Nye forskningsresultater fra det norske forskningsinstitut Nofima viser, at rokker rummer et stort økonomisk potentiale for hvidfisksektoren. Men efter at fisken røg ud af ferskfisk-ordningen i 2025, er landingerne styrtdykket med 70 procent. Bedre artsidentifikation og hurtig nedkøling ombord er nøglen til de lukrative markeder i Asien og Storbritannien.
Mens danske og norske forbrugere sjældent sender en tanke til rokker – i Norge og internationalt bedre kendt som »skater« – når menuen står på fisk, forholder det sig helt anderledes i udlandet. I lande som Storbritannien og i store dele af Asien er rokkevinger en efterspurgt delikatesse.
Med faldende kvoter på traditionelle hvidfiskearter som torsk og kuller, står fiskerierhvervet over for et akut behov for at udnytte sidestrømme og bifangster bedre. Et netop afsluttet norsk forskningsprojekt, »Utnyttelse av skater«, ledet af seniorforsker Margrethe Esaiassen fra Nofima, slår fast, at rokker er en betydelig underudnyttet ressource med stort potentiale for øget værdiskabelse. Men der er store sten på vejen – både forvaltningsmæssigt, markedsmæssigt og ikke mindst fiskeriøkonomisk.
Det økonomiske maveplask efter kvotebonus-stop
For fiskerne hænger lysten til at lande bifangster uundgåeligt sammen med afregningen og de regulatoriske rammevilkår. Det ses tydeligt i statistikkerne fra Norges Råfisklag.
Da den norske ferskfiskordning (en kvotebonusordning, der belønner landinger af fersk fisk frem for frossen) blev indført i 2013, steg landingerne af rokker markant fra 220 tons til mellem 1.000 og 1.200 tons om året i de efterfølgende sæsoner. Rokkerne talte nemlig med i beregningen af kvotebonusen, hvilket gjorde bifangsten økonomisk attraktiv for langlinefartøjerne.
Men i 2025 blev rokkerne fjernet fra ordningen. Konsekvensen for norsk fiskeri var prompte og brutal: Fra 2024 til 2025 faldt landingerne af rokker med hele 70 procent. > »Det giver en uforudsigelig og meget sæsonpræget råstoftilførsel. Spørgsmålet er nu, om der overhovedet vil blive landet mængder af betydning, når fisken ikke længere er omfattet af ferskfiskordningen,« påpeger Margrethe Esaiassen.
Artsforvirring spænder ben for markedet
Hvis fiskeriet skal være rentabelt uden offentlige tilskudsordninger, skal markedsprisen op. Her møder erhvervet en stor barriere: dokumentation og artsbestemmelse.
Der findes 14 forskellige rokker og skader i de nordlige farvande. Flere af disse arter er rødlistede og truede – og dem vil de internationale opkøbere absolut ikke røre ved. Omvendt er arten kloskate (tærbe) særdeles talrig og biologisk bæredygtig, og det er i al fraværende grad denne art, som de nordiske fiskere fanger som bifangst i langlinefisket efter kuller.
Problemet ligger på fiskeauktionerne og samlecentralerne. Mellem 60 og 90 procent af alle rokker registreres i dag blot under samlekategorien »anden rokke/skate«.
Dette skaber stor usikkerhed i fiskeriforvaltningen og gør det umuligt for eksportørerne at dokumentere over for kritiske europæiske indkøbere, at fisken stammer fra et bæredygtigt fiskeri. Europæiske opkøbere kræver fuld sporbarhed og artssortering. Kan flåden og modtageanlæggene løfte den opgave, ligger der til gengæld et stort marked og venter – særligt inden for frosne rokkevinger.
Kvalitet kræver benhård håndtering ombord
Udover udfordringerne med papirarbejdet og juraen, stiller biologien hos bruskfisk store krav til besætningen på dækket. Rokkevinger har fast, saftigt kød, der flager smukt, men holdbarheden er kort.
Da rokker er bruskfisk, udvikler de hurtigt en skarp lugt af ammoniak efter fangst, hvis de ikke behandles korrekt. Nofimas lagringsstudier viser følgende kritiske tidslinjer for holdbarheden på is:
- Dag 2–5: Optimal og god kvalitet.
- Efter dag 5: Tydeligt fald i kvaliteten.
- Dag 12: Direkte uegnet til konsum.
Forskerne konkluderer, at rokker skal afbløde og køles ned umiddelbart efter fangst og fryses hurtigt, hvis de skal sælges som konsumfisk til »high-end markeder«, hvor køberne er villige til at betale en overpris for produktet. Hvis kvaliteten halter, må råstoffet i stedet afsættes til lavere priser som foderredienser eller agn, hvilket forringer fiskerens rentabilitet.
Vejen frem for fiskerierhvervet
Nofima-rapporten slår fast, at hvis aktørerne i værdikæden – fra skipper til eksportør – samarbejder, kan rokker gå fra at være en »irriterende bifangst« til en værdifuld ressource. Det kræver dog:
- Målrettet uddannelse i artsidentifikation på modtagestationerne.
- Strikt fokus på ubrudt kølekæde ombord på fartøjerne.
- Markedsføring, der proaktivt dokumenterer, at der fiskes på de bæredygtige bestande.
Denne artikel er baseret på forskningsrapporten »Utnyttelse av skater« fra det norske forskningsinstitut Nofima (udgivet maj 2026). Rapportens fulde titel: »Rapporten tar for seg skate fra Norge for konsum. Det har vært økende fangster av skate de siste årene og denne rapporten ser nærmere på hvilke produkter som eksporteres til hvilke markeder.«
Læs hele rapporten og de handelsbetingelser, der gælder for markederne, via Sikt/NVA her.
