EU’s reform af CO2-kvoter rammer danske Fiskemels-producenter hårdt, men trods de hårde udsigter for branchen, herunder industrifiskeriet, producenterne selv og den store følgeindustri, afviser Energiministeren Lars Chr. Lilleholt (V), at holde branchen skadesløs, da ministeren ikke vil yde kompensation, hverken finansielt eller med tildeling af CO2-kvoter, til en sektor, som hans egen regering ofrede i forhandlingerne om reformen.
I 2018 vedtog man i EU et nyt og revideret kvotehandelsdirektiv (ETS) for EU’s tildeling af gratis CO2-kvoter. Produktionen af fiskemel og fiskeolie har hidtil været på listen over de erhverv, som får tildelt gratis CO2-kvoter pga. en meget energiintensiv produktion og hård konkurrence med producenter uden for EU.
Men de ændrede kriterier i det nye direktiv betyder nu, at fiskemelsproducenterne i 2020 udgår af listen for tildeling af gratis CO2-kvoter, hvilket kan koste fabrikkerne mere end 100 mio. kr. i perioden 2021 til 2030. I en branche med høj global konkurrence vil en ekstra udgift på over 100 mio. kr. have ødelæggende betydning for driften og stabiliteten af de danske fabrikker.
Marine Ingredients Denmark (MID) finder det dybt urimeligt, at beslutningen om at fjerne fiskemels- og olieproduktionen fra listen er baseret på en tilfældig statistisk opdeling, og IKKE på en fair og saglig beslutning ud fra et velovervejet bredt konkurrencehensyn.
EU bruger i sin brancheopdeling statistiske koder (NACE-koder), og her er fiskemelsindustrien placeret under: »Processing and preserving of fish, crustaceans and molluscs«, som dækker hele fiskeindustrien. Da ingen andre fiskeforarbejdningsfabrikker er så energiintensive som fiskemel- og fiskeoliefabrikkerne, frafalder den samlede sektors (NACE-kode 1020) tildeling af CO2-kvoter. Hvis fiskemelsproduktion derimod havde haft sin egen branchekode (som f.eks mælkepulver og kartoffelmel har det), fremfor at høre under hele fiskeforarbejdningen, havde vi uden tvivl bevaret vores plads på listen og beholdt vores gratis-kvoter. Konkurrencemæssigt er det tilmed stærk forvridende, at konkurrerende produkter, som fx kartoffelmel, stadig tildeles gratis-kvoter, ligesom virksomheder, der udelukkende rammes indirekte af kvotesystemet også kompenseres.
Vi mener, at det er en fuldstændig vilkårlig forskelsbehandling af industrierne, at muligheden for at få tildelt CO2-kvoter afhænger af en tilfældig statistisk klassificering. Marine Ingredients har i samarbejde med bla. brancheorganisationerne Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer holdt adskillige møder med Energiministeriet, Danmarks Statistik og Energistyrelsen, hvor konklusionen desværre er, at de fremtidige muligheder for at tildeles CO2-kvoter nærmer sig det umulige.
Energi-, Forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) har netop besvaret flere kritiske spørgsmål, stillet af Mikkel Dencker (DF) i Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget, ang. regeringens håndtering af sagen. Spørgsmålene og ministerens svar kan ses her i spørgsmål 277 til 286. Desværre afviser ministeren, at holde branchen skadesløs, da ministeren ikke vil yde kompensation, hverken finansielt eller med tildeling af CO2-kvoter, til en sektor, som hans egen regering ofrede i forhandlingerne om reformen.
Læs spørgsmålene samt svarene på ft.dk
Dette er dybt bekymrende, da fiskemelsbranchen har en uændret energiintensitet og er stærkt konkurrenceudsat, hvorfor en fremtidig dansk produktion af fiskemel og fiskeolie derfor vil afhænge af, at der nationalt etableres kompenserende foranstaltninger for industrien.
Vi arbejder i Marine Ingredients Denmark fortsat på at finde løsninger, der kan sikre den danske produktion af fiskemel og -olie, ved fx at se på opdeling af produktionslinjer, nabo-check osv. Dette gør vi på trods af den umiddelbare mangel på vilje fra embedsværket og regeringen side til, at imødekomme vores ønsker og række en hjælpende hånd til en branche, som blev ofret for et »forhandlingsresultatet der samlet set er gunstigt for Danmark«, pointerer direktøren for Marine Ingrediens Denmark og EUfishmeal Anne Mette Bæk. og fortsætter, for præcis ét år siden kunne en kvote købes for ca. 10 euro, men kvoteprisen har dags dato allerede har passeret 25 euro pr. tons CO2. Det er derfor ikke utænkeligt, at man ender i det høje scenarie allerede inden 2021, og det er meget bekymrende udsigter for branchen, understreger direktør Anne Mette Bæk til slut.
