Den internationale voldgiftsret i Haag skal tage stilling til en konflikt, der har sat dansk fiskeri i en svær situation. Sagen drejer sig om briternes pludselige forbud mod tobis-fiskeri i dele af Nordsøen, hvilket EU mener er et brud på Brexit-aftalen. Men bag kulisserne lurer dog vindmølleindustriens interesser i området. De støtter forbuddet mod fiskeri af tobis, så de kan udvide havvindmølleprojekter her uden at kompromittere miljømål.
Forbuddet har haft alvorlige konsekvenser for danske fiskere og fiskeindustrien, mens britiske myndigheder hævder, at fiskestoppet beskytter dyrelivet, det støttes nu af vindmølleindustrien. Så sagen er måske ikke lige til højrebenet..
Brexit, tobis og striden om Doggerbanke
Efter Storbritannien forlod EU, blev der indgået en aftale, der blandt andet sikrede danske fiskeres adgang til den britiske del af Nordsøen. Tobis, den lille proteinrige fisk brugt til produktion af fiskemel og fiskeolie, er en vigtig del af dansk fiskeri. Sidste år havde danske fiskere sat næsen op efter at kunne fange over 100.000 tons tobis i området, især ved Doggerbanke, hvor der er optimale forhold for fisken.
Men den 31. januar 2023 – kun to måneder før sæsonstart – meddelte Storbritannien et ensidigt forbud mod tobis-fiskeri i deres farvande. Dette skete i strid med Brexit-aftalen, der gav danske fiskere ret til at fortsætte fiskeriet.
Store konsekvenser for dansk fiskeri
- Økonomiske tab: Fiskere mistede op til 40 % af deres omsætning, og fiskeindustrien måtte afskedige medarbejdere.
- Manglende råvarer: Fabrikker som TripleNine i Thyborøn fik ikke de nødvendige forsyninger, hvilket pressede produktionen.
Tobis er en nøgleart for både danske fiskere og det marine økosystem. Danske fiskere står for cirka 90 procent af EU’s samlede tobis-fangst. Fangsten sker hovedsageligt om sommeren, når fiskene svømmer i stimer ved sandbanker som ved Doggerbanke.
Fiskekvoterne fastsættes årligt af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og er nøje tilpasset, så bestandene kan opretholdes. Briternes fiskestop udfordrer dog denne proces, da det ikke bygger på de videnskabelige anbefalinger.
Alfred Fisker Hansen, formand for Thyborøn Havns Fiskeriforening siger til avisen Erhverv+ (kræver Abonnement).
Han kalder situationen dybt frustrerende. »De britiske myndigheder har valgt enegang, selvom kvoterne er fastsat efter international rådgivning, også med britiske forskere. Det har store konsekvenser for vores fiskere og medlemmer.«
Vindmølleindustriens rolle i konflikten
Mens britiske myndigheder officielt begrunder fiskestoppet med hensynet til havfugle, peger flere kilder på, at vindmølleindustrien spiller en central rolle. Området ved Doggerbanke er ikke kun vigtigt for tobis, men også for udviklingen af store havvindmølleprojekter.
Ifølge et brev fra brancheorganisationen Wind Europe har fiskestoppet en indirekte sammenhæng med havvind. Vindmølle-industrien støtter også forbuddet, da det hjælper med at opbygge en robust bestand af havfugle. Dette er nødvendigt for at kunne udvide havvindmølleprojekter i Nordsøen uden at kompromittere miljømål. »Fiskestoppet er afgørende for at opbygge dyrelivets modstandskraft og gøre det muligt at udvikle offshore-vindprojekter i stor skala,« skriver Wind Europe i brevet.
Voldgiftssagen i Haag
EU har nu anlagt sag mod Storbritannien for brud på Brexit-aftalen. Det er første gang, at en konflikt om handelsaftalerne mellem EU og Storbritannien skal afgøres i voldgiftsretten i Haag. Retssagen starter den 28. januar, og en afgørelse forventes senest i maj.
Formanden for Thyborøn Fiskeriforening er optimistisk og siger til avisen, »Det er svært at forestille sig, at EU taber en så klar sag. Hvis vi skulle tabe, risikerer vi dog, at andre fiskerier, som sperling, også bliver ramt fremover.«
Denne sag fremhæver en kompleks konflikt, hvor økonomiske interesser, miljøhensyn og grøn omstilling kolliderer. Resultatet af sagen vil få stor betydning for både dansk fiskeri og udviklingen af vedvarende energi i Nordsøen. (Vindmøllebranchen).
