Fiskeriminister Jacob Jensen før EU-rådsmøde

Det er svære kvoteforhandlinger der skal gennemføres, med pres på både ålen og torsken, samt nye aftaler med tredjelande.

Det kan læses ud af Ministerens talepapir op til rådsmødet den 11. og 12. december 2025i Bruxelles, foreholdt Miljø- og Fødevareudvalget samling – bilag 149 fra den 3. december 2025.

Heri udtrykker Danmarks minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, at man går ind til årets vigtigste fiskeriforhandlinger med fuldt fokus på bæredygtighed, socioøkonomi og internationalt samarbejde, mens nye landbrugstiltag og aftaler med Marokko og Mauretanien også fylder på dagsordenen.

Fiskeriminister Jacob Jensen (V) har lagt linjen frem forud for rådsmødet om landbrug og fiskeri i Bruxelles den 11.–12. december 2025. Syv hovedpunkter er på dagsordenen, hvoraf flere kræver nye forhandlingsmandater fra Europaudvalget.

Fiskeriforhandlinger for 2026: Tryk på torsk, ål og faldende bestande

Det mest presserende punkt omhandler fiskerimulighederne for Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og nærliggende farvande for 2026. Forhandlingerne har været i gang siden november, hvor medlemslandene udtrykte stor bekymring over nedgangen i flere bestande samt de socioøkonomiske konsekvenser for fiskerierhvervet.

Torsk i Nordsøen er endnu engang et centralt stridspunkt, ligesom der er uenighed om brugen af Haag-præferencer, som giver Irland mulighed for at forøge sine kvoter på bekostning af andre lande. Efter Brexit er Irland det eneste land, der kan påberåbe sig ordningen.

Samtidig er EU i afsluttende forhandlinger med Norge og Storbritannien om næste års trilaterale aftaler — herunder om netop torsk — mens bilaterale aftaler endnu ikke er helt på plads. Danmark har desuden fokus på den interne fordeling af Nordsøsild og fiskerimulighederne i Kattegat.

»Det bliver vanskelige forhandlinger, men vi håber at nå i mål, så der er klarhed over kvoterne fra nytår,« lyder meldingen fra Jacob Jensen (V).

Ingen danske interesser i Middelhavet – men tung dagsorden på landbrugsområdet

Punktet om fiskerimuligheder i Middelhavet og Sortehavet har ingen direkte betydning for Danmark.

Til gengæld fylder den fælles landbrugspolitik efter 2027 markant. Som EU-formandskab lægger Danmark vægt på innovation og forenkling, inspireret af Draghi-rapportens opfordring til større europæisk innovationskraft. Regeringen ønsker støtteordninger målrettet grøn omstilling, teknologi og generationsskifte, men advarer mod unødige obligatoriske krav, der begrænser fleksibiliteten.

Mauretanien-aftale og regulering af plantebaserede fødevarer

Et nyt forslag til en fiskeriprotokol med Mauretanien — en af EU’s største fiskeriaftaler med tredjelande — er netop fremsendt. Regeringen støtter forslaget.

Derudover skal der gives et revideret dansk mandat til forhandlingerne om markedsordningen for landbrugsvarer, blandt andet fordi Europa-Parlamentet ønsker et forbud mod »kødbetegnelser« som plantebøf og planteburger. Danmark afviser behovet for yderligere regulering og fastholder, at EU’s fødevareinformationslovgivning er tilstrækkelig.

Fiskeriaftale med Marokko: Folkeretten i centru

Sidste punkt gælder et mandat til at indlede nye forhandlinger om en fiskeriaftale med Marokko. Den tidligere protokol udløb i 2023, og Marokkos besættelse af Vestsahara gør aftalen juridisk følsom.

Kommissionen ønsker en aftale, der giver adgang til farvande ud for både Marokko og Vestsahara, men som samtidig respekterer EU-domstolens afgørelser om Folkeretten.

Regeringen støtter forslaget, forudsat at aftalen bringes fuldt i overensstemmelse med de internationale retsprincipper.