Af redaktionen FiskerForum.dk
Mere end 4.500 mennesker var mandag samlet til Landbrug & Fødevarers stormøde i Odense. I dag rykker protesterne videre mod Christiansborg, hvor landmænd vil demonstrere mod regeringens nye kvælstofregulering. Fiskeriet har en klar interesse i et rent havmiljø og større biodiversitet – men det bør ikke forhindre et kritisk spørgsmål: Har Danmark fået så ensidigt fokus på landbrugets kvælstof, at andre kilder får alt for lidt politisk opmærksomhed?
Utilfredsheden i landbruget nåede mandag et foreløbigt højdepunkt, da mere end 4.500 landmænd, repræsentanter for følgeerhverv og landdistrikter mødtes i Odense Congress Center.
Landbrug & Fødevarer rettede på mødet en hård kritik mod regeringens kommende kvælstofregulering og det varslede nationale sprøjteforbud. Også retssikkerhed, ejendomsret og konsekvenserne for de lokale grønne treparter fyldte på mødet.
Nu flytter protesten til København, hvor traktorer og landmænd ventes ved Christiansborg i forbindelse med Folketingets behandling af gødskningsloven.
Fiskeriet ønsker selvfølgelig et renere hav
Set fra fiskeriets side bør der ikke være tvivl om målet. Dansk fiskeri er dybt afhængigt af et sundt havmiljø, gode iltforhold og en høj biodiversitet. Et hav uden fisk er heller ikke i fiskernes interesse. Men netop derfor er det afgørende, at indsatsen rammer de rigtige kilder og bygger på det bedst mulige faglige grundlag.
Landbrugets kvælstofudledninger er reduceret markant siden begyndelsen af 1990’erne. Alligevel kæmper en række danske fjorde og kystvande fortsat med utilfredsstillende økologisk tilstand. Det burde i sig selv give anledning til at undersøge hele regnestykket – ikke kun landbrugets del af det.
Spildevandet eksisterer også
Miljøstyrelsens egne tal viser eksempelvis, at punktkilder som renseanlæg, industri, spredt bebyggelse, regnbetingede udledninger og akvakultur i 2021 udledte omkring 5.800 ton kvælstof til vandmiljøet. Alene renset spildevand fra renseanlæggene indeholdt 3.327 ton kvælstof, mens overløb (de registrerede overløb) bidrog med yderligere 458 ton.
Landbruget er fortsat den største menneskeskabte kilde til kvælstofbelastningen på landsplan, og derfor giver det fagligt mening, at erhvervet fylder meget i indsatsen. Det bør man ikke forsøge at bortforklare.
Men »størst« betyder ikke «eneste«.
Renseanlæg, regnbetingede udledninger, spredt bebyggelse og industrielle punktkilder eksisterer også. De bør indgå med samme krav om dokumentation og proportionalitet, når årsagerne til et dårligt lokalt vandmiljø skal findes.
Kig på hele regnskabet
Det er måske dér, regeringen bør lytte til både landbrugets og fiskeriets erfaringer. Hvis årtiers store reduktioner fra forskellige kilder ikke giver den forventede miljøtilstand alle steder, bør næste reaktion ikke automatisk være endnu en generel reduktion hos den kilde, man allerede regulerer hårdest.
- Først bør man spørge:
- Hvad kommer faktisk ud i den enkelte fjord?
- Hvor kommer det fra?
- Hvornår kommer det?
- Hvad viser konkrete lokale målinger?
Fiskeriet har ingen interesse i at beskytte forurening – hverken fra landbruget, kommunale renseanlæg, industri eller fiskeriet selv – Tværtimod.
Men et renere hav opnås bedst ved at finde alle væsentlige kilder og sætte ind dér, hvor dokumentationen viser, at indsatsen giver størst miljøeffekt. Det må være vigtigere end at finde den politisk mest bekvemme synder.
