Det var en usædvanlig og dramatisk fredag på Læsø, hvor en mand ifølge lokale borgere gik amok, før han stak af. Det har fået alvorlige konsekvenser for jomfruhummerfisker Kim Rulle og hans søn, som nu står uden deres helt nye fiskekutter.
Kim Rulle befandt sig i sit sommerhus på fastlandet sammen med familien, da hændelsen fandt sted, og han fik først den nedslående besked dagen derpå.
Det er min virksomhed, så det er sgu’da træls,« udtaler Kim Rulle om det alvorlige tab af fartøjet, der er under et år gammelt.
Skader på flere skibe under flugten
Flere af øens borgere formoder, at gerningsmanden tog kutteren og satte kurs mod Sverige. Flugten ud af Østerby Havn var dog langt fra problemfri, da to til tre andre skibe blev beskadiget undervejs ud af havnebassinet.
Kort efter kutter har forladt havnen er blandt andet AIS’en blvet slukket – hvorfor det umiddelbart har været svært at spore kutteren.
Nordjyllands Politi reagerede på anmeldelsen ved at flyve politipatruljer over til øen i helikopter. Vagtchef Martin Møller bekræfter aktionen på Læsø, men har på nuværende tidspunkt ikke ønsket at gå i yderligere detaljer om efterforskningen.
Efterlyst internationalt
Tilbage står en frustreret fisker, der håber på en hurtig opklaring, men samtidig frygter, hvad gerningsmanden har anrettet af skader ombord. Kutteren arbejdes der på at få efterlyst internationalt, mens politiet fortsætter eftersøgningen.
Kilder: TV2 Nord (af Søren Nielsen) og Nordjyllands Politi.





















