Det syntes at være konklusionen fra Knud Fischer, pensioneret marinbiolog, der i et debatindlæg, sætter fokus på netop dette rovdyrs medvirken og årsag til torskens nuværende situation i Østersøen.
Knud Fischer skriver i sit indlæg, at man den 15. maj 2024 i Danmarks Radio kunne høre en udsendelse med titlen »Hvorfor forsvinder torsken i Østersøen«. DTU Aqua, som overvåger fiskebestandene i Østersøen, forklarede her, at iltsvind var årsagen til at torskens gydning blev ødelagt.
Her pointerer den tidligere marinbiolog, at selv i årene 2018, 2019 og 2021, hvor gydningen var relativt god, forsvandt ynglen stadig og han henviser til, at torskene i den østlige Østersø desuden er 100% angrebet af lever-orm, hvilket gør dem til et nemt bytte for grå-sælen. Hvilket istedet skulle være en mere åbenlys naturlig forklaring på »torskens forsvinden fra Østersøen.«
I debatindlægget i Fiskeritidende.dk henvises der til HELCOM (Helsinki-Kommissionen) hvor det oplyses, at der i 2021 var omkring 60.000 gråsæler i Østersøen, og at bestanden fortsat er i stigning.
Fakta omkring grå-sælens appetit
Torsk udgør 83% af grå-sælens føde, og en grå-sæl spiser cirka 1.370 tons torsk om året. Samlet set betyder det, at grå-sælerne tilsammen æder 82.200 tons torsk årligt, hvilket er mere end den samlede bestand af torsk over 35 cm i 2021, som ICES (Det Internationale Råd for Havforskning) anslår til at være 46.947 tons.
En genopretning af torskebestanden forhindres også af andre faktorer, som at brisling, sild og tre-pigget hundestejle, der alle æder torskens æg og larver, mens de større torsk ædes af sælerne. Grå-sælen er desuden vært for leverormen (sæl-orm), der angriber torsken.
Uhyggelig konsekvens at et faldende torske-fiskeri
I 1980 blev der fanget 400.000 tons torsk i Østersøen, men i år 2000 var fangsten faldet til 100.000 tons. I 2024 er torskefiskeri næsten ophørt, og fiskerne får tilskud til at ophugge deres skibe. Fiskefabrikker og relaterede virksomheder er lukket, hvilket har haft stor negativ indflydelse på lokalsamfundene.
For at ændre på denne situation foreslår Knud Fischer, at man nu regulerer bestanden af gråsæler og sætter fangstkvoten op for sild og brislinger. Men et sådant tiltag, kræver politisk velvilje, men også handlekraft, hvis man virkelig ønsker at bevare fiskeriet i Østersøen.
HELCOM oplyser, at en bæredygtig bestand af gråsæler er på 10.000 individer. Men i Danmark må vi kun regulere 80 sæler om året, hvilket ikke batter noget overhovedet. Ser man hvorledes svenskerne regulerer, så er tallet her næsten 25 gange større, nemlig 1.900 sæler. Med en så ringe kvote på regulering af grå-sæler, forhindre Miljøstyrelsen i Danmark, en effektiv genopretning af torske-bestanden.
Grå-sælen er et grådigt rovdyr, der spiser stort set alt hvad den kommer i nærheden af og dens voksende bestand er en væsentlig årsag til torskens forsvinden fra den østlige Østersø. Det er efter Knud Fischers mening, nu på tide, at vi tager dette problem alvorligt og træffer de nødvendige samt helt rigtige forvaltningsmæssige beslutninger for at beskytte vores fiskebestand og fiskerierhverv i Østersøen.
Skrevet på baggrund af debatindlæg fra tidligere marinbiolog Knud Fischer
