Et solidt og stabilt sej-fiskeri giver travlhed både til havs og i land på Færøerne. De seneste landinger viser, at især de mindre fiskesamfund som Runavík og Miðvágur fortsat drager stor nytte af det klassiske bundtrawlsfiskeri – og det er godt nyt for både arbejdspladser og lokalsamfund. I den seneste uge har flere færøske partrawlere landet betydelige mængder sej, primært fanget øst og nord for øerne.
I Klaksvík har partrawlerne Safir og Smaragd landet 120 tons fisk, hvoraf størstedelen var sej. Samme mængde og art kom fra søsterskibene Jaspis og Ametyst, som også havde et fornuftigt fiskeri øst for Færøerne og tog direkte tilbage til feltet.
Men det er ikke kun de store havne, der mærker fiskeriets puls.
I Runavík blev der landet 115 tons sej af partrawlerne Heykur og Falkur, som havde haft et særdeles godt træk. Fangsten blev leveret til Faroe Origin, og besætningen returnerede straks til havs. Også Stelkur og Bakur landede ca. 150 tons sej i havnen, inden de sejlede videre til værftsophold hos Mest i Tórshavn. Disse landinger er mere end bare tal, de er livsnerve for lokalsamfundet. Faroe Origin beskæftiger lokale i forarbejdningen, og fiskeriet skaber aktivitet på kajen, i transportsektoren og i støttefunktioner som værft og logistik. I den mindre havn Miðvágur har den færøske trawler Skálafossur landet 23 tons fisk, primært sej, torsk og kuller. Det er ikke store mængder i international målestok men for et lille samfund og for Snarfrost i Miðvágur, som modtager fangsten, er det afgørende drift og beskæftigelse. Norðfinnur landede desuden 25 tons fanget i britisk farvand og tog straks retur til fiskeri.
Fiskeriet efter sej er ikke altid spektakulært, men det er stabilt, pålideligt og arbejdsintensivt – og dermed en grundpille i den færøske fiskerisektor. I en tid, hvor fokus ofte er på de store pelagiske landinger og kvotebaseret spekulation, minder sej-fiskeriet os om, hvor vigtigt det traditionelle fiskeri stadig er for de lokalsamfund, der lever og ånder for havet.
