Ny god uge for NVG sildefiskeriet, det skriver Norges Sildesalgslag i deres uge rapport. Ligeledes er de første fangster af lodde fra Island landet, både til mel / olieproduktion samt landinger på over 10.000 ton makrel fra udenlandske trawlere.
NVG-Sild
Også i denne uge har fiskeriet efter sild givet meget gode resultater, og selv om vejret har drillet en del af ugen, var der ialt indrapporteret 54 400 tons. Der fiskes nu i et større område end sidste uge, fra Vesterålen i Nord til Sklinna i Syd. Alle 3 fiskeflåder har deltaget. Ringnot har stået for ca. 17 800 tons og trawl for 5 300 tons og det kystnære for ca. 31 000 tons.
Et udenlandsk fartøj står alene for ca. 450 tons til en norsk aftager. Gennemsnits størrelsen er stadig over 300 gram, men der har i samme område været enkelte fangster af fisk i størrelsen ned til 210 gram. Prismæssigt har der været tale om et mindre fald. Gennemsnitsprisen for denne uge lander på NOK. 6,11/kg
Nordsøsild
I denne uge har der kun været et enkelt norsk fartøj som har søgt sild i Nordsøen og uden større held, fiskeriet er indstillet indtil videre. Der er meldinger fra danske trawlere som har taget sild længere sydpå i Nordsøen, men at størrelsen her har været en del mindre men tilgengæld uden bifangst af nogen art.
Lodde
Den første landing af lodde kom fra norske ”Birkeland”, som fredag den 16. d.s. kunne losse 760 tons. De fortæller at de tirsdag og onsdag fik 2 fangster mere, men at vejrforholdene blev forværret og at fiskeriet først kunne genoptages om fredagen igen.
Prognoserne for Lodde er gunstige og det ser ud til at holde et godt stykke tid fremover. Der er rapporter om gode fangster af lodde og prognosen ser lovende ud et stykke tid endnu. Samlet set er der landet næsten 6 500 tons fra et område 100 nautiske mil øst for Langaneset.
Makrel
Norske anlæg har igen i denne uge modtaget makrel fra udenlandske fartøjer. 10 330 tons makrel og hestemakrel ca. 200 tons. Fangsterne er alle solgt på kontrakt. To af fangsterne er taget vest for Hebriderne og resten er taget syd for samme øgruppe.
Brisling
Fiskeriet efter havbrisling er af det norske Fiskeridirektorat, indstillet for den del af flåden der specielt er udtaget til dette fiskeri i EU zonen.
Dette betyder således , at alle fartøjer med ret til at fiske brisling, nu kan fiske brisling i denne zone.