Af redaktionen FikerForum.dk
Hver sommer valfarter tusindvis af lystfiskere til de danske moler og kyster i håb om at mærke det velkendte, hidsige hug fra makrellen. Men de seneste somre har i mange tilfælde istedet budt på tomme spande og en dyb skuffelse. Mens lystfiskere ofte peger fingre ad kystnært fiskeri og overfiskeri, tegner fagkundskaben og havforskere et mere nuanceret og sammensat billede af, hvor alvorlig situationen er.
Fra Sæby, Grenå og Kronborgpynten til molerne i Storebælt lyder den samme klage fra lystfiskere og turbåde: Makrelstimerne, der plejer at jage småfisk helt tæt på land, udebliver i vidt omfang.
Det skriver Dr Nyhederne blandt andet også om under overskriften »blanke sommerfisk glimrer ved sit fravær i badevandet«
Blandt mange lystfiskere lyder forklaringen hurtigt, at erhvervsfiskeriet har »støvsuget« farvandene, eller at lokale miljøforhold har skræmt fiskene væk. Men selvom overfiskeri spiler en absolut nøglerolle, er forklaringen på de tomme moler i de indre danske farvande en blanding af et geopolitisk kvote-kaos og vilde naturkræfter i Atlanten.
1. Den videnskabelige sandhed: Et internationalt overfiskeri
Spørger man den uafhængige havforskning under Det Internationale Havforskningsråd (ICES) samt DTU Aqua, er der ingen tvivl: Den samlede nordøstatlantiske makrelbestand er under et historisk og faretruende pres.
- Bestanden styrtdykker: Gydebestanden af makrel i Nordøstatlanten er faldet fra omkring 7–12 millioner tons i årene 2014–2015 til under 2,8 millioner tons.
- Politisk dødvande og overfiskeri: Årsagen er i høj grad, at kyststaterne omkring Nordatlanten (EU, Norge, Storbritannien, Færøerne og Island) i årevis ikke har kunnet blive enige om en samlet kvotedelingsaftale. Det har ført til, at de enkelte lande har tildelt sig selv egne kvoter, hvorved det samlede fiskeri konsekvent har overskredet ICES’ videnskabelige anbefalinger med 20–40 % hvert eneste år.
- Krav om drastiske kvotedyk: ICES har på baggrund af de svage tal anbefalet historisk drastiske nedskæringer i makrelkvoterne for at forhindre et totalt kollaps i bestanden.
- Læs mere hos MSC: Marine Stewardship Council advarer: Makrel i frit fald
- Læs mere hos NordsøPosten: ICES anbefaler historisk lav makrelkvote
2. De »naturlige« forklaringer: Klima, vandtemperaturer og føde
Selvom den samlede bestand er faldet, forklarer det ikke alene, hvorfor makrellerne i visse perioder helt undgår de kystnære danske farvande. Her peger havbiologerne på en række biologiske og oceanografiske faktorer:
Ændrede vandringsmønstre og temperaturer
Makrellen er en udpræget langdistance-svømmer, der flytter sig efter vandtemperaturer og føde.
- Vandtemperaturens søde punkt: Makrellen trives bedst i overfladevand på mellem 14 °C og 18 °C. Bliver kystvandet for varmt om højsommeren, søger stimerne ud på dybere og køligere vand i Nordsøen og Skagerrak frem for at trække ind i Kattegat, Storebælt og Øresund.
- Plankton og byttefisk flytter sig: Klimaforandringer og ændrede havstrømme forskyder forekomsten af raudåde (vandlopper) og tobiser/sild, som er makrellens primære føde. Hvis føden findes længere mod nord eller længere ude i åbent hav, følger makrellen ganske enkelt maden.
Tunens genkomst påvirker jaktmarkerne
En anden fascinerende “naturlig” faktor er den blåfinnede tuns markante genkomst i danske farvande. Tunen, som kan veje flere hundrede kilo, jager aggressivt i netop makrel- og sildestimerne i Skagerrak og Kattegat. Det massive tilstedeværelse af et så stort rovdyr kan presse makrelstimerne til at ændre adfærd eller holde sig på dybere repræsentative dybder.
- Læs mere hos Danmarks Sportsfiskerforbund: Guide og viden om makrellens vandringer i de indre farvande
- Læs mere hos Fiskepleje.dk: DTU Aqua om den blåfinnede tuns genkomst i Danmark
Opsamling: Et dobbeltpres på sommermakreller
Svaret på »sommerproblemet« er altså en cocktail af menneskelig svigt og naturlige dynamikker:
- Fundamentet halter: Det langvarige internationale overfiskeri betyder, at der reelt er færre makreller i havet end for 10 år siden.
- Geografisk forskydning: De makreller, der er tilbage, ændrer deres ruter alt efter vandtemperaturer, fødeforekomster og rovfisk, hvilket gør dem langt mere utilregnelige for kyst- og molefiskere.
Når molerne står tomme hen over sommeren, er det altså ikke kun et lokalt fænomen – det er et synligt symptom på et Nordatlantisk havmiljø i markant forandring.
