Konflikten i Mellemøsten og flaskehalsen i Hormuzstrædet får nu over fire ud af ti danske virksomheder til at drosle ned i regionen. For fiskeriet, akvakulturen og de maritime leverandører mærkes krisen prompte i form af eksploderende brændstofpriser, usikre sejlruter og tabte markeder.
USA’s og Israels militære angreb på Iran og den efterfølgende dybe uro i Mellemøsten sender rystelser gennem det globale marked. Nogle danske virksomheder reagerer nu mærkbart på den usikre situation, skriver DR.
En ny rundspørge fra Dansk Industri (DI) viser, at 41 ud af 96 adspurgte virksomheder med aktiviteter i regionen enten har droslet ned eller forventer helt at forlade markedet. Geopolitisk usikkerhed belyses som den absolut største barriere.
For den danske fiskerisektor og de tilknyttede maritime erhverv er krisen dog ikke kun et spørgsmål om tabte salgstal på land, men i høj grad om kontante, logistiske og økonomiske smæk på åbent hav.
Logistisk mareridt i Hormuzstrædet
Kernen i problemet for de blå erhverv er de kritiske flaskehalse i Hormuzstrædet. Strædet, der fungerer som en af verdens vigtigste pulsårer for maritim transport, er præget af massiv usikkerhed.
Det rammer bredt i sektoren:
- Akvakultur og fiskeeksport: Danske eksportører af frossen fisk og kvalitetsprodukter fra akvakultur må sande, at shippingruterne enten er blokerede, forsinkede eller behæftede med tårnhøje forsikringspræmier.
- Maritime udstyrsproducenter: Danske leverandører af højteknologisk udstyr (såsom spil, net og avanceret navigationselektronik) står i en situation, hvor medarbejdernes sikkerhed ved serviceopgaver i regionen ikke kan garanteres. Samtidig er risikoen for ikke at kunne få penge hjem fra investeringer og ordrer vokset markant.
- Branchens store eksportører rammes på logistikken: Inden for dansk akvakultur og fiskeeksport har virksomheder, der leverer ferske og frosne kvalitetsprodukter til rige vækstmarkeder i Golfstaterne (f.eks. Dubai og Saudi-Arabien), mærket opbremsningen kontant. Det gælder blandt andet store danske aktører inden for opdræt og eksport af ferskvandsfisk og pelagiske produkter.
Når fragtruterne omdirigeres eller pålægges tårnhøje forsikringer, forsvinder profitmarginen på de danske fisk lynhurtigt, ligesom risikoen for, at betalingskanaler fryser til på grund af sanktioner, gør forretningen for usikker. Det tvinger reelt eksportørerne til at indstille eller reducere aktiviteterne i Mellemøsten og aflyse ellers planlagte eksportfremstød i regionen.
EU griber ind med krisepakke til fiskeriet
Den militære eskalering har sendt olie- og energipriserne på himmelflugt, hvilket slår direkte igennem på de danske kutteres brændstofregninger. Situationen er nu så alvorlig, at EU-Kommissionen i slutningen af april 2026 hastevedtog en midlertidig kriseramme under »AccelerateEU«-initiativet. (engelsk)
Den nye hjælpepakke, kaldet METSAF (Middle East Crisis Temporary State Aid Framework), giver medlemslandene ekstraordinær lov til at yde statsstøtte til blandt andet fiskerisektoren. Formålet er specifikt at holde hånden under de fiskere og akvakulturproducenter, hvis likviditet er truet af de eksploderende energiomkostninger som følge af konflikten.
Kurs mod Latinamerika og Indien
Når de vante markeder og forsyningskæder sander til i geopolitisk stormvejr, tvinger det virksomhederne til at tænke i nye baner.
»Når der er usikkerhed om, hvad fremtiden bringer, så begynder man selvfølgelig at sætte ting på hold, og så begynder man at orientere sig mod andre steder, hvor der måske er større sikkerhed,« forklarer Peter Thagesen, chef for geopolitik i Dansk Industri, til DR.
For de blå virksomheder betyder det, at blikket i stigende grad vendes mod mere stabile regioner. Flere aktører i fiskeindustrien og den maritime leverandørkæde undersøger nu i stedet mulighederne i Latinamerika, Indien og Australien. Her drager man fordel af eksisterende og nyligt indgåede handelsaftaler, som kan fungere som et sikrere fundament for fremtidig dansk eksport og teknologi.
