Fiskerne kan blive udfordret med urealistiske kvoter
Kvoterne for de fleste arter ser forslagene acceptable ud, men for torsk, rødspætte og jomfruhummer står den på både drastiske nedskæringer og urealistiske stigninger, siger fiskeriformanden

Fiskerne kan blive udfordret med urealistiske kvoter

Det er bekymrede danske fiskere, der i dagene omkring mandag og tirsdag den 16. til den 17. december, kan følge Eu-politikerne i Bruxelles, beslutte hvor meget fiskerne må fiske og fange næste år i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat?

For de fleste arter ser forslagene acceptable ud, men for torsk, rødspætte og jomfruhummer står den på både drastiske nedskæringer og urealistiske stigninger, som vil få store konsekvenser for dansk fiskeri.

»Vi har brug for stabile og realistiske fiskekvoter; alt andet skaber stor usikkerhed i dansk fiskeri, og gør det svært at planlægge sit erhverv. Vi ønsker et bæredygtigt fiskeri, og det krævede en langsigtet forvaltning – ikke hovsaløsninger fra år til år, hvor kvoten svinger frem og tilbage,« siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening.

Pas på med at overvurdere
Det er især rødspætterne i Nordsøen og Skagerrak samt jomfruhummerne i Skagerrak og Kattegat, som fiskerne holder nøje øje med. Her foreslår Det Internationale Havforskningsråd, ICES, stigninger i kvoterne, som fiskerne mener, er urealistiske.

»Når vi er på havet, oplever vi mange rødspætter og jomfruhummer, men ikke så mange som biologerne påstår. Der er et misforhold mellem fangstraterne og ICES’s rådgivning. Vi vil selvfølgelig gerne følge den positive udvikling, men vi bør også passe på, at vi ikke overvurderer situationen,« siger Svend-Erik Andersen.

Hvis det senere hen viser sig, at der ikke var så mange rødspætter, hvad sker der så? Kraftige reduktioner og yo-yo kvoter? Derfor anbefaler Danmarks Fiskeriforening mere stabile kvoter; at rødspættekvoten i Nordsøen bliver på 106.620 tons og i Skagerrak 14.265 tons. Det er en reduktion på 15 procent i forhold til kvoten for 2019. For jomfruhummer anbefaler DFPO, at kvoten fastholdes på det nuværende niveau, hvilket er langt under den biologiske anbefaling.

Flere torsk
Modsat ser det ud for torsken. Her er det ingen stigninger, men drastiske reduktioner, som bekymrer fiskerne og skaber store udsving: 0-kvote i Kattegat og 61 procents reduktion i Nordsøen og Skagerrak.

»Det går for vidt og vil sætte fiskeriet under et enormt pres. Reduktionerne vil ikke kun ramme det direkte fiskeri efter torsk, men også spænde ben for de fiskerier, hvor torsk er en uundgåelig bifangst,« siger Svend-Erik Andersen, som derfor anbefaler torskekvoter på 23.884 tons i Nordsøen og 3.413 tons i Skagerrak. I Kattegat bør der være en bifangstkvote på 100 tons. På den måde tages der både højde for fiskeriet, samtidig med, at bestanden har mulighed for at vokse.

»Forslagene om drastiske nedskæringer skyldes, at biologerne var for optimistiske sidste gang, de opgjorde bestanden – ICES har år for år ændret sin opfattelse af bestanden, og grundlaget for rådgivningen synes meget svag. Derfor bør den ikke følges blindt,« tilføjer biolog Michael Andersen, chefkonsulent i Danmarks Fiskeriforening.