Det kommer helt sikkert bag på de fleste, for selvom fiskene har en forholdsvis lille hjerne, så er de alligevel skarpe på nogle områder, viser ny norsk forskning.
Forskeren Marco Vindas, der er ansat ved Norges Miljø- og Biovidenskabelige Universitet i Oslo, har fundet ud af at fisk både kan føle glæde, smerte og frygt samt forventning og vrede, fuldstændigt som vi mennesker kan det.
Det har længe været sådan, at de fleste har været overbevist om, at netop dette ikke var tilfældet. Fisk kan ikke føle glæde, men det er simpelthen ikke rigtigt, ovenikøbet kan nogle af fiskene også føle sig deprimeret og have en dårlig dag. Fuldstændigt som vi kender det fra os selv, med en dårlig dag på kontoret.
Hver fiskeart, har næsten sit helt eget særpræg og speciale, som eksempelvis guldfisken, der har en exceptionel god hukommelse, modsat hvad man tidligere har troet. Her kunne man ofte i norsk sammenhæng høre udsagn som, »du har da vist en hukommelse som en guldfisk,« hvilket betød at korttidshukommelsen var yderst begrænset. Men det forholder sig fuldstændigt anderledes, for guldfisk husker ikke bare nogle få sekunder, nej de husker faktisk temmelig længe, som kan observeres ved, at de ligefrem glæder sig til at få mad. Bemærk når man nærmere sig et akvarium med guldfisk, så kommer de op til overfladen når du nærmere dig. Det er ikke fordi de lige vil sige hej og hilse på dig, nej, de forbinder din tilstedeværelse med mad, fortæller den norske forsker videre, de har lært af erfarringen, at mennesker betyder mad.
Han sætter dermed fokus på noget centralt i vores opfattelse af fisk, hvor det viser sig at de fleste samt forskere med, ofte har undervurderet fiskens følelsesliv kraftigt.
Fiskehjerne og menneskes hjerne minder påfaldende meget om hinanden og har en del til fælles. Ved første øjekast ser hjernerne meget forskellige ud, men ved nærmere eftersyn, så overraskes man over hvor mange ligheder der egentlig er.
To vigtige dele af hjernen, Hippocampus og amygdala der er de to tindingelap strukturer (temporal lobe)der er forbundet med de to uafhængige hukommelsesstrukturer. Der under følelsesmæssige situationer, interagerer disse på meget vigtige måder.
- Hippocampus kan danne episodiske repræsentationer af den følelsesmæssige betydning og fortolkning af begivenheder, (vigtige for hukommelse og læring)
- Hvorimod Amygdala kan modulere kodningen og opbevaring af hippocampus afhængige minder.
- Selv om disse er to uafhængige hukommelsessystemer, samarbejder de harmonisk når følelser møder hukommelse.
Det gør de ved hjælp af nogle kemiske signaler og stoffer kaldet dopamin og serotonin, som sendes frem og tilbage, hvor dopamin har at gøre med belønning og indlæring, og hvor serotonin eksempelvis kontrollerer følelser samt vrede og stres.
Fuldstændigt som vi mennesker, har også fiskene samme kemiske signaler og reagerer derfor på næsten samme måde som os mennesker og andre pattedyr.
Fisk kan blive fustreret og vrede samt deprimeret
Den norske forsker forklarer videre, at ligesom når mennesker får noget godt at spise, så flyder der mere dopamin rundt i hjernen og vi føler os nærmest lykkelige. Hvorimod er vi stillet noget godt i udsigt, men ikke får det, føler vi istedet skuffelse og vrede, så tager stoffet serotonin over i den del af hjernen der kontrollerer følelserne.
Ser man eksempelvis en fisk i akvariet bevæge sig langsomt og sløvt rundt i vandet, som ikke virker synderligt interesseret i sin omgivelser. Og hvor de bliver både små og tynde uden appetit, så kan det skyldes en depression hos fisken. Symptomer som vi også kan observerer hos mennesker, som har samme sygdom med en ubalance i niveauet af serotonin i hjernen.
Fuldstændigt på samme måde fungerer det for fiskene.
Interessant læsning som du også kan læse mere om på den norske hjemmeside ung.forskning.no her
