Blæksprutten har tre hjerter, blåt blod og en bemærkelsesværdig intelligens – men lever kun få år

Af redaktionen FiskerForum.dk

Blæksprutter hører til havets mest fascinerende dyr. De kan løse problemer, skifte farve, bevæge armene uafhængigt af hjernen og har tre hjerter til at holde blodet i gang. Alligevel lever mange arter blot et til to år. Ny forskning giver et indblik i dyrenes usædvanlige liv – og i en artsgruppe, der også har fået stigende betydning for fiskeriet i europæiske farvande, herunder Den Engelske Kanal, hvor danske fiskere har erfaring med fangst af blæksprutter.

Havets intelligente kortlivede jægere

Blæksprutter er blandt havets mest særprægede skabninger. De har eksisteret i omkring 500 millioner år og har gennem evolutionen udviklet en række egenskaber, som adskiller dem fra de fleste andre havdyr.

Der findes omkring 800 beskrevne arter af blæksprutter, fra små bundlevende ottearmede blæksprutter til store tiarmede arter, der jager frit i vandmasserne. Fælles for mange af dem er en bemærkelsesværdig evne til at tilpasse sig omgivelserne. De kan skifte farve, skjule sig for fjender, jage effektivt og reagere på komplicerede situationer. Men på trods af deres højtudviklede nervesystem har de fleste arter en overraskende kort levetid.

Ifølge en artikel fra norske ung.forskning.no lever mange blæksprutter blot et til to år, mens enkelte større arter kan blive omkring fem år gamle. Nautilus, der tilhører en ældre udviklingslinje blandt blæksprutterne, kan derimod leve i omkring 20 år.

Tre hjerter og blod med kobber

En af blæksprutternes mest usædvanlige egenskaber er deres kredsløb. De har tre hjerter, hvoraf det ene sender blod rundt i kroppen, mens de to andre pumper blod gennem gællerne, hvor ilten optages fra vandet.

Blodet er samtidig blåt i stedet for rødt. Det skyldes, at blæksprutter benytter det kobberholdige protein hæmocyanin til at transportere ilt, hvor mennesker og mange andre hvirveldyr bruger jernholdigt hæmoglobin.

Det er en fysiologisk tilpasning, som blandt andet hjælper dyrene med at transportere ilt under forskellige forhold i havet.

Armene kan arbejde selvstændigt

Blæksprutter omtales undertiden som dyr med ni hjerner. Det er dog en forenkling. De otte-armede blæksprutter har én central hjerne, men en betydelig del af nervesystemet er fordelt i armene. Det betyder, at armene kan udføre komplicerede bevægelser og undersøge omgivelserne, uden at hjernen behøver styre hver eneste bevægelse.

Denne organisering gør blæksprutterne særdeles effektive, når de skal finde føde, undersøge skjulesteder eller bevæge sig gennem snævre åbninger på havbunden.

Føden passerer gennem hjernen

Også blækspruttens anatomi er usædvanlig. Hjernen ligger som en ring omkring spiserøret, hvilket betyder, at føden skal passere gennem en forholdsvis snæver åbning. Derfor findeler blæksprutterne deres bytte med et kraftigt, næblignende mundapparat, inden det sluges.

Den amerikanske blæksprutteforsker Heather Judkins fra University of South Florida har over for Science Friday beskrevet, hvor effektivt især de tiarmede blæksprutter bearbejder deres føde:

»Når vi undersøger maven på en fisk, kan vi finde ben, skæl og rester af små dyr. Men åbner man maven på en tiarmet blæksprutte, ligner indholdet en milkshake. Det hele er en ensartet masse,« fortæller Heather Judkins til Science Friday.

Det illustrerer, hvor grundigt føden bearbejdes, inden den passerer gennem fordøjelsessystemet.

Et barskt liv – også under formeringen

Blæksprutternes formering kan være lige så usædvanlig som deres anatomi. Hos visse arter forekommer kannibalisme, og hunner kan i enkelte tilfælde angribe og fortære hannen efter parringen. Et dokumenteret eksempel fra stillehavsøen Palau beskriver en hun, der efter en længere parring dræbte og efterfølgende fortærede hannen.

Hos mange ottearmede blæksprutter sker der desuden en dramatisk biologisk forandring efter æglægningen. Hunnen holder op med at spise, mens hun passer sine æg, og dør normalt efterfølgende. Processen er knyttet til hormonelle forandringer og er en del af artens naturlige livscyklus. Hos nogle arter af blæksprutter benytter hannen en specialiseret arm til at overføre sædpakker til hunnen. Hos enkelte arter kan denne arm løsnes helt.

Fra havets mysterium til en interessant fangst for fiskeriet

Blæksprutter er ikke kun biologisk interessante. De udgør også en kommercielt vigtig ressource i flere europæiske farvande. I Den Engelske Kanal mellem England og Frankrig foregår der fiskeri efter blandt andet tiarmede blæksprutter og sepiablæksprutter. Området er også kendt af danske fiskere, der gennem årene har fisket i kanalen og haft blæksprutter blandt fangsterne.

Særligt sepiablæksprutter og forskellige arter af tiarmede blæksprutter har betydning på det europæiske marked, hvor de blandt andet afsættes til restauranter, fiskehandlere og forarbejdningsindustrien. Blæksprutter har samtidig en livscyklus, der adskiller sig væsentligt fra mange traditionelle konsumfisk.

Deres hurtige vækst, korte levetid og tidlige kønsmodning betyder, at bestandene kan reagere hurtigt på ændringer i havtemperatur, fødegrundlag og andre miljøforhold. Det kan skabe betydelige udsving i forekomsten fra år til år og stiller særlige krav til overvågning og forvaltning af fiskeriet.

For fiskerne betyder det, at blæksprutter i nogle perioder kan udgøre en interessant fangstmulighed, mens forekomsten i andre perioder kan være mere begrænset.

Hvorfor bliver de ikke ældre?

Et af de spørgsmål, forskerne fortsat forsøger at besvare, er, hvorfor så intelligente dyr har en så kort levetid. En mulig forklaring skal findes i blæksprutternes evolution. De tidligste blæksprutter havde ydre skaller, som beskyttede dem mod rovdyr. Hos de fleste moderne arter er skallen enten forsvundet eller reduceret til en indre struktur.

Det har givet dyrene større bevægelsesfrihed og mulighed for at udnytte nye levesteder. Men det har også gjort dem mere udsatte.

Heather Judkins beskriver konsekvensen således: »Men uden skallen blev de til kødfulde lækkerbiskener for havets rovdyr,« siger Heather Judkins.

En af forskernes hypoteser er derfor, at blæksprutterne gennem evolutionen har udviklet en strategi, hvor hurtig vækst, tidlig formering og avanceret adfærd øger mulighederne for at overleve længe nok til at føre arten videre.

Der er dog fortsat meget, forskerne ikke ved om sammenhængen mellem blæksprutternes intelligens, livslængde og formeringsstrategi.

Havet gemmer stadig på ubesvarede spørgsmål

Selvom blæksprutter har været kendt og fanget gennem århundreder, er store dele af deres biologi fortsat dårligt undersøgt. Mange arter lever på store havdybder, hvor det er vanskeligt at observere deres naturlige adfærd. Nye undervandsoptagelser og undersøgelser afslører løbende hidtil ukendte sider af deres liv.

For fiskeriet er det samtidig en påmindelse om, at havets ressourcer rummer langt mere end de traditionelle fiskearter. Blæksprutter er et eksempel på en artsgruppe, hvor biologisk tilpasningsevne, hurtig vækst og kommerciel interesse mødes – men hvor en bæredygtig udnyttelse også kræver viden om bestandene og deres store naturlige variation.