Leder af redaktionen FiskerForum.dk
Når historien om det »bureaukratiske kaos« i dansk fiskerikontrol skal skrives, vil sagen om Vilsund Blue og myndighedernes mikroskopiske millimeter-målinger stå tilbage som et monument over et kolosalt myndighedssvigt. Folketingsformand Søren Gade har nu direkte udfordret miljøministeren i sagen, men svarene fra ministerbordet bærer et tydeligt præg af ansvarsforflyttelse. Ministeriet skyder skylden på »EU-regler«, men sandheden er en helt anden: Det er den danske Fiskeristyrelse under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der udviser ekstrem overregulering, mens de reelle rammer i EU’s forordningsværk fuldstændig ignoreres.
Det er svært at tro sine egne øjne, når man ser, hvordan dansk kontrolpraksis udmøntes i virkeligheden på Limfjordens traditionsrige muslingefabrik, Vilsund Blue.
Her bliver landinger af blåmuslinger udsat for et kontrolregime, hvor prøveudtagninger ned i mindste gram og ekstreme sorteringskrav skaber en administrativ og operationel prop. Det er en fremgangsmåde, der i praksis gør det umuligt for en af vandkantsdanmarks vigtigste forarbejdningsvirksomheder at drive en rentabel forretning.
EU-reglerne kræver socioøkonomiske hensyn – hvorfor glemmer ministeren det?
Når ministeriet forsvarer de firkantede kontrolkrav, henvises der per automatik til “strenge krav fra Bruxelles”. Men det er en gratis omgang og en usandfærdig udlægning af EU-retten.
Læser man EU’s Grundforordning for Den Fælles Fiskeripolitik (Forordning 1380/2013, artikel 2), fremgår det sort på hvidt, at fiskeriforvaltningen og kontrollen ikke blot skal beskytte havbiologien, men skal bidrage til en rimelig levestandard for dem, der er afhængige af fiskeriet, og at der ved udmøntningen af regler SKAL tages udprægede socioøkonomiske hensyn til kystsamfund og landingssteder.
Samtidig slår EU’s kontrolregler (under Forordning 1224/2009) fast, at prøveudtagnings- og kontrolplaner fastlægges af de nationale myndigheder i de enkelte medlemslande. Det betyder i klart sprog: Det er den danske Fiskeristyrelse, der selv har skrevet de firkantede drejebøger, som nu spænder ben for Limfjordens muslingeerhverv. EU forlanger kontrol – men det er dansk bureaukrati, der har forvandlet det til nidkært pedanteri.
Spørgsmålet til ministeren:
Hvorfor udnytter Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ikke det råderum, som EU-forordningen direkte giver til at tage hensyn til de lokale arbejdspladser og virksomheders overlevelse?
Sund fornuft på fabriksgulvet: Kontrollen kan blot være til stede!
Det mest absurde i sagen om Vilsund Blue er, at løsningen reelt ligger lige for næsen af myndighederne.
I henhold til retningslinjerne for kontrol og prøvetagning ved usorterede landinger fremgår det, at formålet med kontrollen er at sikre repræsentativitet og dokumentation. Der er intet til hinder for, at en virksomhed som Vilsund Blue kan gennemføre deres normale, skånsomme sortering og rensning på anlægget, så længe Fiskeristyrelsens kontrollører er fysisk til stede under forløbet og overvåger registreringen.
At tvinge muslingefiskerne og fabrikken igennem langsommelige, manuelle og opsplittede prøveprocesser før den normale forarbejdning er et udtryk for manglende tillid og ren magtdemonstration. Det gavner hverken muslingebestanden, kvaliteten af fødevarerne eller miljøet. Det forsinker blot råvaren og påfører virksomheden enorme ekstraomkostninger.
Gem jer ikke bag Bruxelles – tag ansvaret!
Det er forfriskende, at en politiker som Søren Gade nu råber op og stiller ministeren til ansvar for de ødelæggende konsekvenser, som myndighedernes kontrolmani har på Mors og omegn.
Men det er stærkt kritisabelt, at ministeren reagerer med ansvarsforflyttelse og automatsvar. Dette er ikke EU’s skyld. Dette er et udslag af en hjemlig kontrolkultur i Fiskeristyrelsen, hvor regelrytteriet har overtaget kontrollen på bekostning af den sunde fornuft.
Ministeren har magten og retten til at ændre de nationale prøveudtagningscirkulærer i dag, hvis viljen er der. At påstå andet er at føre fiskerne, arbejdspladserne og læserne bag lyset.
Sæt nu de socioøkonomiske hensyn i højsædet, lad kontrollørerne passe deres arbejde ude på anlæggene under den normale produktion, og stop papir-chikanen mod de kystnære erhverv, før der slukkes og lukkes for de sidste forarbejdningsanlæg i Vandkantsdanmark.
Sådan kan det gøres
I EU’s kontrolregler finder man grundlaget for denne smidige fremgangsmåde i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (EU’s Kontrolforordning).
Det juridiske hængsel, som åbner for, at den normale sortering og rensning kan gennemføres uhindret, så længe kontrollen blot overværer arbejdet, findes primært i Kapitel II (Vejning af fiskerivarer) og Artikel 5, 60 og 61:
1. Tilstedeværelse under vejning og registrering: Artikel 60, stk. 1 og 5 (Forordning 1224/2009)
Artikel 60 fastsætter hovedreglen for vejning og registrering af usorterede landinger (herunder muslinger):
Artikel 60, stk. 1 & 5:
»En medlemsstat sikrer, at alle fiskerivarer vejes på godkendte vægte (…) Vejningen foretages ved landingen, før fiskerivarerne opbevares, transporteres eller sælges.«
(Stk. 5 præciserer, at kompetente myndigheder – herunder den nationale fiskerikontrol – har ret til at overvåge alle faser af denne proces).
Anvendelsen i praksis:
Når fiskerikontrollen er fysisk til stede på virksomheden (f.eks. hos Vilsund Blue) under hele processen, opfylder virksomheden kravet om overvåget og verificeret registrering. Da kontrollørerne er til stede og kan følge med i sorteringen/rensningen direkte ved båndet, har de fuld adgang til at gribe ind, tage stikprøver eller stop-prøver, hvis der foregår noget uregelmæssigt, uden at man behøver at bremse hele produktionsflowet med langsomme, manuelle prøveudtagninger forinden.
2. Særlige prøvetagningsplaner ved landingssteder: Artikel 61, stk. 1 (Forordning 1224/2009)
Hvorfor den firkantede stop-model var forkert, og hvorfor kontrol under drift er tilladt, slås fast i Artikel 61:
Artikel 61, stk. 1 (Undtagelser fra vejning ved landing):
»Uanset artikel 60, stk. 1, kan medlemsstaterne tillade, at fiskerivarer vejes efter transport fra landingsstedet eller efter forarbejdning/sortering, forudsat at der benyttes en prøvetagningsplan, som er godkendt af Kommissionen og baseret på en risikovurdering.«
Hvorfor dette er sagens kerne:
Når EU-Kommissionen afviser Styrelsens firkantede prøvetagningsmodel, falder kontrollen tilbage på det generelle princip i Artikel 5, stk. 4: at kontrolmyndigheden altid kan udføre kontrol på grundlag af direkte observation og fysisk tilstedeværelse.
Reglen viser med al tydelighed, at EU-forordningen giver vide rammer for, at medlemslandets egen styrelse kan godkende procesinterne kontrolmetoder på fabrikken – så længe kontrolløren står ved båndet eller vægten.
3. Kravet om nødvendighed og afvisning af overflødige hindringer: Artikel 5, stk. 3 (Forordning 1224/2009)
Forordningen slår desuden et helt grundlæggende proportionalitetsprincip fast for kontrollørerne:
Artikel 5, stk. 3:
»Gennemførelsen af kontrolforanstaltninger skal være forholdsmæssig i forhold til målene og må ikke medføre unødige hindringer eller forstyrrelser i driften for fiskerfartøjer, forarbejdningsvirksomheder eller andre erhvervsdrivende.«
Opsummering til sagen
Når Styrelsens egen prøveudtagningsmodel afvises af EU, er der ifølge Forordning 1224/2009, Artikel 5, 60 og 61 intet juridisk til hinder for, at Vilsund Blue kører sin normale, skånsomme sortering og rensning.
Fiskerikontrollen har med hjemmel i Artikel 60 ret til at overvåge og inspicere processen løbende, og ifølge Artikel 5, stk. 3 er Styrelsen forpligtet til at tilrettelægge deres tilstedeværelse således, at den ikke medfører unødige driftsforstyrrelser for virksomheden.
