Læsø stod tidligere i år på kanten af en regulær fiskeri-katastrofe. Et forslag om trawlforbud i store dele af Kattegat truede med at lamme øens vigtigste erhverv, jomfruhummer-fiskeriet og dermed koste samfundet hundredvis af arbejdspladser.
Men en massiv lokal indsats og politisk pres har nu båret frugt. I den nye fiskeriaftale, som blev indgået i juli mellem regeringen og en bred kreds af partier, er de værste konsekvenser i første omgang afværget.
Fra chok til handling
Da udspillet om fremtidens fiskeri kom i februar, var meldingen klar: Bundslæbende redskaber skulle forbydes i flere af de områder, hvor Læsø-fiskerne traditionelt fanger jomfruhummer.
»Det ville have været et dødsstød,« lød det dengang fra både borgmester Tobias Birch Johansen (V) og formanden for Læsø Fiskeriforening, Thomas Christiansen.
Fiskeriet omsætter årligt for omkring 350 millioner kroner og udbetaler op mod 50 millioner i løn. For Læsø, hvor fiskeriet er hjørnestenen i samfundet, kunne et trawlforbud have betydet en økonomisk nedsmeltning.
Samlet front
Derfor gik øens politikere, fiskere og industri hurtigt sammen for at råbe Christiansborg op. Det lykkedes. Fiskeriminister Jacob Jensen (V) tog på besøg i Nordjylland og satte sig ind i situationen, og flere partiers fiskeriordførere lovede at kæmpe for Læsøs sag.
»Hvis fiskeriet stopper, stopper hele vores samfund,« lød advarslen fra fiskeriforeningen. Den besked gik rent ind.
En aftale med balance
I den endelige aftale er der stadig indført nye trawlfrizoner i danske farvande, blandt andet i Bælthavet og i den østlige del af Kattegat, fra Læsø til Anholt, samt i habitats-områder som »Kims Top«, »Den Kinesiske Mur« og »Herthas Flak« – men Læsø er åbenbart blevet skånet for de hårdeste indgreb. Samtidig er der aftalt kompensationer og en suspendering af CO2-afgiften frem til 2029, hvilket giver erhvervet et pusterum.
Trods en foreløbig afværvning, er Danmarks Fiskeriforening fortsat kritisk mod aftalen og de har givet udtryk for bekymring, særligt om dens indvirkning på kystfiskeriet. Selvom Læsø er blevet delvist skånet, er aftalen langt fra problemfri.
»Beslutningen om at forbyde al trawlfiskeri i hele Bælthavet og i store dele af Kattegat vil få gå hårdt ud over kystfiskeriet fra de mindre fiskerihavne som eksempelvis Østerby på Læsø.«
Samtidig påpeger fiskeriforeningens formand. »Uanset, hvad man mener om trawlfiskeri, så er det rygraden i dansk fiskeri. Når man politisk forbyder fiskeri med bundslæbende redskaber, så har det store lokale konsekvenser. Den her aftale afvikler mulighederne for fiskeriet fra Bønnerup og Grenå og fiskeriet på Læsø og fra Gilleleje kommer under pres,« understreger Svend-Erik Andersen.
Fiskeriminister Jacob Jensen (V), kalder derimod aftalen »en balance mellem miljø og erhverv«.
Aftalen indeholder støtteordninger, fx en de-minimis-støtte på i alt 22 mio. kr., til kommunerne, herunder Læsø for at understøtte konkrete projekter og bevare arbejdspladser og der er planer om et nyt fiskeripartnerskab, med fokus på udvikling af bæredygtige redskaber, ophugningsordninger og meget mere.
Vigtigt for ministeren er også, at fiskerne nu får ro til at planlægge fremtiden.
Fremtiden på spil
Selvom Læsø denne gang undgik den store katastrofe, er der fortsat økonomisk pres på erhvervet. Læsø Fiskeindustri meldte sidste år om et underskud på 6,5 millioner kroner, og både kvotereduktioner, klimaudfordringer og nye regler skaber usikkerhed.
Men – for nu – kan fiskerne på øen ånde lettet op og fortsætte kampen for at holde jomfruhummeren som fundament under Læsøs samfund og kultur.
Se filmen her omkring jomfruhummerfiskeriet
