Fejl i naturgenopretning skader danske vandløb: Iltsvind og fiskedød truer

DTU Aqua advarer: Genslyngning og vådområder skal planlægges langt mere præcist – ellers risikerer vi at forværre naturens tilstand i stedet for at forbedre den.

Det skriver DTU Aqua (læs artiklen her)

I over 100 år har vi rettet danske åer ud og drænet ådale for at skabe plads til landbrug. I dag forsøger man at genoprette naturen med genslyngning og vådområder – men flere steder går det helt galt.

DTU Aqua slår nu alarm efter en række tilfælde med oversvømmelser, iltsvind og fiskedød i restaurerede ådale. Ifølge biolog og fiskeplejekonsulent Bjarke Dehli er problemet, at man overser, hvor meget landskabet er ændret gennem årtier med dræning og opdyrkning.

»Vi kan ikke bare spole tiden tilbage. Naturgenopretning kræver indsigt i de lokale forhold, ellers risikerer vi økologisk kollaps,« siger han.

Tørvejord, dræning – og dødt vand

Når jorden i tidligere vådområder har været drænet i årtier, sætter den sig. Ved kraftige sommerregnskyl løber vandet ud i ådalen i stedet for at blive i vandløbet. Her opstår der iltsvind, fordi mikroorganismer bruger al ilten i det stillestående vand – og det slår både fisk og insekter ihjel, når det iltfattige vand vender tilbage til åen.

DTU Aqua kalder det ›stempelkandeeffekten‹: Et direkte resultat af ændringer i jordbunden, der nu reagerer negativt på genopretningen.

Restaurering kræver viden

Ifølge DTU Aqua er de skadelige episoder opdaget tilfældigt. Der har manglet overvågning og faglig viden i de mange projekter gennemført siden 2000.

»Det har handlet mest om at reducere kvælstof – biodiversiteten er blevet glemt,« siger Dehli.

Han understreger, at restaurering fortsat er vigtig og mulig – men det kræver analyser og lokal tilpasning.