Naturens egne »vandrensere« et talrigt tilstede i Oslofjorden og langs hele kysten – det styrker økosystemet, men kan også skabe ubalance i havmiljøet.
Det skriver forskning.no blandt andet om i denne artikel »Rekordår for blåskjell – trygge langs nesten hele kysten«
Oslofjorden og store dele af Norges kyst oplever i år en eksplosiv vækst i antallet af blåmuslinger. Ifølge de norske forskere har man aldrig før set så store mængder, en udvikling, der lover godt for havets liv, men som også kan få uforudsete konsekvenser.
En historisk opblomstring
»Vi har aldrig set så mange muslinger før,« fortæller marinbiolog Tore Strohmeier fra det norske Havforsknings-institut.
Efter flere år med lave bestande har blåmuslingerne for alvor gjort comeback. Årsagen er et usædvanligt stort »kuld« af unge muslinger sidste år, som nu har vokset sig store og breder sig i fjorde og bugter.
Muslingeboom i alle nabolande – men ikke i Danmark
Det er ikke kun Oslofjorden, der oplever muslingeboom. Også svenske og hollandske forskere melder om enorme forekomster langs deres kyster. Forskere arbejder nu på at kortlægge, hvor udbredte de nye muslingefelter er.
I Danmark ser billedet dog lidt anderledes ud. Her er der i 2025 ikke registreret nogen rekordopblomstring af blåmuslinger. Til gengæld bliver der arbejdet målrettet med muslingeopdræt i de indre danske farvande – især i Limfjorden. Projekter som Smart Farms og Blå Biomasse A/S bruger muslinger aktivt i miljøforbedrende tiltag, hvor muslingerne blandt andet hjælper med at rense vandet for næringsstoffer og skabe bedre forhold for livet under overfladen.
(Red. Men det er alligevel tankevækkende, at der rundt alle vores nabolande er fundet en rekordopblomstring sted af blåmuslinger – men ikke her).
Trygt at samle – næsten overalt
Samtidig er det igen blevet trygt at samle blåmuslinger langs det meste af Norges kyst. De norske fødevaremyndigheder (Mattilsynet) udsender hver fredag et muslingevarsel, der viser, hvor det er sikkert at samle / sanke muslinger og hvor man bør holde sig væk.
Lige nu lyser kortet næsten helt grønt. Alligevel anbefaler Mattilsynet altid, at man følger rådene i varslet og kun samler muslinger tæt på de steder, prøverne er taget.
Muslingevarslerne handler primært om risikoen for algegifte, men dårligt tilberedte muslinger kan også give maveinfektioner, hvis de ikke varmes ordentligt igennem. Symptomerne er typisk kvalme, opkast og diarré. Ved kraftige symptomer bør man søge læge.
Naturens små rengøringsassistenter
Blåmuslinger er ikke kun en delikatesse – de spiller en vigtig rolle i havets kredsløb. De filtrerer store mængder vand og binder løse sedimenter på havbunden, hvilket gør havmiljøet mere klart og stabilt.
Men deres vigtigste funktion er måske som føde for andre dyr.
»Søstjerner, snegle, krabber, fisk og havfugle vil nyde godt af de mange muslinger. De kan vokse sig store og få masser af afkom, hvilket styrker hele fødekæden,« forklarer Strohmeier.
For mange kan dog også være for meget af det gode?
Selvom rekordmange blåmuslinger er godt nyt, advarer forskerne også mod mulige ulemper. I Sverige har man observeret, at muslingerne dækker hele ålegræsenge, hvilket kan skygge for og fortrænge andre arter.
Derudover æder blåmuslinger også æg og larver fra andre havdyr – og det kan på længere sigt true biodiversiteten.
»Vi kender mange af de positive effekter, men vi ved stadig ikke nok om de negative konsekvenser,« siger Strohmeier. »Det kræver mere forskning.«
Oslofjorden stadig i krise
Trods den positive udvikling understreger forskerne, at blåmuslingernes fremmarch ikke er nok til at redde Oslofjorden. Fjorden har i årevis lidt under for høje koncentrationer af næringsstoffer fra spildevand og landbrug, hvilket har svækket fiskebestande som torsk.
»Blåmuslingerne gør en forskel,« siger Strohmeier, »men vi kan ikke erklære fjorden rask på den baggrund alene.«
