Hele 18,7 procent af det danske havareal udlægges til trawlfrie zoner. Det er resultatet af en politisk aftale som regeringen indgået sammen med LA, SF, EL, K, RV og ALT. Aftalen er den hidtil største beskyttelse af havbunden i Danmark og sætter en stopper for bundtrawl i cirka 1/3 af det trawlpåvirkede areal i de indre danske farvande.
Det skriver miljøministeriet om i en pressemeddelelse (læs den her)
18,7 procent af det danske havareal udlægges til trawlfrie zoner. Det er resultatet af en politisk aftale som regeringen indgået sammen med LA, SF, EL, K, RV og ALT. Aftalen er den hidtil største beskyttelse af havbunden i Danmark og sætter en stopper for bundtrawl i cirka 1/3 af det trawlpåvirkede areal i de indre danske farvande.
I Kattegat er der risiko for, at bestanden af bunddyr nærmer sig et kollaps. Torsken, som tidligere kunne fanges over alt, er stort set forsvundet fra de indre danske farvande. Antallet af marsvin i Bælthavet er mere end halveret på syv år.
Havbunden har derfor brug for store sammenhængende områder med mere ro, så havbunden og økosystemet kan komme sig. Derfor har regeringen sammen med LA, SF, EL, K, RV og ALT indgået en aftale om fremtidens fiskeri, som bl.a. indebærer, at bundslæbende redskaber forbydes i 18,7 procent af det danske havareal. Inden 1. juli 2025 var bundslæbende redskaber forbudt i kun 4,6 pct. af det danske hav.
De områder, der udlægges til trawlfrie zoner, svarer til cirka 1/3 af det samlede trawlpåvirkede areal i de indre danske farvande.
»Det er på tide, at vi giver havbunden mere ro til at genoprette sig selv. Vores indre farvande er i dårlig tilstand, og der er brug for at sætte ind på alle fronter for at vende udviklingen. Fiskeri med bundslæbende redskaber har en negativ påvirkning på havbunden. Det tager kort tid at trække et bundtrawl henover havbunden, men det kan tage årevis for naturen at genopbygge sig. Med de nye store sammenhængende trawlfrie områder laver vi nu den hidtil største beskyttelse af havbunden i Danmark, som blandt andet torsken og marsvinets fødegrundlag er så afhængig af. Det er et kæmpe skridt for et sundt og levende havmiljø i Danmark.«
Fakta
- Aftalen omfatter områder på i alt 19.605 km2 med forbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber i. Det svarer til 18,7 procent af det danske havareal. Når overlap med eksisterende forbud trækkes fra, er der tale om ca. 14.042 km2 nye trawlfrie områder.
- Forbuddet gælder i hele Bælthavet fra Danmarks grænse i syd, inkl. de vigtige områder, hvor torsken gyder, og op til en linje fra Ebeltoft til og med Isefjord og også Smålandsfarvandet helt ned til den tyske grænse og rundt om Møn og op til Faxe Bugt mod øst.
- Området kommer bl.a. til at hænge sammen med det eksisterende forbud mod bundtrawl i Øresund og Køge Bugt. I den nordlige ende af Øresund gøres området Kilen, så hele Øresund bliver trawlfrit.
- Derudover bliver et stort område øst for Djursland trawlfrit, og det samme gælder et område i det østlige Kattegat, som kommer til at følge havgrænsen til Sverige – fra Læsø til Anholt – og bl.a. kommer til at dække det naturmæssigt meget værdifulde habitatområde ’Kims Top og den Kinesiske mur’. Endeligt gøres et område i det nordlige Kattegat omkring det naturmæssigt vigtige habitatområde Herthas Flak trawlfrit.
- Samlet set kommer Danmark i alt op på mere end 30 procent af sit havareal med forbud mod bundslæbende redskaber (svarende til ca. 32.000 km2), idet der heri tælles nye og planlagte forbud i Natura 2000-områder samt eksisterende forbud i strengt og almindeligt beskyttede områder.
- Regeringen vil nu indgå regionale aftaler med de lande, som har fiskerettigheder i områderne og få godkendt disse i EU, så forbuddet vil gælde både udenlandske og danske fiskere samtidigt. Det er en proces, som tager minimum 2 år. Det nationale forbud vil træde i kraft samtidigt.
Læs hele aftalen her
