Af redaktionen FiskerForum.dk
Nye målinger fra det færøske havforskningsinstitut, Havstovan, afslører en historisk lav algevækst på kontinentalsoklen. Det ekstreme dyk i havets primærproduktion truer med at trække tæppet væk under både fiskeyngel og havfugle.

Når algerne svigter, sulter havet. Så kort kan den alvorlige situation beskrives omkring Færøerne i sommeren 2026. Data fra satellitter og målestationer viser nemlig, at den vitale forårs- og sommerproduktion af planteplankton på den færøske kontinentalsokkel reelt er udeblevet.
Efter en række gode år med vækst over gennemsnittet, er bunden nu slået ud af biologien. Den samlede algevækst i år er blandt de laveste, man nogensinde har registreret, siden Havstovan begyndte sine systematiske målinger tilbage i 1990.
En motor uden brændstof
Planteplankton er havets uundværlige motor. Gennem fotosyntese forvandler de sollys til mikroskopisk biomasse, som spises af dyreplankton. Dyreplanktonet er herefter livretter for fiskelarver og -yngel – især den vigtige tobis – som igen er selve livsgrundlaget for de store havfuglekolonier.
Normalt vågner havet op til dåd i april og skyder en stor algevækst i gang, der varer til langt ind i sommeren. Men i år kom produktionen aldrig rigtigt i gang. Satellitbilleder viser kun spredte, små mængder alger i havoverfladen, som forskerne formoder blot er drevet ind udefra.

Dominoeffekt rammer fisk og fugle
Den manglende algevækst sender chokbølger op gennem fødekæden, og effekten kan allerede måles. Havstovan har tidligere påpeget, at der er usædvanligt lidt fiskeyngel i de færøske farvande lige nu.
Biologerne forklarer, at det var en fuldstændig forventelig dominoeffekt: Da forårets alger udeblev, manglede dyreplanktonet den nødvendige føde for at kunne formere sig. Uden dyreplankton dør fiskelarverne af sult – og uden fiskeyngel kollapser havfuglenes ynglesæson, da ungerne i reden ikke får mad nok.

Historiske data viser en benhård sandhed: I de år, hvor havets grønne motor starter sent eller slet ikke kommer i gang, ser man konsekvent en fejlslagen gydning hos fiskene og tomme fuglereder. Omvendt øges fiskenes vækstrate markant i de år, hvor der er masser af alger og dermed mad i havet. Forskerne må nu afvente og se, om dette historiske kolaps vil trække dybe spor ind i de kommende års fiskebestande.
Du kan læse hele artiklen på Havstovan »Sera lítil gróður á Landgrunninum.« (færøsk)




















