Da repræsentanter fra de skandinaviske fiskeriforeninger satte hinanden stævne, var dagsordenen sjældent af den lette slags. Ved det årlige topmøde den 8. og 9. september var turen gået til Svalbard, hvor repræsentanter fra Danmark, Norge og Sverige mødtes for at vende erhvervets mest presserende udfordringer.
En delegation på seks repræsentanter deltog i mødet på Svalbard. Turen fandt sted på et tidspunkt, hvor fiskerierhvervet er økonomisk presset og udfordret af reducerede kvoter. Under mødet drøftede deltagerne, hvordan forbedrede rammevilkår og et tættere grænseoverskridende samarbejde kan optimere erhvervets fremtidige vilkår.
Licens til at fiske kræver tillid
Et centralt tema på mødet var begrebet license to operate – fiskeriets samfundsmæssige accept og ret til at drive erhverv, ikke blot juridisk, men også i befolkningens og politikernes øjne.
Ifølge Jan Roger Lerbukt, leder i Norges Fiskarlag, skal erhvervet i højere grad selv tage offensiven for at sikre sin langsigtede legitimitet:
»Det gør vi gennem bæredygtigt fiskeri, bedre dokumentation, teknologi og ved at dele den viden, som fiskerne tilegner sig ved dagligt at være på havet,« udtaler han.
Fiskernes observationer skal i spil
De tre foreninger var enige om, at myndigheder og forskere i langt højere grad bør trække på fiskernes praktiske erfaringer, når der indsamles data og træffes politiske beslutninger.
Mathias Ivarsson, ordfører i Vi Svenska Fiskare, peger på, at fiskerne sidder inde med værdifuld viden, som forskningen med fordel kan udnytte langt tidligere:
Kampen om pladsen på havet
Sideløbende oplever fiskeriet et stigende pres på deres traditionelle områder. Havvindmøller, militære zoneafspærringer og nye beskyttelsesområder indskrænker pladsen på vandet. Formand for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen, efterlyser en mere helhedsorienteret tilgang fra myndighedernes side:
Fælles front og digitale platforme
For at imødekomme de fælles udfordringer blev foreningerne enige om at tætne samarbejdet omkring datadeling, reguleringer og viden om lukkeområder. I den forbindelse blev den eksisterende norske platform BarentsWatch fremhævet som et oplagt digitalt grundlag at videreudvikle til gavn for hele det skandinaviske fiskeri.
(Kilder: Udtalelser og oplysninger fra Danmarks Fiskeriforening, Norges Fiskarlag og Vi Svenska Fiskare).
