Vi kan da bare spise fisk hvis importen af mad svigter – men først skal der diesel på kutteren

Af redaktionen FiskerForum.dk

Danmark har to store brændstofraffinaderier og omfattende olieberedskabslagre. Men fisk på havbunden er ingen garanti for mad på bordet. Hvis brændstof, strøm, vand eller transport svigter, kan en krise ramme hele kæden fra fiskefartøj til forbruger – også selv om fiskene stadig er der.

Når fødevareforsyningen diskuteres, ligger svaret lige for: Vi har jo havet. Hvis importen svigter, kan vi spise vores egne fisk. Det er selvfølgelig en besnærende tanke. Men fisken svømmer ikke selv ind i køledisken.

Forsker Cecilie Hansen og havforskningsdirektør Nils Gunnar Kvamstø fra Norges Havforskningsinstitut har i en kronik advaret om netop denne afhængighed: Selv en stor fiskerination kan miste adgangen til havets fødevarer, hvis forsyningslinjerne bryder sammen.

Deres eksempel med Norges ene raffinaderi rejser et oplagt dansk spørgsmål: Hvor mange steder kan vi egentlig omdanne råolie til diesel?

Danmark har to – men råolie kan ikke hældes på kutteren

Danmark har to store råolieraffinaderier, som producerer transportbrændstoffer: Crossbridge Energy i Fredericia og Kalundborg Refinery. Begge producerer diesel. Crossbridge oplyser, at virksomheden leverer mere end en tredjedel af Danmarks forbrug af flydende brændstoffer. Kalundborg producerer blandt andet benzin, diesel og bunkerolie. Danmark har dermed en ekstra produktionsmulighed sammenlignet med det norske eksempel. Men to raffinaderier gør os ikke uafhængige af forsyningskæderne. Råolie skal frem, anlæggene skal fungere, og det færdige brændstof skal distribueres.

Energistyrelsen oplyser desuden, at Danmark i dag importerer mere olie, end vi eksporterer. Forestillingen om, at olien fra Nordsøen i sig selv sikrer dansk forsyning, holder derfor ikke.

Lagrene køber tid

Danmark har ifølge Energistyrelsen beredskabslagre svarende til cirka 81 dages forbrug af olieprodukter. IEA-forpligtelsen er 90 dages nettoimport; det er et andet beregningsgrundlag. Lagrene er en væsentlig sikkerhed. Men tallet er ikke en garanti for, at hvert fiskefartøj kan få sin normale dieselleverance i 81 dage. Den praktiske forsyning afhænger også af produktsammensætning, frigivelse og distribution.

Et raffinaderi-stop betyder heller ikke automatisk brændstofmangel. Efter branden i Fredericia den 17. december 2022 genoptog Crossbridge udleveringen af brændstoffer allerede efter få timer, selv om produktionen var påvirket.

Det alvorlige scenarie opstår, hvis flere muligheder svigter samtidig: indenlandsk produktion, import og transport. Fem scenarier, der kan holde fisken væk fra bordet

De følgende eksempler er tænkte krisescenarier med udgangspunkt i dokumenterede afhængigheder. De beskriver mulige konsekvenser – ikke konstaterede svagheder på bestemte fiskerihavne.

1. Diesel findes, men når ikke frem.
   Et længere produktionsstop falder sammen med forstyrrede importleverancer og problemer i distributionen. Brændstof bliver vanskeligere eller dyrere at skaffe. Nogle fiskere må reducere antallet af ture eller blive ved kaj. Det samme problem kan ramme kølelastbilerne. Selv en vellykket fangstrejse kan derfor ende med problemer med at få fisken frem til kunderne.
2. Fiskene landes, men strømmen svigter.
   Et længere strømsvigt rammer isproduktion, kølerum og forarbejdning. Uden tilstrækkelig nødstrøm kan virksomhedernes kapacitet falde, og temperaturbelastede varer kan blive uegnede til salg. Fødevarestyrelsen fremhæver, at virksomheder skal vurdere deres kritiske elafhængige funktioner og muligheder for reserveforsyning. Fødevaresikkerheden skal fortsat være i orden under strømsvigt. Et kort afbrud ødelægger ikke automatisk en fangst; konsekvensen afhænger af varighed, temperaturer og beredskab.
3. Der mangler rent vand til is og håndtering.
   En forstyrret eller forurenet vandforsyning kan begrænse isproduktion, rengøring og forarbejdning. Fødevarestyrelsen understreger, at forurenet vand under en kogeanbefaling ikke må bruges direkte til skælis til fiskeprodukter. Nødforsyning og andre forsvarlige løsninger kan hjælpe. Men hvis de ikke har tilstrækkelig kapacitet, kan modtagelsen af fisk blive begrænset.
4. Et cyberangreb skaber kø ved kajen.
   Et angreb på digitale systemer kan forstyrre havnedrift, lagerstyring eller transportbestilling. Center for Cybersikkerheds vurdering af havne og logistikvirksomheder fra 2023 beskriver risikoen for driftsforstyrrelser med konsekvenser for vareforsyningen. Manuel drift kan være en modforanstaltning. Spørgsmålet i dette scenarie er, om den kan håndtere de nødvendige mængder hurtigt nok, mens fisken stadig har sin kvalitet.
5. Fiskerne har brændstof – men mister adgang til fiskeriet.
   I en væbnet konflikt kan sikkerhedsrestriktioner eller farlige forhold afskære fartøjer fra fiskepladser og normale landingshavne. Det er en del af problemstillingen i de norske kronikørers analyse. Fangster kan måske landes andre steder. Men længere sejltid og pres på alternative havne kan reducere kapaciteten. Bestanden er stadig i havet; adgangen til den er blevet mindre.
   Fiskeriet skal med i beredskabet