Blæksprutter vinder frem på tallerkener verden over – også i Norden. Men nye undersøgelser fra det norske Havforskningsinstitut viser, at de populære tiarmede blæksprutter fra nordatlantiske farvande ofte indeholder kveis/rundormlarver – en parasit, som kan gøre mennesker syge, hvis den spises levende.
Det skriver Havforskningsinstituttet.no
Norske og spanske forskere har undersøgt 425 blæksprutter fordelt på fire forskellige arter, som alle fiskes i norske farvande. Resultatet var entydigt: Der blev fundet kveis/rundormlarver i samtlige arter.
»Det er helt tydeligt, at blæksprutter er værter for kveis/rundormlarver i Nordatlanten – på linje med mange fiskearter,« siger parasitolog Miguel Bao fra Havforskningsinstituttet.
Lyser op som julelys
Forskerne undersøgte både indvolde og muskelkød. Ved hjælp af UV-lys blev kødet gennemlyst, og her lyste kveis-larverne bogstaveligt talt op.
»Som forventet fandt vi flest parasitter i indvoldene, men vi fandt dem også i selve kappen – altså den del, som ofte bliver skåret i ringe og serveret som friturestegt blæksprut,« forklarer Bao.
Netop friturestegt eller grillet blæksprut er meget udbredt i Sydeuropa, og her er der ingen risiko, da parasitterne dør ved varmebehandling.
Rå blæksprut er en risiko
Problemet opstår, når blæksprut spises rå eller kun let behandlet, som det er almindeligt i blandt andet Japan og andre dele af Asien – for eksempel som sashimi.
»Rå fisk og skaldyr er blevet moderne mange steder i verden. Derfor er det vigtigt at vide, hvilke arter der kan indeholde parasitter,« siger forskeren fra instituttet.
Et interessant fund i undersøgelsen var, at armene (tentaklerne) var fri for kveis/rundormlarver i samtlige 425 undersøgte blæksprutter.
»Det betyder ikke, at det aldrig kan forekomme, men det er et fund, vi gerne vil undersøge nærmere,« siger Bao.
Frysning er løsningen
Forskerne har et klart råd til forbrugerne: Frys blæksprut, hvis den skal spises rå eller let tilberedt. Det er allerede et krav for sushi på restauranter i Norge – og tilsvarende regler gælder i Danmark.
»Frysning dræber kveis/anisakis-larver og har samtidig en mørnende effekt på kødet. Det er win-win,« siger forskeren.
Størrelse og art spiller en rolle
I gennemsnit blev der fundet mellem 0 og 5 kveis/anisakis-larver pr. blæksprut, og mængden steg med dyrets størrelse.
»Jo mere blæksprutten spiser, jo større er risikoen for smitte. Parasitten kommer ind via føden – typisk småfisk og krebsdyr.«
Dybhavsarter som stor pilblæksprutte (Todarodes sagittatus), lille pilblæksprutte (Todaropsis eblanae) og kortfinnet pilblæksprutte (Illex coindetii) havde mere kveis end stripekalmar – også kendt som almindelig blæksprutte (Loligo forbesii) – som lever på lavere vand.
Til sammenligning er niveauet dog lavt i forhold til visse fiskearter. I tidligere studier er der fundet op mod 840 larver af rundormen Anisakis i én enkelt lysing.
Også relevant for dansk fiskeri
I Danmark er blækspruttefiskeri fortsat et nichefiskeri, men interessen er stigende for disse ukvoterede arter, som i Danmark primært fanges som bifangst i Nordsøen og Skagerrak. Samtidig eksperimenterer flere danske fiskere og forarbejdningsvirksomheder med direkte salg til restauranter.
Derfor er den nye viden vigtig – både for fødevaresikkerhed, markedsadgang og forbrugertillid.
»Kveis / rundormlarver er en naturlig del af havets økosystem. Men jo bedre vi kender udbredelsen af rundorm eller anisakis-larver, jo bedre kan vi håndtere risikoen,« slutter Bao fra Havforskningsinstituttet.
