrugsarealet i Norge anvendes til husdyrhold eller produktion af dyrefoder. For at skabe et mere bæredygtigt fødevaresystem kan man vælge at spise mindre kød, men det er langt lettere at ændre dyrenes kostvaner end vores egne – det mener forskningschefen i Nofima i hvert fald.
»Vi skal give laksen det foder, den har brug for. Hvis ikke, vil vi ikke kunne opfylde regeringens mål om bæredygtigt foder. Det mener jeg er helt centralt,« siger han.
En stor omstilling i laksefoderet
I de sidste 20-30 år har sammensætningen af laksefoder ændret sig markant. Mængden af fiskemel og -olie er blevet reduceret, og i dag består laksefoderet af 70-80 procent plantebaserede ingredienser. Denne omstilling skete, fordi vi ønskede at bruge mindre vildfisk i foderet, og soja blev set som en bæredygtig løsning. Den omstilling har ikke været nem, og der er blevet gjort en stor indsats fra både foderproducenter, opdrættere og forskere for at få det til at fungere.
»Men vi har lært meget undervejs, og vi skal bruge den viden, vi har opnået, når vi nu planlægger, at laksen skal spise flere norske ingredienser i stedet for eksempelvis brasiliansk soja,« understreger Erik Jan-Lock.
Laksens sundhed er det vigtigste
De dødeligheds-tal, vi ser i opdrætsindustrien i dag, understøtter, at vi ikke kan gå på kompromis med kravene til laksens kost. Laksen har brug for et næringsrigt og afbalanceret foder for at holde sig sund.
Et ofte brugt argument i vores fagmiljø er, at ›laks har behov for næringsstoffer, ikke ingredienser«. Det er korrekt, men det forudsætter, at vi kender alle de næringsstoffer, laksen har brug for. Hvis vi ser på fiskemel, som kun én kilde til protein, kan vi selvfølgelig erstatte det med et plantebaseret mel med højt proteinindhold. Men fiskemel er mere end blot protein – det indeholder også vitaminer, mineraler og andre vigtige stoffer, der er nødvendige for laksens sundhed og vækst.
Vi skal ikke nødvendigvis bruge fiskemel mere, men der findes andre animalske marine kilder, som kan bidrage med mere end blot protein til foderet. Eksempler på dette kan være blåmuslinger, rødåte (en type småfisk) og krill. Desuden kan vi overveje at bruge animalske proteiner fra landdyr som insekter og biprodukter fra kylling. Der er også slagteaffald og fraskær fra fiskeriet, som i øjeblikket ikke udnyttes optimalt.
Hvis vi kan få en tredjedel af de nye norske foderingredienser fra disse bæredygtige kilder, kan vi opfylde målet om bæredygtigt foder – også for laksen.
Ja til bæredygtighed, men for laksens skyld
Selvom det er vigtigt at finde ingredienser, der passer ind i vores rammer for, hvad vi kan producere i Norge, savner jeg, at laksen ikke er mere i fokus i diskussionerne om bæredygtigt foder. Hvis vi inden 2034 skal have laksen til at spise tang og græs, så skal det være, fordi det er godt for laksen – ikke kun fordi det er bæredygtigt i vores øjne eller fordi det er noget, vi har til rådighed i vores ›skab‹. Et bæredygtigt liv for laksen betyder god sundhed.
