Endelig kom en aftale om næste års fiskekvoter på plads mellem EU og Norge – men desværre med store udsving og uden at lytte til fiskeriet
EU og Norge har fredag i Bruxelles indgået aftale om fiskerimulighederne i 2020 for vigtige fiskerier i Nordsøen og Skagerrak. En aftale, som har stor betydning for dansk fiskeri i nord- og vestjyske fiskerihavne – og som desværre ikke gik i fiskeriets retning.
»Det mest positive, der er at sige om aftalen, er, at den endelig er indgået. Det skaber trods alt sikkerhed om vigtige fiskekvoter og sikrer, at fiskerne kan tilrettelægge deres fiskeri for hele 2020. Men jeg er uforstående over for, at man ikke i højere grad har taget erhvervets forslag til torskegenopretning med i aftalen,« siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening.
Lytter ikke til erhvervet
I 2020 bliver kvoten for torsk reduceret med halvdelen i forhold til indeværende år, og det vil få store konsekvenser i dansk fiskeri.
Danmarks Fiskeriforening havde ellers sammen med fiskerierhvervet i bl.a. England, Skotland og Norge stillet forslag om en genopretningsplan for torsk. Den bygger på en længere tidshorisont mod til gengæld at indføre en række begrænsninger i fiskeriet for at beskytte bl.a. ungfisk og gydeområder. Men opråbet er ikke blevet hørt. Erhvervet havde foreslået en reduktion på 20%, hvilket ligger inden for rammerne af, hvad der er bæredygtigt.
»Jeg har meget svært ved at acceptere, at man beder erhvervet om at medvirke konstruktivt til genopretningen, når man fra EU’s side ikke er villig til at imødekomme erhvervets ønsker om en mere langsigtet tilgang. Tiden er inde til, at vi gør op med de kortsigtede løsninger, som vi har været vidne til i de senere år,« siger Svend-Erik Andersen.
Store udsving
For kvoterne svinger desværre meget år for år. EU og Norge er for eksempel blevet enige om at reducere kvoten for kuller med 23 procent, sej falder med 15 procent, mens der for rødspætter sker en stigning i kvoten på 17 procent. Det sker på baggrund af den biologiske rådgivning.
»Det er vigtigt, at kvotefastlæggelsen sker på grundlag af en solid biologisk rådgivning. Men vi mangler nogle stabilitetsmekanismer i kvotefastsættelsen, og derfor har vi i de senere år uheldigvis skulle forholde os til meget store udsving i kvoterne. Det er uholdbart, hvad enten det går op eller ned,« siger Svend-Erik Andersen.
Danmarks Fiskeriforening har for eksempelvis anbefalet en reduktion i kvoten for rødspætte på 15 procent, da de ikke kan genkende den vækst, som beskrives i den biologiske rådgivning.
Brexit spøger
Aftalen mellem EU og Norge bærer også præg af, at den er indgået samtidig med, at Brexit, der nu ser ud til at blive gennemført senest d. 31. januar, lurer i kulissen.
»At vi står overfor Brexit har formentligt betydet, at hverken EU eller Norge for alvor har ønsket at rykke ved balancen i aftalen og dermed indirekte åbne for de kommende forhandlinger mellem EU, UK og Norge, som jo bliver en realitet, når UK inden længe bliver et tredjeland,« siger Svend-Erik Andersen og påpeger, at det bl.a. har påvirket mulighederne for kvoteudveksling.
Han havde håbet, at EU har fået mere adgang til havtaske i norsk farvand, men det var desværre ikke muligt. »Dermed ikke sagt, at Norge ikke vil samarbejdet i Nordsøen,« understreger Svend-Erik Andersen:
»Norge sender klare signaler om, at de også ønsker at tage ansvar for, at vi efter Brexit kan sikre en bæredygtig fiskeriforvaltning i Nordsøen. Vi har de senere år haft et konstruktivt samarbejde i Skagerrak mellem EU og Norge og vi håber, at samarbejdet for Nordsøen også vil udvikle sig tilsvarende positivt mellem EU, Norge og Storbritannien.«
Fakta
Aftalen skal nu godkendes af EU-landenes fiskeriministre. Det forventes at ske på et ministerrådsmøde i Bruxelles tirsdag den 17. til onsdag den 18. december 2018.
Fiskeriaftalen mellem EU og Norge er den absolut vigtigste fiskeriaftale for dansk fiskeri. Aftalen regulerer forvaltningen af en række vigtige fælles bestande i Nordsøen og Skagerrak – torsk, kuller, sej, dybvandsrejer, rødspætte, sild og makrel. I aftalen udveksler parterne også fiskerimuligheder for en række ikke-fælles bestande i Nordsøen og farvande vest for de britiske øer, såsom blåhvilling, brisling, havtaske, lange, jomfruhummer, rejer, sperling; arktisk torsk, rødfisk, arktisk mørksej og kuller i Norskehavet og Barentshavet, samt kvoter i grønlandsk farvand.
Se de mellem EU og Norge aftalte fiskerimuligheder for 2020 i den vedhæftede oversigt.
