Det årlige makreltogt i Nordøst-Atlanten er godt i gang, og indtil videre tyder det på, at mængden af makrel ligger nogenlunde på niveau med sidste år. Men fiskerne og forskerne har også stødt på nogle overraskelser udervejs.
Det skriver det norske Havforskningsinstitut om i artiklen »årets makrel-togt er godt i gang«
»Vi måler først og fremmest mængden af makrel gennem overfladetrawl, men vi laver også akustiske målinger af sild og blåhvilling, forklarer havforsker Are Salthaug, togtleder ombord på det norske forskningsskib »Vendla«.
Togtet er en del af det internationale IESSNS-samarbejde, hvor også skibe fra Island, Færøerne og Danmark deltager.
Foreløbige resultater: Makrel på niveau med 2024
»Vendla« sejlede ud fra Bergen 30. juni og har dækket farvande mellem 60 og 65 grader nord. Indtil videre er fangsten af makrel pr halvtimes trawlslæb på samme niveau som i 2024.
»Men det er alt for tidligt at vurdere den samlede bestand. Vi har endnu ikke dækket de vigtigste områder længere ude i Norskehavet,« understreger Salthaug.
Undervejs dukkede der uventede arter op:
38 små laks på mellem 21 og 27 cm blev fanget i ét enkelt trawlhal. Forskerne ved endnu ikke, om det er atlanterhavs-laks eller den invasive pukkel-laks. Fisken er nu frosset ned til analyse.
En anden sjælden gæst var makrel-gedde, som normalt findes længere sydpå i Atlanterhavet. Ét trawl-hal gav hele 250 stk., og der blev også fanget enkelte ved andre stationer.
»Makrel-gedde ligner horngjel, men er mere sølvblank og har små finner som makrel,« forklarer Salthaug.
Togtet fortsætter frem til august
Det andet norske skib, »Eros«, sejlede ud fra Tromsø torsdag den 10. juli og fortsætter arbejdet frem til og med søndag den 3. august, hvor togtet officielt afsluttes. Målet er at kortlægge makrelens udbredelse og danne grundlag for internationale bestandsvurderinger.
Makrel-togtet indgår i overvågningen af fiskebestandene i Nordøst-Atlanten og spiller en vigtig rolle i forvaltningen af fiskeriet i regionen.
