Minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling, Mogens Jensen, begynder mandag forhandlingerne om fiskekvoterne for Nordsøen, Skagerrak og Kattegat i 2020. Regeringens fokus vil særligt være på beskyttelsen af torsk i Kattegat, bl.a. ved at igangsætte et nyt stort projekt med elektronisk monitorering af fiskeriet.
Det er med et bredt politisk mandat, at minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling, Mogens Jensen, tager til forhandlingerne om fiskekvoterne for Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, som foregår i Bruxelles. Alle Folketingets partier er enige om, at Danmark skal tage til forhandlingerne for at arbejde for bæredygtige kvoter, som også betyder, at der fortsat kan finde et fiskeri sted.
»Vi har en særlig udfordring med torsken i Kattegat, hvor bestanden ikke har det godt. Derfor vil regeringen tage et nyt stort skridt for beskyttelsen af torsk i Kattegat. Danmark vil introducere elektronisk monitorering i bundtrawlfiskeriet i Kattegat. Elektronisk monitorering af fiskeriet er den rigtige vej henimod en mere moderne, mere grøn og bæredygtig fiskeriforvaltning,« understreger Mogens Jensen.
Ifølge ministeren vil et fuldt dokumenteret fiskeri gennem elektronisk monitorering give fiskerne et incitament til at fiske på en måde, på steder og på tidspunkter, hvor de bedst muligt kan holde sig inden for de kvoter, de har. Samlet set vil det give den bedste ressourceudnyttelse.
Torsk i Kattegat er en bifangst i jomfruhummerfiskeriet. Et fiskeri, som er helt afgørende for fiskerihavnene rundt om Kattegat eksempelvis på Læsø. Og derfor er det vigtigt for regeringen, at der fortsat kan finde et fiskeri efter jomfruhummer sted i Kattegat, samtidigt med, at der bliver arbejdet for at genoprette torskebestanden.
Har afventet EU-Norge-forhandlinger
Før forhandlingerne i Bruxelles har regeringen afventet resultaterne fra forhandlingerne mellem EU og Norge, som efter lange forhandlinger først lå klar fredag den 13. december. Resultaterne skal indarbejdes i den samlede kvoteregulering for 2020, som vedtages på Rådsmødet.
Det var det især spørgsmålet om kvoten for torsk i Nordsøen og Skagerrak, der var svært at nå til enighed om. Fra EU’s side ønskede man i lyset af den biologiske rådgivning at fastsætte kvoten på et lavere niveau end Norge.
»Nu er der fundet et fornuftigt kompromis, hvor der ud over en stor reduktion i kvoten også indføres en række supplerende tiltag som eksempelvis beskyttelse af områder med mange små torsk og gydeområder. Det var vigtigt at få aftalen med Norge på plads, så danske fiskere fortsat kan fiske i norsk farvand fra 1. januar – særligt i lyset af det kommende Brexit, da aftalen med Norge kan bidrage til at skabe stabilitet på fiskeriområdet for hele 2020, siger ministeren.
FAKTA:
- EU og Norge indgik fredag den 13. december en aftale om fiskerimulighederne for 2020.
- Dette sker på baggrund af 3. forhandlingsrunder (18.-22. november i London, 2.-6. december i Bergen og den 13. december 2019).
- Aftalen er af stor vigtighed for Danmark, både i forhold til, at den sikrer, at de fælles bestande forvaltes fælles og bæredygtigt. Aftalen er også af stor vigtighed, da den muliggør, at danske fiskere har adgang til at fiske i norske farvande fra 1. januar 2020.
- Med aftalen sættes fiskerimulighederne for de fælles bestande, som udgangspunkt på linje med rådgivningen. For torsk i Nordsøen og Skagerrak sættes fiskerimulighederne imidlertid lidt højere. Dog fastsættes i tillæg til fiskerimulighederne en række supplerende, målrettede tiltag for at genoprette torskebestanden. For sild i Nordsøen sættes fiskerimulighederne under rådgivningen.
- Elektronisk monitorering omfatter bl.a. anvendelse af kameraer og sensorer til at dokumentere fiskeriet.
