Indlæg af redaktionen FiskerForum.dk
Først lukker man havet med trawlfrie zoner. Så drukner man fiskerne i kontrolkrav. Til sidst står man og undrer sig over, hvorfor der ikke er flere fiskere tilbage
Man skulle næsten tro, at der sad en strategigruppe i Bruxelles og København og tænkte: »Hvordan afvikler vi fiskeriet uden at sige, at vi afvikler fiskeriet?«
Svaret er åbenbart:
- Luk fiskernes pladser – Kald det natur.
- Giv fiskerne mere bureaukrati end på en byggeplads i København – Kald det kontrol.
- Når fiskerne opgiver – så kald det udvikling.
Velkommen til EU’s nye Fiskerikontrolforordning og systemet CATCH IT.
Det, der skulle være en »modernisering«, er i praksis ved at blive en digital betonklods om benet på et erhverv.
Et erhverv der i forvejen er presset af:
- trawlfrie zoner
- kommende strengt beskyttede havområder
- lukninger i Kattegat og Bælthavet
- kvoter der strammes
- brændstofpriser
- CO2-afgifter
- og en politisk debat, hvor fiskeri ofte omtales som et problem – ikke en løsning
Det nye EU-system er designet til skrivebordet – ikke til havet
- Den nye kontrolpakke kræver blandt andet, at fiskere skal registrere fangster helt ned fra:
-
»0 kilo«
-
- Samtidig skal man leve op til stramme tolerancemargener, som i praksis betyder:
-
»Hvis du rammer forkert, så er du kriminel.«
-
Det lyder måske logisk i et Excel-ark.
Men på havet – i blandede fiskerier, på små fartøjer, i hårdt vejr – er det direkte umuligt – Det er ikke bare urimeligt – Det er uærligt.
For EU ved godt, at det ikke kan lade sig gøre i virkeligheden.
Når kontrol bliver vigtigere end sømandskab, så sker der ulykker
Og her bliver det alvorligt.
De europæiske organisationer, der repræsenterer fiskeri, industri, akvakultur og handel, advarer nu direkte om, at reglerne kan øge risikoen for ulykker.
Det burde alene være nok til at trække i nødbremsen. For fiskeriet er ikke en kontorbranche.
Når en mand på et lille fartøj skal vælge mellem:
- at styre i søen
- at sikre redskaber
- at håndtere fangsten korrekt
- at holde øje med vejr og strøm
- at sikre sin egen og andres sikkerhed
eller at taste i et system, der måske ikke engang virker – Så er det kun én ting, der bliver taberen og det er sikkerheden.
CATCH IT skaber kaos i hele forsyningskæden – og EU gør det alligevel
Det stopper ikke ved fiskerne.
CATCH IT rammer også:
- fiskeindustri
- eksportører
- importører
- havne
- logistik
- auktioner
- forarbejdning
- og hele sporbarheden
Systemet beskrives som teknisk ustabilt og praktisk ufuldstændigt.
Det skaber:
- forsinkelser
- dobbeltkontrol
- uklarhed om ansvar
- øgede omkostninger
- juridisk usikkerhed
Og mens EU’s egne virksomheder bliver bundet på hænder og fødder – så er deltagelsen fra tredjelande stadig i praksis frivillig.
Det betyder, at EU har opfundet et system, hvor EU’s egne operatører får en konkurrenceulempe.
Hvis det var en privat virksomhed, ville man kalde det ledelsessvigt. Men når det er EU, kalder man det »implementering«.
Det danske fiskeri: lukket på kortet – og lukket i virkeligheden
Set fra Danmark ligner det her ikke en enkeltstående fejl. Det ligner et mønster.
For mens EU strammer kontrollen, lukker Danmark samtidig store havområder med:
- trawlfrie zoner
- beskyttede områder
- kommende strengt beskyttede zoner
- marine naturnationalparker
- havplaner
- og en politisk linje, hvor fiskeri konstant skal »omstilles«
Men omstilling betyder i praksis ofte:
»Stop med at fiske.«
Hvis man spørger fiskerne, hvordan de skal omstille sig, lyder svaret ofte:
- »Til hvad?«
- For et mindre fartøj kan ikke bare sejle længere ud.
- En enkeltmandsfisker kan ikke bare få større båd.
- En havn kan ikke bare leve af symbolpolitik.
- Og en auktion kan ikke leve af flotte pressemeddelelser.
EU og Danmark taler om fødevaresikkerhed – men handler stik modsat
Det mest absurde i det her er, at EU samtidig taler om:
- forsyningssikkerhed
- robusthed
- strategisk fødevareproduktion
- kortere værdikæder
- lokal fødevareforsyning
- og mindre importafhængighed
Men fiskeriet er jo netop en af de mest oplagte løsninger.
Fisk er:
- lokal fangst
- frisk fødevare
- kort transport
- høj ernæringsværdi
- protein uden landareal
- en ressource tæt på forbrugerne
Alligevel gør man alt, hvad man kan, for at gøre fiskeriet:
- mindre attraktivt
- mindre rentabelt
- mere risikabelt
- mere administrativt
- og mere juridisk farligt
Man kan ikke både sige: »Vi skal sikre Europas fødevareforsyning« og samtidig behandle fiskeriet som en branche, der helst skal forsvinde.
Når fiskerne forsvinder, forsvinder havnene – og så forsvinder Danmark fra kysten
Det er det, politikerne ofte glemmer:
- Når man rammer fiskerne, rammer man hele kysten.
Når fiskerne forsvinder, forsvinder også:
- arbejdspladser
- landinger
- liv i havnene
- serviceerhverv
- lokale fiskehandlere
- forarbejdningspladser
- kultur og identitet
- turisme
og det sidste spor af erhverv i mange kystsamfund og når det først er væk, så kommer det ikke tilbage. Man kan ikke genoprette en fiskerihavn med en kommunal strategi og et EU-projekt. Man kan kun genoprette den, hvis der er fiskere.
Det her er ikke kontrol – det er afvikling med kvittering
EU’s kontrolregler og CATCH IT er ved at blive endnu et redskab i den stille afvikling af europæisk fiskeri.
Det er ikke en konspiration.
Det er bare konsekvensen af en politik, hvor man:
- gør fiskeriet mindre muligt
- mindre sikkert
- og mindre økonomisk
og bagefter står og siger – »Det var markedet – NEJ – »Det var politikerne.«
Branchen kræver handling – og det bør Danmark støtte
De europæiske organisationer kræver blandt andet:
- at afvigelser under 100 kilo ikke skal være regelbrud
- at det ikke skal tælle som alvorlige overtrædelser
- at CATCH IT udskydes til januar 2027
- at digitale sporbarhedskrav efter første salg udskydes til januar 2029
Det er ikke radikale krav – Det er minimumskrav for, at systemet overhovedet kan fungere.
Hvis EU vil have fiskeri, må de begynde at opføre sig som om de vil have fiskeri
Kontrol skal være:
- proportional
- praktisk
- teknisk stabil
- og lavet til virkeligheden
Ellers bliver det et system, hvor de eneste, der kan overleve, er dem med:
- store administrative afdelinger
- store besætninger
- store fartøjer
- og store budgetter
Og så kan EU bagefter stå og sige, at de »beskytter kystfiskeriet« – Mens de reelt har aflivet det.
Indlæg af redaktionen FiskerForum.dk
