Nyt fra Færøerne uge 2

Nyt fra Færøerne uge 2

Den færøske trawler Tróndur í Gøtu landede i ugens løb en last på 1500 tons makrel til Varðin Pelagic på Tvøroyri. De har fisket makrel ved Shetlandsøerne og skipper samt besætning melder da også om et godt og fornuftigt fiskeri. Trawleren Tummas T landede 1100 tons makrel, som de også havde fisket ved Shetlandsøerne. De melder også om et rigtig godt fiskeri.

Ruth´erne kan stadigvæk

Norðingur, der er gamle og tidligere Ruth fra Hirtshals, landede 1500 tons makrel til Faroe Pelagic i Kollefjord. De måtte dog vente, da efterfølgeren, den nye Ruth, landede en last på hele 2600 tons. Så snart Ruth var færdig med fiskeriet tog de tilbage på fiskeri efter makrel ved Shetlandsøerne, hvorefter den færøske trawler Norðingur kunne lande sin last. Den danske pelagiske båd Ruth landede i ugens løb sin anden last af makrel på Færøerne. De var kun på feltet i ca. 8 timer, hvorefter de vendte skuden og landede 1450 tons makrel, som de ligeledes havde fisket ved Shetlandsøerne til Faroe Pelagic i Kollefjord.

Blåhvilling til Havsbrún i Fuglefjord

Fagraberg landede i ugen en last på 2500 tons blåhvilling til Havsbrún, de har fisket ud forFærøerne på denne tur og fiskeriet har været rigtig godt. så snart de havde landet tog de tilbage på fiskeri efter blåhvilling ud for Færøerne.

Jupiter kom til fuglefjord med 2300 tons blåhvilling, som de landede til Havsbrún og de også havde fisket under Færøerne. Så snart de havde landet tog de tilbage på fiskeri efter blåhvilling under Færøerne. skibene har det godt med fiskeriet efter blåhvilling.

Pæn landing af sej til Skotland

Partrawlerne Hamranes og Breiðanes landede i sidste uge en last på 80 tons, i Scrabster i Skotland. Det var overvejende sej der blev fanget, men begge skibe har haft et godt fiskeri på turen.

Blandet fisk til Tórshavn

Garnskibet Thor fra Hósvík landede 10,3 tons i Tórshavn, hvoraf 7,5 tons var hellefisk, som havde en kilopris på 31,- kr. Lasten var vurderet til samlet 283.050,00 kr., som de havde fisket i 4 dage nord for Færøerne og fiskeriet har været rigtig fornuftigt. Det færøske lineskib Sandshavið landede 13,9 tons, hvoraf 6,2 tons var kuller, som havde en kilopris på 14,42 kr. Lasten blev efterfølgende vurderet til 203.414,68 kr. De har fisket i 4 dage øst for Færøerne og fiskeriet har gået rigtig fint på denne tur.

Klaksvík modtager kuller

Lineskibet Jákup B landede 14,4 tons, hvoraf 6,8 tons var kuller, som havde en kilopris på 14,90 kr. Lasten var vurderet til 222.981,52 kr. De har fisket i 4 dage nord for Færøerne og fiskeriet har fungeret fornuftigt på denne tur. Fangsten blev landet til Kósina i KLaksvík. Lineskibet Kvikk landede 15,7 tons ligeledes til Klaksvík, hvoraf 8,4 tons var kuller, som havde en kilopris på 14,90 kr. Lasten var vurderet til samlet til 249.844,00 kr. De har fisket i 4 dage nord for Færøerne.

Toftir modtager også blandet fisk

Lineskibet Vesturhavið landede 207 tons til Toftir, hvoraf det meste var 10 tons kuller, som havde en kilopris på 17,58 kr. Lasten var vurderet til 376.960,00 kr., som de har fisket i 5 dage ud for Færøerne og fiskeriet har været rigtig godt på turen. Garnskibet Oknin fra Saltangará landede 14,2 tons, hvoraf 11,5 tons var hellefisk, som havde en kilopris på 408.946,00 kr. De har fisket i 4 dage ud for Færøerne.

Torsk og havtaske blev landet i Lerivík

Den mindre færøske trawler Jens Leon landede 6,6 tons til Leirvík, hvoraf 4 tons var torsk, som opnåede en kilopris på 16,04 kr. De har fisket i 3 dage nord for Færøerne og fiskeriet har gået godt på denne tur. Den mindre trawler Hansa Maria landede i ugens løb en last på 6,1 tons til Leirvík, hvoraf 2,6 tons var havtaske, som havde en kilopris på 23,90 kr. Lasten var vurderet til 106.769,60 kr., som de har fisket øst for Færøerne på denne tur der har varet i 4 dage.

Runavík og Hvalba modtager torsk og sej

Lineskibet Skørin fra Toftir landede i ugens løb en last på 34,9 tons, hvoraf det meste som var i lasten var 13 tons torsk, som havde en kilopris på 16,76 kr. Lasten var vurderet til 526.684,44 kr. De har fisket i 7 dage nord for Færøerne. Partrawlerne Niels Pauli og Steintór landede 340,000 pund til Hvalba, hvoraf det meste der var i lasten var sej. Skibene har fisket vest for Færøerne på turen, og fiskeriet viste sig samtidig her, at være det bedste.

FiskerForum.dk