Dansk fiskeri skal naturligvis måles på økonomi, arbejdspladser og eksport – men ikke kun på det. Fisk og skaldyr adskiller sig fra mange andre eksportvarer ved samtidig at være fødevarer, som Danmark selv kan producere. Det giver fiskeriet en værdi inden for ernæring, fødevareforsyning og beredskab, som bliver særlig tydelig, når krig og geopolitisk uro kan udfordre internationale forsyningskæder.
Når værdien af dansk fiskeri diskuteres, ender samtalen ofte hurtigt i kroner og øre. Hvor meget eksporterer erhvervet for? Hvor mange arbejdspladser skaber det? Hvor meget betales i skat? Og hvor stor er fiskeriets samlede betydning for dansk økonomi? Det er relevante spørgsmål. Men de fortæller ikke hele historien.
For en fisk er ikke bare en eksportvare – den er også mad og det giver fiskeriet nogle kvaliteter, som ikke umiddelbart kan aflæses i en eksportstatistik.
Fisken taber, hvis vi kun måler milliarder
Sammenligner man dansk fiskeri med nogle af Danmarks industrielle sværvægtere, bliver størrelsesforskellen hurtigt tydelig. Novo Nordisk havde ifølge tallene i vores tidligere sammenligning en global omsætning på omkring 309 mia. kroner i 2025, hvor langt hovedparten blev realiseret uden for Danmark.
Dansk fiskeri kommer naturligvis ikke i nærheden af den størrelse – det samme gælder, hvis fiskeriet holdes op mod store danske industrivirksomheder. Men betyder det, at en milliard kroner skabt gennem fiskeri nødvendigvis har mindre værdi for Danmark end en milliard skabt gennem medicin, pumper eller ventiler? Ikke nødvendigvis.
For spørgsmålet er ikke alene, hvor stor omsætningen er, men hvad der ligger bag den – og hvad Danmark får ud af aktiviteten.
En fisk kan noget, en pumpe ikke kan
En danskproduceret pumpe eller ventil kan skabe arbejdspladser, eksportindtægter, skattebetaling, innovation og aktivitet hos danske underleverandører. Det kan fiskeriet også.
Men fisken har samtidig en meget konkret egenskab: Den kan spises.
Fiskeriet er derfor ikke kun et eksporterhverv. Det er også en del af den danske fødevareproduktion. Fisk og skaldyr kan fanges af danske fartøjer, landes i danske havne, omsættes gennem danske virksomheder og i mange tilfælde forarbejdes herhjemme.
Det giver en dimension, som bliver overset, hvis fiskeriets værdi alene gøres op i eksportkroner.
Hvad er en fødevare værd i en krise?
I normale tider kan Danmark købe fødevarer fra stort set hele verden. Vi importerer frugt, grøntsager, kaffe, kød, fisk og en lang række andre varer. Internationale forsyningskæder sørger hver dag for, at danske butikker kan fylde hylderne.
Men normale tider er ikke nødvendigvis en naturlov.
Krig, internationale konflikter, handelsrestriktioner, energikriser eller alvorlige forstyrrelser af transportvejene kan ændre forsyningssituationen. Og i den situation får spørgsmålet om egen fødevareproduktion en anden betydning.
Det betyder ikke, at Danmark skal være selvforsynende med alt. Det ville hverken være realistisk eller nødvendigvis økonomisk fornuftigt. Men der er forskel på at være afhængig af international handel og på at gøre sig unødigt afhængig af den. Her har fiskeriet en strategisk kvalitet.
Danmark er omgivet af hav. Vi har fiskerihavne, fartøjer, fiskere, fiskeauktioner, modtageanlæg, forarbejdningsvirksomheder og den nødvendige knowhow til at hente fødevarer fra havet. Det er en produktionskapacitet.
Når kapaciteten først er væk
Det er måske den vigtigste pointe. Et fiskerierhverv kan ikke nødvendigvis genetableres den dag, en krise opstår. Hvis fartøjerne er solgt eller ophugget, fiskerne har forladt erhvervet, havnefaciliteterne er forsvundet, og modtage- og forarbejdningskapaciteten er lukket, kan man ikke blot trykke på en kontakt og genstarte produktionen.
Det tager år at opbygge virksomheder, kompetencer, fartøjer og infrastruktur.
Derfor kan det have en samfundsmæssig værdi at bevare produktionskapacitet, også selv om denne værdi er vanskelig at sætte et præcist kronebeløb på i et nationalregnskab.
Netop den strategiske værdi indgår også blandt de spørgsmål, artiklens bredere regnestykke rejser om fiskeriet: forsyningssikkerhed, egen fødevareproduktion, ernæring, fødevaresikkerhed og bevarelse af fartøjer, havne og forarbejdningskapacitet.
Og så er der ernæringen
Der er endnu en forskel. Fisk og skaldyr er ikke blot kalorier. De er fødevarer med blandt andet protein og en række næringsstoffer, og forskellige fiskearter bidrager forskelligt ernæringsmæssigt. Det betyder ikke, at fisk er uerstattelige, eller at sundhedsargumentet alene kan retfærdiggøre enhver form for fiskeri.
Men når samfundet vurderer værdien af sin egen fødevareproduktion, bør ernæringsværdien af det, der produceres, være en del af diskussionen. En milliard kroner er nemlig ikke nødvendigvis bare en milliard kroner, hvis det er samfundets samlede værdi, vi forsøger at måle.
Fiskeriet skal stadig betale hele regningen
At anerkende disse kvaliteter må ikke blive et fripas for fiskeriet. Hvis fiskebestandene overudnyttes, er det en omkostning. Hvis fiskeriet medfører uacceptabel påvirkning af havmiljøet, skal det med i regnestykket. Det samme gælder brændstofforbrug, CO₂-udledning og offentlig støtte.
Artiklens oprindelige præmis holder derfor stadig: Hvis en aktivitet skaber én milliard kroner i dansk værdi, men påfører samfundet dokumenterbare omkostninger på to milliarder, er der et stærkt argument for at ændre aktiviteten. Men regnestykket skal gå begge veje.
Vi kan ikke medregne alle fiskeriets omkostninger og samtidig se bort fra de værdier, som ikke umiddelbart optræder på eksportstatistikken.
Hvad får Danmark egentlig for en milliard?
Det kunne derfor være interessant at stille den samme milliard kroner på fire forskellige hylder: En milliard kroner fra fisk og skaldyr. En milliard fra medicin. En milliard fra industriprodukter. En milliard fra transportydelser.
Derefter bør vi spørge, hvor meget dansk værditilvækst hver milliard skaber, hvor mange arbejdspladser den understøtter, hvor meget import den kræver, hvad miljøomkostningen er, og hvor meget der bliver tilbage i dansk økonomi. Det er netop den sammenligning, den oprindelige artikel lægger op til.
Men for fødevareerhvervene bør vi også spørge:
- Hvad betyder produktionen for vores evne til at brødføde os selv?
- Hvad betyder den for ernæring og fødevareforsyning?
- Og hvad er det værd for Danmark at have produktionsapparatet stående her og nu, hvis verden pludselig ser anderledes ud?
Fiskeriet behøver ikke slå Novo
Det er måske i virkeligheden den forkerte konkurrence at opstille. Dansk fiskeri behøver ikke bevise, at det er økonomisk vigtigere end Novo Nordisk, Danfoss eller Grundfos.
Det er det ikke i absolut økonomisk størrelse. Men det behøver heller ikke være det for at have stor værdi. Et moderne samfund har brug for mange forskellige erhverv. Nogle udvikler medicin. Andre fremstiller pumper, motorer og komponenter. Nogle transporterer varer rundt i verden og nogle producerer den mad, vi lever af.
Derfor bør dansk fiskeri ikke alene vurderes på, hvor mange milliarder kroner der står i eksportkolonnen – eller på hvor stor en del af fangsten danskerne selv spiser.
Det bør vurderes på hele regnestykket:
- økonomi
- arbejdspladser
- eksport
- miljø
- fiskebestande
- klima
- ernæring
- fødevaresikkerhed
- forsyningssikkerhed
- strategisk produktionskapacitet
For en danskfanget fisk kan både være en eksportindtægt i dag og en del af Danmarks fødevareberedskab i morgen. – Det sidste kan vise sig at være svært at prissætte – lige indtil den dag, vi får brug for det.
