Mens hollandske politikere i Nordsøen i foråret 2025 aktivt reserverer fiskeriområder, kæmper danske fiskere stadig for reel medindflydelse i havvindplaner.
Der er i øjeblikket store planer under opsejling for etablering af statslige havvindmølleparker ud for Jyllands vestkyst – og særligt ud for Hvide Sande har fiskeri- og havneinteresser meget på spil. Ifølge Energistyrelsen’s plan for området Nordsøen I (Syd og Midt) har de den 2. juni 2025 igangsat markedsdialogen for udbuddene af 3 GW Havvind og offentliggjort udkast til udbudsmaterialet. Udbuddet af Nordsøen I Midt og Nordsøen I Syd havvindmølleparker offentliggøres i efteråret 2025 på EU Supply.
Områdeudbuddet omfatter blandt andet arealer ud for den jyske vestkyst, hvor der tidligere har været forsøg på at få bud ind – men udbudsrunden her mødte modstand. I december 2024 fremgik det, at et statsligt udbud på op til 3 GW havvindmøller ud for Hvide Sande, ingen bud fik.
Mange fiskere beskriver det som, at processen kører med »hør-og-notér-metoden«, hvor deres bekymringer ganske vist registreres – men sjældent reelt påvirker beslutningerne. Når møllerne først er planlagt, og kortene tegnet, er der ofte kun småjusteringer tilbage at diskutere, udenover størrelsen på en eventuel kompensation.
Derfor føler flere i erhvervet, at inddragelsen sker for sent og for overfladisk – som en pligtøvelse for at kunne sætte flueben i myndighedernes miljøvurdering (EIA), snarere end som et ægte samarbejde om sameksistens på havet.
For fiskerne handler det i sidste ende ikke om at stå i vejen for den grønne omstilling – men om at blive taget alvorligt som et ligeværdigt erhverv med historiske rettigheder, dyb lokal forankring og viden om havområderne, som burde være uundværlig i planlægningen. Så oplevelsen af inddragelse af fiskerne føles nok mere som, »at godt nok bliver man hørt, men sjældent lyttet til«.
I Holland har man sat handling bag ordene
En revision af Nordsø-programmet nedsatte målet for havvind fra 50 GW til 21 GW og fjernede et område ved »Lage landen« vest for »Texel«, i det nordlige Holland, hvor fastlandet ender og hvor Vadehavet begynder, fra vindplanerne – primært for at beskytte fiskeriet.
Dansk fiskeri bør notere sig: den hollandske regering har gjort plads til fiskeri før vindudbygning.
I Danmark bliver der derimod stadig råbt op om »samtænkning« og »medbestemmelse«, men det er uklart, om fiskeriets krav får samme vægt som den hollandske beslutning.
Danmarks Fiskeriforening har tidligere kraftigt understreget; »Der er plads til de mange havvindmøller, hvis de bliver placeret i dialog og aftale med fiskerierhvervet … Fiskeriet skal med på råd, når havvindmøllerne placeres.«
Den hollandske model – hvor man aktivt reserverer 1.520-1.620 km2 uden havvindmøller til fiskeriet i område 6/7 – sender et klart signal: Vind og fiskeri kan sameksistere, men det kræver vilje og konkrete reservationer.
Så spørgsmålet til Danmark er: Vil vi nøjes med dialog, eller vil vi gå skridtet videre og sikre fiskeriet reel plads indledningsvist – som Holland gjorde?
For danske fiskerskibe, havne og kystsamfund er det ikke kun et principspørgsmål: det er et spørgsmål om økonomi, job og fødevareproduktion fra havet
