Opgangen af laks i Skjern Å i 2024 er estimeret til kun 2.719 laks, et drastisk fald på 64 procent sammenlignet med 2022, hvor tallet var 7.553 laks. Undersøgelser fra DTU Aqua viser, at laksebestanden nu for andet år i træk er i tilbagegang. Der er flere presfaktorer, som truer laksene, og hurtig handling er nødvendig for at vende udviklingen.
Det kan du læse om i Fiskepleje.dk
Laksene i Skjern Å stammer både fra naturlig reproduktion og udsætninger. I 2024 kom 69 procent af laksene fra den vilde bestand, mens resten var udsat. Men mange unge laks (smolt), som skal nå havet og senere vende tilbage for at gyde, forsvinder undervejs.
Et af de største problemer er Hestholm Sø, en kunstig sø, som en stor del af Skjern Å’s vand nu løber igennem. Søen skaber forvirring og høje dødelighed blandt smoltene, som bliver bytte for rovdyr, som skarv og gedde eller de mister evnen til at klare overgangen fra ferskvand til saltvand. Undersøgelser viser, at kunstige søer som Hestholm Sø ofte medfører en smolt-dødelighed på op til 84 procent.
Skarven og spærringer i åen er et stort problem
Samtidig udgør skarven, der jager smoltene i blandt andet Hestholm Sø og Ringkøbing Fjord, endnu en alvorlig trussel. Den stigende prædation presser yderligere bestanden.
Der findes flere skarvkolonier i nærheden af Hestholm Sø i Skjern Å-deltaet, specifikt på Haurevig Pold (Olsens Pold) (ca. 652 reder) i Ringkøbing Fjord samt Klægbanken i Ringkøbing Fjord (ca. 90 reder) samt skarvkolonien i Filsø Mellemsø (knapt 773 reder). (Tal fra Teknisk rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 294 – Læs den her »Danmarks Ynglebestand af Skarver i 2023«)
Disse skarv-kolonier kan have en betydelig indvirkning på laksebestanden i Skjern Å-systemet, da skarverne præderer på laksesmolt, som vandrer i Skjern Å gennem Ringkøbing Fjord og ud mod Vesterhavet.
Skarver koncentrerer ofte deres jagt omkring specifikke områder som kunstige søer, opstemninger og å-mundinger, hvor fisk er mere udsatte. Eksempelvis har undersøgelser vist, at skarvkolonier ved Hestholm Sø og Olsens Pold kan udgøre en betydelig trussel mod smolt, da søer og opstemmede områder bremser fiskenes migration og gør dem nemmere bytte.
Flere spærringer i å-systemet blokerer laksenes adgang til vigtige gyde- og opvækstområder. Eksempelvis spærringer i Omme Å, Rind Å og ved MES Sø forhindrer, at laksene kan udnytte deres naturlige levesteder. Det betyder færre egnede områder til yngel og vækst, hvilket yderligere reducerer bestanden.
For at redde laksene i Skjern Å foreslås følgende tiltag:
- Kontrol med rovdyr: Indsatser for at begrænse skarvkolonierne tæt på å-systemet bør styrkes.
- Fjernelse af spærringer: Sikring af faunapassage ved spærringer som dem i Omme Å og Rind Å bør prioriteres højt.
- Håndtering af Hestholm Sø: Alternativer til søens nuværende vandføring bør undersøges, så smolt-tabet kan reduceres.
- Skabe flere gydeområder: Genskabelse af naturlige gyde- og opvækstområder kan forbedre laksenes overlevelse på lang sigt.
Tid til handling
Hvis der ikke sættes ind nu, risikerer vi at miste lakse-bestanden i Skjern Å. Situationen kræver hurtige og målrettede løsninger for at sikre, at laksene kan fortsætte deres livs-cyklus og forblive en del af den danske natur.
