Nyt fra Færøerne uge 43

Nyt fra Færøerne uge 43

Færøske Steintór ligger lige nu på værftet Skála, hvor fartøjet skal have foretaget eftersyn af hovedmotoren og have ordnet lidt reparations og vedligeholdelses arbejde. Arbejdet kommer højst sandsynligt til at tage et par uger eller tre. Mens Steintór er på værft, skal Rankin fiske med Niels Pauli, som er Steintórs normale makkerskib.

Stadig fine landinger af sild og makrel på Færøerne

Tróndur í Gøtu landede i ugens løb en last på 1400 tons sild til Varðin Pelagic i Tvøroyri. De har fisket nord for Færøerne og fiskeriet har været rigtig godt. Straks efter landingen tog de tilbage til fiskeriet efter sild. Silden ligger omkring 380 gram. Atlantsfarið landede i ugens løb en last på 530 tons makrel, som de har taget imod på makrelfeltet. De landede fangsten til Pelagos i Fuglefjord. Da de havde landet tog de tilbage for at tage imod flere makrel. Høgiklettur lander 300 tons makrel og sild til Peglagos i Fuglefjord og betegner fiskeriet som værende godt. Slættaberg landede i ugen en last på 750 tons makrel i Kollefjord, som de har fisket i EU farvand. Fiskeriet har været godt, med en vægt på makrellen på ca. 380 gram.

Landinger i Klaksvík

Kvikk landede en last på 16,7 tons til Kósina, hvoraf det meste, var 12 tons kuller, som har en kilopris på 12,78 kr. Lasten er vurderet til 192,800,00 kr., som de har fisket i 13 dage ved Island og fiskeriet har været fint. Vestmenningur og Skoraberg landede en last på 135,000 pund, hvoraf det meste var sej. De landede fisken til Kósina i Klaksvík. Fiskeriet har været rigtig godt på denne tur og så snart de havde landet tog de tilbage på fiskeri ud for Færøerne.

Landinger i Toftir

Váðasteinur lander en last på 29,9 tons, hvoraf det meste var 10,8 tons torsk, som har en kilopris på 18,25 kr. Lasten er vurderet til 601,900,00 kr. De har fisket mellem Færøerne og Island på denne tur og fiskeriet har været godt. Oknin landede en last på 6,4 tons, hvoraf det meste som var 5, tons hellefisk, som har en kilopris på 28 kr. De har fisket nord for Færøerne i 5 dage og fiskeriet har været godt på denne tur. Lasten er vurderet til 161,490,00 kr.

Landinger i Tórshavn

Magnus Heinason landede i ugens løb en last på 22,6 tons, hvoraf det meste var 17,3 tons torsk, som har en kilopris på 13,49 kr. Lasten er vurderet til 292,566,40 kr. De har fisket i 6 dage ved Færøerne på denne tur. Kúrberg landede en last på 50 tons til bariðið i Tórshavn, fangsten bestod overvejende af sej. Lasten er vurderet til 465,803,44 kr., som de har fisket i 7 dage øst for Færøerne.

Landinger i Eiði

Mýlingur lander en last på 22,2 tons, som de har fisket på 7 dage nord for Færøerne. Det meste som er i lasten er torsk som har en kilopris på 16 kr. Lasten er vurderet til 312,040,98 kr.

Landinger i Runavík

Partrawlerne Rókur og Lerkur lander en last på 290,000 tons, hvoraf det meste af lasten var sej. De har fisket øst for Færøerne på denne tur og fiskeriet har værert godt. Så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeri ud for Færøerne. Heykur og Falkur lander en last på 480,000 pund, hvoraf det meste var sej, som de har fisket øst for Færøerne. Fiskeriet har været rigtig fint og så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet ud for Færøerne. De har fisket i 10 dage på denne tur.

Godt fiskeri i de nordiske lande

Norske Båtsfjord landede i ugens løb en last på 190 tons, som de har fisket i norsk farvand. Der var tale om et kombifiskeri på turen. Det som var i lasten var 110 tons, overvejende torsk som var froset og 80 tons som fersk fisk. Den norske båd havde fisket i 9 dage på turen og resultatet betegnes som værende tilfredsstillende. Den pelagiske trawler Ruth fra Hirtshals i Danmark, landede en last på 1100 tons makrel. De har fisket øst for Shetland på denne tur og fiskeriet har været godt. De får ca 7,- kr. pr. kilo for makrellen. Så snart de havde landet tog de tilbage på fiskeriet efter makrel.

FiskerForum.com