Skrevet af FiskerForum.dk
Fiskerierhvervet føler sig gjort til syndebuk, mens andre væsentlige påvirkninger af havmiljøet får langt mindre opmærksomhed. Danmarks Naturfredningsforening (DN) bruger i disse måneder markante budskaber i deres kampagner, hvor særligt torskens forsvinden fra danske farvande fremhæves som et resultat af overfiskeri. Det budskab møder voksende kritik fra dele af fiskerierhvervet, forskere og aktører, der peger på, at billedet er langt mere komplekst, end DN giver indtryk af.
Kritikerne spørger åbent: Hvorfor fylder overfiskeri næsten alt i DN’s fortælling – mens dokumenterede presfaktorer som næringsstofudledning, klimaændringer, forurening, råstofindvinding, havvindmøller, kabler, sæl og skarv stort set ikke nævnes?
En kampagne, der rammer fiskerierhvervet hårdt
Torskebestanden er faldet markant de seneste årtier. Det er veldokumenteret. Men blandt fiskerne opleves det som højst problematisk, at DN i deres offentlige kampagner ensidigt fremhæver fiskeriet som hovedårsagen:
»Det er som om ingen andre påvirkninger findes, når DN fortæller historier om torskens tilbagegang,« lyder kritikken fra flere i erhvervet.
Fiskerne peger på, at Danmark hvert år udleder store mængder næringsstoffer og miljøfarlige stoffer til havet via rensningsanlæg, industri og overløb. Dertil kommer klapninger, råstofudvinding, ændrede strømforhold og lavfrekvent støj fra havvindmølleparker, kabellægning, samt stigende bestande af sæl og skarv, der og dokumenteret æder i millioner af små fisk og yngel, fra netop de svageste bestande.
Den internationale forskning viser da også, at fiskeridødelighed kun er én ud af mange presfaktorer i havmiljøet. På flere af de øvrige områder ligger Danmark langt fra at have løst udfordringerne.
Et medlemsbudskab – eller en ensidig fortælling?
Nogle i fiskeriet stiller spørgsmål ved, om DN’s kampagner primært er biologiske forklaringer eller strategisk medlemskommunikation. Når naturforeningen fremhæver fiskeriet som den dominerende årsag til tilbagegangen, men ikke i samme styrke informerer om de øvrige pres, efterlader det hos kritikerne et billede af en skæv prioritering.
Det gælder især, siger de, når DN samtidig ønsker at fremstå som en bred naturbeskytterorganisation med 137.000 medlemmer, mens det danske fiskerierhverv kun tæller ca. 1.200 fartøjer og ca. 4.000 fiskere – plus omtrent 16.000 ansatte i følgeindustrien.
Herfra lyder bekymringen, at DN med sine kampagner i praksis misforstår eller misrepræsenterer et helt erhverv, der allerede er underlagt omfattende regulering og løbende kvotereduktioner – og derfor ikke bør bære hele ansvaret for havmiljøets udfordringer.
De oversete presfaktorer: Et mere komplekst havmiljøbillede
Selv om fiskeri spiller en rolle, stiller eksperter og erhvervsfolk en række ubekvemme spørgsmål:
- Hvorfor fylder spildevandsudledninger så lidt i DN’s politiske kampagner?(læs analyse fra tænketanken Hav.) og (drs udsendelse om samme)
- Hvorfor nævnes forurening fra store europæiske floder som Rhinen og Elben næsten aldrig, selv om deres udledninger ender i danske farvande? (læs denne artikel der fortæller hvor langt spredningen af en forurening når)
- Hvorfor er der så begrænset fokus på råstofindvinding, havvindmølleparker og kabellægning, som påvirker havbund, strømforhold og lydmiljø? (læs denne rapport omkring disses påvirkninger, forstyrrelser, forringelser, støjforurening, vibrationer og elektromagnetiske felter, øget primærproduktion og skadelige effekter på forskellige arter, hvilket i sidste ende påvirker økosystemernes robusthed – fra EEA))
- Hvorfor vægtes prædation fra sæl og skarv så lavt i DN’s analyser, når effekten på små bestande er veldokumenteret i både danske og internationale undersøgelser? (Læs DTUs rapport om skarv her) og (læs professor Kurt Buchmanns artikel her)
Kritikerne fremhæver, at når én stor organisation præsenterer én primær forklaring – fiskeriet – risikerer offentligheden at tro, at de andre presfaktorer er uvæsentlige, selv om de i samlet effekt kan være langt større.
En nødvendig debat om fairness og proportioner
Artikler, rapporter og eksperter peger igen og igen på, at havmiljøets tilstand ikke kan forklares med ét enkelt forhold. (Læs Nivas rapport 7926-2024 omkring de samlede påvirkninger i de danske farvande) – hvor fiskeriet kun vægter ca. en femtedel og hvor de andre presfaktorer på vores havmiljø vægter 80 procent
Derfor lyder opfordringen fra flere sider til DN:
Bred fortællingen ud. Giv et mere retvisende, balanceret billede. Se på alle presfaktorer, ikke kun fiskeri.
For hvis målet er at forbedre havmiljøet – og ikke blot at vinde medlemmer – er det nødvendigt at anerkende den fulde kompleksitet. Derfor efterspørger fiskeriet en mere inkluderende dialog, hvor deres virkelighed og erfaringer ikke afvises, men inddrages.
Konklusion
Kritikken af Danmarks Naturfredningsforening handler ikke om uenighed om torskens tilbagegang – men om den fortælling, der præsenteres som sandheden. Når en stor interesseorganisation konsekvent fremhæver fiskeriet som hovedsynderen, samtidig med at andre store påvirkninger næsten ignoreres, oplever erhvervet det som en unfair og skævvridende kampagne.
Derfor efterlyses en mere nuanceret tilgang, hvor forurening, klima, råstofudvinding, havvind, flodudledninger, sæl og skarv også indgår i naturforeningens forklaringer og politiske arbejde.
For ellers risikerer vi, at debatten reduceres til en kamp mod fiskerne – i stedet for en reel kamp for naturen.
Se Danmarks Naturfredningforenings video her
FiskerForum.dk
