Forskere ser fremgang, miljøorganisationer råber »greenwashing« og erhvervsfiskere peger på helt andre årsager til ålens krise.
Valget af Danmarks første nationalfisk har sat gang i en debat, der er alt andet end fredelig. Fiskeriets minister Jacob Jensen (V) håbede at skabe begejstring og nysgerrighed for livet under havoverfladen, da han lancerede en landsdækkende afstemning mellem seks fiskearter: ål, sild, torsk, makrel, havørred og rødspætte.
Men særligt én kandidat har vist sig at være sprængfarlig: ålen.
DTU: Ålen er i fremgang
Men hos DTU Aqua peger forskningen nu på, at ålen er på vej frem – i hvert fald i Østdanmark. »Siden 2015 synes kurven over ålefangster at knække i Roskilde Fjord og Isefjord – og opad vel at mærke,« siger Sune Riis Sørensen, specialkonsulent hos DTU Aqua til Sjællandske.
I 2020 blev ål kun fanget i 10-15 procent af ruserne, mens tallet i 2022 var steget til 55 procent.
»Det gør mig optimistisk. Jeg kan se, at der sker noget med ålen i hele Østdanmark. Vi er måske på den forreste bølge af en fremgang,« siger han videre til avisen.
Kritik: »Greenwashing« og opskrifter på truet art
Samtidig hagler kritikken ned over kampagnen. Miljø-organisationer og forskere mener, at ålen er et helt forkert signal at sende til danskerne.
Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening (DN), kalder det i DR Nyhederne »meget uheldigt«, at ålen er med i konkurrencen – og at ministeriets kampagneside endda indeholder opskrifter på, hvordan man kan spise den.
Det kan ikke forsvares, at en kritisk truet art præsenteres som middagsmad, lyder det også fra Danmarks Sportsfiskerforbunds formand, Torben Kaas til DR.
Havmiljøforskeren Stiig Markager fra Aarhus Universitet går endnu videre, hvor han i CSR.dk kalder hele initiativet for »Danmarkshistoriens største greenwashing-eksperiment,«
Ministeren: Det ene udelukker ikke det andet
Jacob Jensen selv afviser kritikken. Han mener, at kampagnen netop skal starte en folkelig samtale om havets tilstand og fremhæver, at der sideløbende arbejdes politisk for at forbedre havmiljøet.
»Jeg tror, der er mange, som kigger ud over vores dejlige blå vand uden at vide, hvad der egentlig lever under overfladen. Det vil vi gerne lave om på,« siger han til DR.
Fiskeriets perspektiv: Skylden peger udad
Mens miljøorganisationer og ministerium krydser klinger, ser erhvervsfiskere på sagen med mere nøgterne briller. For ifølge mange i erhvervet er ålens tilbagegang ikke drevet af dansk fiskeri, men af en række andre faktorer:
- Habitatødelæggelser: Ålens vandringsveje blokeres af dæmninger, sluser og vandkraftværker.
- Klimaforandringer: Ændringer i havstrømme og temperaturer kan påvirke ålens gydeområder i Sargassohavet.
- Forurening: Miljøgifte og udledning af kvælstof svækker havmiljøet generelt.
- Internationalt fiskeri: Store fangster af glasål i Sydeuropa og Asien presser bestanden langt mere end den danske kystfisker gør.
For erhvervsfiskerne er paradokset derfor tydeligt: Mens de i årevis har været underlagt stramme reguleringer og lukkeperioder (se reglerne her – Fiskeristyrelsen) peger pilen i højere grad på faktorer uden for deres rækkevidde.
Paradokset består
At ålen samtidig er vurderet som kritisk truet af den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN, men også viser fremgang i danske farvande, understreger blot spændingsfeltet i debatten.
For nogle er ålen et levende symbol på, at fiskebestandene kan reddes. For andre er dens tilstedeværelse i nationalfisk-konkurrencen et skoleeksempel på det der ligner »greenwashing«.
Og for de fiskere, der stadig, inden lukkeperioden, havde lagt ruser ud i fjorde og bælter, er ålen først og fremmest et vidnesbyrd om, at den danske indsats ikke står alene – og at løsningen skal findes i et bredere, internationalt perspektiv.




















