Danske fiskekøb, norsk import af foder-råvarer og fortsat samhandel i Sverige og Finland viser, at forbindelserne til Rusland ikke er afbrudt – selv fire år efter invasionen af Ukraine. Handlen er i vidt omfang lovlig, men udfordrer den politiske målsætning om at lægge pres på Rusland.
Miljøstyrelsen har taget nye redskaber i brug – blandt andet en metode til habitatvurderinger og skærpede krav til rapportering. Samtidig ser EU nærmere på foderforbruget i akvakulturen, mens Miljøstyrelsen også arbejder efter en plan, der skal sikre, at alle afgørelser om havbrug er på plads senest i 2027.
Satellitdata vender op og ned på fiskefoderets CO2-regnskab efter Biomar overrasker med nye data der viser, at den soja de benytter sig af i deres foder, belaster klimaet over 80 procent mindre end tidligere antaget.
Den norske regering har sat sig som mål, at 25 procent af ingredienserne i fiskefoder skal være norske inden 2034 – i dag er tallet kun 8 procent. Derudover skal 70 procent af ingredienserne i husdyrfoder være norske, op fra 50 procent i dag.
Den færøske trawler KG 491 »Borgarin«, på 78,3 meter har fortsat travlt med at lande blåhvilling til fiskemelsfabrikken Havsbrún i Fuglefjord. En topmoderne og internationalt anerkendt producent af fiskemel og -olie til fiskefoder. En produktion der overvejende går til eget forbrug af foder.
Nye oplysninger afslører store leverancer fra en dansk avlsvirksomhed, AquaSearch, der i 2023 har solgt befrugtede lakse-æg til russiske dambrugere for næsten 16 millioner norske kroner.
Norske forskere undersøger nu, om det er sikkert at indtage fisk, der har spist giftige blåmuslinger, som en del af deres kost og foder. Dette skridt mod mere bæredygtigt foder kræver forskning i nye ressourcer tæt på os, for at opfostre opdrætsfisk.
Det skriver det norske Havforskningsinstitut i sine nyheder, at man ved fodringen af opdrætsfisk i havbure, nu kan mindske det kolosale spild af foder, som normalt finder sted når fiskene i disse bure fodres.
I takt med at den globale efterspørgsel efter proteiner stiger, vokser omsætning og forbruget af fisk fra akvakultur og landbaseret opdrætsanlæg, hvilket også medfører en forøgelse af affaldsproblemerne med dambrugsslam, proportionalt. Verdens behov for fiskeprotein har således skabt et problem med stigende mængder af dambrugsslam, der skal bortskaffes miljø- og hensigtsmæssigt eller finde anden anvendelse fremadrettet.
Forskere forventer lovende resultater med en ny type fiskefoder, der kan gøre danske havbrug endnu grønnere. Det gøres med en ny type højteknologisk fiskefoder.
