60 procent er separeret, men alligevel løber kloakvandet fortsat ud i naturen

Af redaktionen FiskerForum.dk

En nabo ved Uggerslev Mose har siden marts registreret 14 formodede kloakoverløb, selv om VandCenter Syd oplyser, at regnvand og spildevand allerede er adskilt i omkring 60 procent af selskabets kloaksystem. Separatkloakering aflaster renseanlæggene og mindsker risikoen for overløb – men kan samtidig sende vejvand med mikroplast, tungmetaller og olierester en mere direkte vej ud i vandløb, fjorde og hav.

En nabo ved Uggerslev Mose på Nordfyn har fået nok. Siden marts har Kim Jensen ifølge LP Extra registreret 14 hændelser, hvor kloakvand blandet med regnvand tilsyneladende er løbet ud ved mosen og videre mod Ringe Å.

Han har filmet flere af hændelserne. »Jeg synes, det er noget svineri«, siger Kim Jensen til TV 2 Fyn.

De 14 overløb er naboens egen optælling. Der foreligger endnu ikke offentligt fremlagte målinger af, hvor længe hændelserne har varet, hvor store vandmængder der er løbet ud, eller hvad vandet har indeholdt.

Netop de oplysninger er afgørende, hvis miljøbelastningen skal vurderes fagligt. Et kortvarigt overløb med stærkt fortyndet spildevand kan ikke uden videre sidestilles med en længerevarende udledning. Omvendt bliver organisk stof, bakterier, kvælstof, fosfor og andre forurenende stoffer ikke uskadelige, alene fordi de er blandet op med regnvand.

Forsyningen vil undersøge kloakken

Efter TV 2 Fyns henvendelse har VandCenter Syd lovet at undersøge forholdene ved Uggerslev Mose nærmere. Andreas Bassett, vicedirektør og driftschef i VandCenter Syd, anerkender frustrationen, mens formanden for Teknik- og Miljøudvalget i Nordfyns Kommune, Morten Andersen (V), medgiver, at problemet ikke har fået tilstrækkelig opmærksomhed. Der er foreløbig ikke oplyst nogen tidsfrist for undersøgelsen eller en mulig løsning.

VandCenter Syd skriver på sin egen side om kloakoverløb, at regnvand og spildevand i dag er adskilt i cirka 60 procent af selskabets samlede kloaksystem. Det tal siger imidlertid ikke nødvendigvis noget præcist om kloaknettet omkring Uggerslev Mose. De resterende fælleskloakerede områder kan fortsat rumme lokale flaskehalse, hvor rørene bliver fyldt under kraftig eller langvarig regn.

Separering sender regnvandet uden om renseanlægget

Ved separatkloakering bliver husstandenes spildevand ledt til renseanlægget i ét rør, mens regnvand fra tage, veje og befæstede arealer føres bort i et andet system. Regnvandet kan blive forsinket eller delvist renset i bassiner, nedsivet lokalt eller udledt til et vandløb, en sø, en fjord eller havet. Formålet er blandt andet at reducere risikoen for oversvømmelser og kloakoverløb. Samtidig undgår renseanlæggene at skulle pumpe og behandle store mængder fortyndte regnvand.

Det giver en reel driftsmæssig gevinst. Mindre vand gennem systemet kan betyde lavere energiforbrug til pumpning og beluftning, mindre hydraulisk pres på renseanlægget og mindre behov for at udbygge rør og bassiner. VandCenter Syd beskriver selv, hvordan regnvand i et projekt ved Odense Havn opsamles og ledes til havnen for at aflaste kloaksystemet. Ved andre projekter fremhæver forsyningen beskyttelse mod spildevandsoverløb som et centralt formål med separeringen.

Ingen simpel afgift pr. kubikmeter

Det er derimod ikke som mange tror, at renseanlæggene betaler en fast statslig afgift for hver kubikmeter renset spildevand, de leder ud. Efter spildevandsafgiftsloven beregnes afgiften ud fra den udledte mængde af organisk stof, totalkvælstof og totalfosfor. Vandmængden indgår sammen med de målte eller beregnede koncentrationer, men afgiften er grundlæggende knyttet til forureningsbelastningen – ikke alene til antallet af kubikmeter.

Vej- og tagvand er ikke nødvendigvis rent vand

Når regnvandet fra veje og tage ledes uden om renseanlægget, forsvinder spildevandsproblemet ikke altid. En del af belastningen skifter karakter.

Regnvand fra tage er ofte relativt rent, mens vand fra veje, parkeringsarealer og industriområder og tage kan opsamle en blanding af:

• partikler fra dæk og vejbelægning
• kobber fra bremser og zink fra blandt andet dæk og galvaniserede overflader
• olie- og brændstofrester
• PAH-forbindelser fra trafik og forbrænding
• vejsalt
• rester fra spild og lækager af eksempelvis kølervæske.

Vejdirektoratets undersøgelser af sediment i regnvandsbassiner har blandt andet fundet bly, cadmium, kobber, zink, nikkel, krom, PAH-forbindelser og kulbrinter. Bassinerne kan tilbageholde en betydelig del af de partikelbundne stoffer, men renseeffekten afhænger af udformning, opholdstid, vedligeholdelse og regnens intensitet. Opløste stoffer og meget fine partikler er vanskeligere at tilbageholde.

Det kan ikke dokumenteres ud fra landsdækkende data, at hovedparten af kommunernes separate regnvandsudløb er helt uden rensning. Nogle udløb går gennem våde bassiner, sandfang, olieudskillere eller filteranlæg, mens andre har mere begrænset behandling. Forholdene skal derfor undersøges ved det konkrete udløb og i den konkrete udledningstilladelse.

Dækpartikler rummer mere end gummi

Dækslid består af en kompleks blanding af syntetisk og naturligt gummi, fyldstoffer, sod, zink og kemiske tilsætningsstoffer. Partiklerne kan transporteres med regnvandet fra vejene til grøfter, bassiner og vandløb.

Et stof, som de senere år har fået særlig opmærksomhed, er dæk-kemikaliet 6PPD. Når stoffet reagerer med ozon, kan der dannes 6PPD-quinon. Et studie offentliggjort i tidsskriftet Science identificerede stoffet som årsag til akut dødelighed blandt stillehavs-laksen coho salmon ved meget lave koncentrationer.

Resultaterne kan ikke uden videre overføres til alle danske fiskearter eller bruges som bevis for skade ved Uggerslev Mose. De viser imidlertid, at afstrømning fra veje kan indeholde biologisk aktive stoffer, som ikke nødvendigvis bliver tilbageholdt ved almindelig separatkloakering.

To forskellige udledninger – samme modtager

Fælleskloakker og separate regnvandssystemer løser forskellige problemer, men ender ofte med den samme modtager: vandløbet, fjorden eller havet. Ved et kloakoverløb kan recipienten blive belastet af organisk stof, næringsstoffer, bakterier, toiletpapir og andet sanitært spildevand. Fra et separat regnvandsudløb kan belastningen i stedet bestå af mikroplast, metaller, olieprodukter og andre trafikrelaterede stoffer.

Separatkloakering er derfor et vigtigt værktøj mod oversvømmelser og urensede spildevandsoverløb – men ikke i sig selv en garanti for rent vand.

Sagen ved Uggerslev Mose bør derfor ikke alene handle om, hvor stor en del af kloaknettet der allerede er separeret. Den bør også handle om, hvad der konkret løber ud, og hvor store mængder der er tale om, samt om udløbene overholder deres tilladelser, og hvordan både kloak-vand og vej-vand bliver kontrolleret.

Først når disse oplysninger ligger åbent fremme, kan myndigheder, forsyning og offentlighed vurdere den reelle belastning af Ringe Å og det vandmiljø, der ligger længere nedstrøms.

Kilder

• LP Extra: Nabo tæller 14 kloakoverløb
• TV 2 Fyn: Frustreret nabo filmer spildevand i naturen
• VandCenter Syd: Overløb
• Miljøstyrelsen: Forstå overløb – hvorfor er der spildevand i havet?
• Retsinformation: Spildevandsafgiftsloven
• Vejdirektoratet: Sedimentanalyser fra 70 regnvandsbassiner
• Science: Studie af dækkemikaliet 6PPD-quinon og akut fiskedødelighed