EU blæser på fiskerne igen igen!

EU blæser på fiskerne igen igen!

Det Europæiske Råds beslutning om at reducere TAC for torsk i Nordsøen med 50% er ikke slutningen på fiskeriet, men det kan godt være slutningen på fiskeriet, som vi kender det. Yderligere vil det være en katastrofe for mange små industrier i fjerntliggende områder, og det vil fratage samfundet for en af ​​de mest bæredygtige proteinkilder.

Det er et slag i ansigtet på fiskerne, som nu må betale prisen for andre menneskers bekymring, og deres vilje til at lytte til dem, der er berørt af beslutningerne.

I et forsøg på at reagere ansvarligt på den videnskabelige rådgivning om torsk i Nordsøen fra ICES, da den blev offentliggjort i juni, besluttede de europæiske fiskeriorganisationer med en direkte interesse i bestanden at samarbejde i et forsøg på at foreslå en måde at forbedre situationen på. Dette medførte en betydelig mængde arbejde fordelt på mangel møder. På trods af at de har mange fælles interesser, har fiskerflåderne forskellige strukturer og traditioner, og reglerne varierer mellem Norge og EU. Selv inden for EU er der forskelle i den måde, hvorpå fælles reguleringer implementeres, og enorme forskelle i fiskerimønstre.

Ikke desto mindre lykkedes det industrien at blive enige om foranstaltninger, der ville bringe torskebestanden tættere på det politisk aftalte mål for MSY, og dette ville øge bestandsstørrelsen, og reducere fiskeritrykket til det laveste niveau, der nogensinde er oplevet. Det ville også give fiskerne mulighed for fuldt ud at udnytte andre vigtige kommercielle bestande, der trives i Nordsøen, og måske gøre det muligt for flere fiskere at overleve.

Hvert land bidrog med forslag, der ville betyde en reduktion af deres egne aktiviteter. Det blev betragtet som en pris, der skulle betales for at bidrage til genopretning af torskebestanden. Men desværre har Europa-Kommissionen og medlemsstaterne besluttet at tage et forenklet syn på en kompleks situation, de tog det, der blev tilbudt, og gav intet tilbage.

Med kombinationen af ​​en ekstremt lav TAC, og et discard forbud og en bestand, der er omtrent dobbelt så stor som da den var på sit laveste (*2), er resultatet af rådsmødet “historien om en forudsagt død”.

Er det virkelig så vigtigt at nå målet på et år, snarere end at blive kontaktet i progressive trin over et par år mere, at de europæiske fiskerisektorer skal kvæles i processen? Hvem har en interesse i dette? Hvem betaler for det? Hvorfor?

Nordsøfiskeriet har en lang historie og tradition, og spiller en vigtig rolle for mange kystsamfund. Overfiskeri har fundet sted i nogle perioder og områder, men dette er ikke længere tilfældet – og bestemt ikke for fiskeriet i Nordsøen, som er blandt de mest regulerede fiskerier i verden. Fiskerisektoren er dybt engageret med at sikre, at fiskeriaktiviteterne udføres på en bæredygtig måde. Fiskerne har mere end nogen interesse i, at stabile bestande producerer høje udbytter og har millioner af kroner investeret i dette. De har også den bedste viden om havet, og hvad der foregår. Så hvorfor ignoreres de derefter totalt, når det gælder måder at forbedre situationen på?

”Skuffelse” er et diplomatisk ord i denne sammenhæng

 

1 : I modsætning til hvad mange grønne ngo’er prøver at forføre den bredere offentlighed til at tro, er mange af bestandene i Nordsøen faktisk stigende, og biomassen fra de mest kommercielt interessante bestande (hvilling, kuller, sej, torsk, rødspætte og tunger) er steget fra 1,3 mio. tons i 1978 til 1,8 mio. ton i 2019. Fangster af jomfruhummer steg med faldet af torskebestanden i 90’erne og har været høj siden midten af ​​2000’erne

2 : På trods af at de samlede fangster var mere end 30.000 tons i 2006, da den voksne bestand var halvdelen af ​​den størrelse, det anslås at være nu, steg bestanden støt over de næste 10 år.

Shetland Fishermen’s Association (UK), The National Federation of Fishermen’s Organisations (UK), Danish Fishermen Producer Organisation (DK), Scottish fishermen’s Federation (UK), VisNed (NL), Scottish White Fish Producer’s Association Limited (UK), Nederlanse Vissersbond (NL), FROM NORD, Organisation de Producteurs á la pêche (FR), Norges Fiskarlag (N), Scottish Fishermen’s Organisation (UK), Erzeugergemeischaft der Nord- und Ostseefischer GmbH (D), Rederscentrale (B)

Her kan du læse den originale formulering af brevet til EU Kommisionen