Trods stærke rødder i dansk fiskerikultur og international anerkendelse som leverandør af jomfruhummer, har Læsø Fiskeindustri haft endnu et økonomisk udfordrende år. Regnskabet for 2024 viser et underskud på 6,5 millioner kroner, og virksomhedens ledelse peger på både politiske beslutninger og globale forhold som årsag til de vigende resultater.
Afstanden mellem vision og virkelighed er til at føle på hos Læsø Fiskeindustri. Med en omsætning på 331,8 millioner kroner i 2024 – stort set uændret fra året før – havde selskabet håbet på mere. I stedet er driftsresultatet landet på et minus på 7,4 millioner kroner, og årets samlede underskud er endt på 6,5 millioner kroner. Egenkapitalen er skrumpet fra 45,7 til 38,4 millioner.
Det kan man læse i selskabets seneste regnskab
Dermed fortsætter det økonomiske pres og nedgang, som virksomheden ellers havde fået bremset i årene efter Corona-pandemien. Hvor underskuddet i 2020 lød på hele 18,4 millioner kroner, lykkedes det i 2021 og 2022 at skabe overskud. Men den positive udvikling blev brudt i 2023 med et underskud på 5,7 millioner kroner, og 2024-resultatet bekræfter en fortsat nedadgående tendens.
Politisk og økonomisk stormvejr
I ledelsesberetningen lægges der ikke fingre imellem: »Læsø Fiskeindustris forretning er markant påvirket af urolige tider med krig, høj inflation og voksende leveomkostninger. Samtidig bliver fiskeriet og dermed forretningen påvirket negativt af en række politiske beslutninger.« Ud over politiske restriktioner står fiskeriet i Kattegat over for økonomiske udfordringer. Fra 1. januar 2025 indførte Danmark som det eneste EU-land en CO₂-afgift på fiskeriet, hvilket vil fordyre både fangst og transport. Samtidig reduceres kvoten for torsk i Kattegat med 21 %, og muligheden for at give ekstra torskekvote til fartøjer, der deltager i kameraprojektet i Kattegat, er ophørt.
I februar 2025 præsenterede den danske regering et omfattende fiskeriudspil, der blandt andet indebærer et forbud mod bundslæbende fiskeri i dele af det nordlige Kattegat. Tiltaget har til formål at beskytte havmiljøet, hvilket har mødt kraftig kritik fra fiskerierhvervet, der ser det som en direkte trussel mod deres levebrød. Trawlforbuddet vil få store og vidtgående katastrofale følger for hummerfiskeriet i Læsø, Strandby og Skagen, og dermed ramme tusindvis af arbejdspladser i regionen.
Læsø Fiskeindustri, der opererer fra både Læsø, Skagen og Skotland, fremhæver også Skotland som en stor udfordring. Aflyste ordrer i starten af året, høje lønomkostninger og store lagerbindinger har trukket resultaterne ned. Et nyt ledelsesteam er derfor indsat i Skotland, og i Danmark tiltrådte Bjarne Kronborg som ny CEO i marts 2024.
Trods positive resultater i Skotland på flere parametre, har aktiviteterne her ikke levet op til økonomiske forventninger. ”Forretningen i Skotland må ikke fremadrettet være en belastning for Læsø Fiskeindustri,” understreges det i beretningen.
Interne udfordringer og nødvendige investeringer
Ud over det politiske og økonomiske pres har Læsø Fiskeindustri også kæmpet med interne strukturelle ændringer og nødvendige investeringer. Et nyt ERP-system blev implementeret i januar 2024 – et krav fra myndighederne, som har bidraget til stigende omkostninger.
Desuden har store mængder jomfruhummer, som blev håndteret i andet halvår, samt udgifter til fratrædelsesordninger, feriepenge, ekstern fryseleje og høje renteomkostninger yderligere påvirket bundlinjen.
En presset branche – og en stolthed i behold
Læsø Fiskeindustri er ikke alene om at kæmpe. Hele branchen føler sig presset – ikke blot økonomisk, men også i den offentlige debat.
»Fiskeriet er genstand for mange skræmmebilleder, men vi har stadig en tro på, at der også i fremtiden vil være en samfundsmæssig interesse i at bevare dansk fiskeri,« skriver ledelsen. »Heldigvis har jomfruhummerbestanden det ganske fortrinligt.«
Selskabet kritiserer den manglende forståelse for fiskeriets virkelighed og efterlyser større indsigt i en branche, som er underlagt stramme krav, men som også har fokus på bæredygtighed og udnyttelse af lokale ressourcer. »Import af fiskeprodukter fra Sydøstasien kan dårligt være mere bæredygtigt eller mindre CO2-belastende,« lyder det.
Ser frem mod et mere stabilt 2025
På trods af de mange udfordringer, er forventningen til 2025 et mere beskedent underskud i størrelsesordenen 1 til 2 millioner kroner. Det skyldes dels tiltag i Skotland, dels en generel konsolidering og effektivisering i organisationen.
Men Læsø Fiskeindustri ser også ind i et nyt år med en erkendelse af, at vilkårene for luksusprodukter som jomfruhummer næppe bliver lettere i en verden præget af usikkerhed og forandring.
