I den dybe rende langs norskekysten (Norskerenna) anbefaler forskerne, at den samlede fangst af jomfruhummer i 2026 – inklusive fritidsfiskeri – ikke overstiger 53 tons. Det er 41 procent mere end årets kvoteråd, men stigningen dækker over en stadig svag og kritisk lav bestand.
»Bestanden har sandsynligvis ligget meget lavt siden 2007, selv med beskedne fangster. Alt peger på, at jomfruhummeren i området har lav produktivitet,« siger forsker Fabian Zimmermann.
Kvoterådet er derfor først og fremmest et genopbygningsråd, som skal give en 50 procents sandsynlighed for, at bestanden igen når over bestandniveau inden udgangen af 2026.
At forskerne alligevel åbner for en mindre stigning i fangsten, skyldes, at det norske Havforskningsinstituts seneste rejeforskningstogt registrerede flere jomfruhummere end normalt. Den observation er en central del af bestandsvurderingen.
Skagerrak-Kattegat: kraftig fremgang – kvoteråd øges med 77 procent
I Skagerrak-Kattegat ser billedet helt anderledes ud. Her har fangsterne i flere år ligget stabilt på 6.000–8.000 tons, og bestandsudviklingen giver nu plads til et markant løft.
For 2026 lyder anbefalingen på maksimalt 19.273 ton, svarende til en stigning på hele 77 procent.
Fremgangen skyldes især, at svenske forskere i deres årlige videoovervågning har set markant flere jomfruhummere end tidligere.
»Alt tyder på, at der kom en meget stærk årgang i 2024,« siger Fabian Zimmermann.
Forskerne gør dog opmærksom på, at kvoterådet for dette område udelukkende bygger på videoobservationer, hvilket giver en vis usikkerhed.
Jomfruhummerne i Skagerrak og Kattegat holder primært til i dansk og svensk farvand, hvor store blødbundsområder giver gode levevilkår. Danmark og Sverige står også for langt hovedparten af fangsterne, men der fiskes fortsat målrettet efter jomfruhummer i Norge – både med trawl og tejner.
»Biologisk set er grænserne mellem bestandene langt mere flydende end de forvaltningsmæssige skel. Larverne driver med strømmen,« påpeger Fabian Zimmermann.
