På baggrund af det, for det bornholmske fiskeris, katastrofale torskestop i underområderne 24, 25 og 26 i Østersøen, stiller Erling Bonnesen (V), som både fiskeriordfører og miljøordfører for venstre spørgsmål til Lea Wermelin (S) som Miljøminister samt til Mogens Jensen (S) som minister for Fødevarer, fiskeri og ligestilling, omkring EU´s aktuelle beslutning om lukning for torskefiskeri i væsentlige dele af Østersøen.
Spørgsmål 27 til Miljøministeren Lea Wermelin (S)
I forlængelse af EU’s aktuelle beslutning om lukning for torskefiskeri i væsentlige dele af Østersøen, vil ministeren da redegøre for årsagerne til problemerne med og nedgangen i torskebestandene, specielt i farvandet fra Gedser og mod øst over til og øst for Born- holm, herunder især også andre presfaktorer på torskebestanden, som sæler, havmiljøtil- standen, forureningspåvirkning fra de tidligere østlande og påvirkningen og presset på det naturlige fødegrundlag for torsken i dette farvand, og i forlængelse heraf vil ministeren da redegøre for, hvilke initiativer ministeren vil tage til løsning af problemerne?
Spørgsmål 28 til minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling Mogens Jensen (S)
I forlængelse af EU’s aktuelle beslutning om lukning for torskefiskeri i væsentlige dele af Østersøen, som har en voldsom konsekvens for fiskeriet, erhvervslivet og beskæftigelsen på Bornholm, vil ministeren da redegøre for, hvor relativ lille påvirkning på torskebestanden der er som følge af torskefiskeriet, set i forhold til andre presfaktorer på torsken, f.eks. sæler, forurening fra tidligere østlande, og presset på det naturlige fødegrundlag for torsken mv.? O vil ministeren oplyse, hvilke initiativer ministeren vil tage til at understøtte det lokale fiskeri på Bornholm med sigte på, at der også kan være et lokalt torskefiskeri fra Bornholm, når torskebestandene i det nu lukkede område i Østersøen igen bliver bedre og der igen kan åbnes for torskefiskeri?
Begge ministre har endnu ikke svaret.
Torskestoppet ses af andre end EU, som en overilet og lidt for bekvem løsning.
Men der er andre faktorer der spiller ind og skaber problemer for torskefiskeriet i Østersøen. Forsker ved Københavns Universitet Kurt Buchmann der i en lang årerække siden 70`erne har undersøgt netop Østersø-torsken, mener man bør kigge i en anden retning, end blot af lukke og stoppe fiskeriet for de bornholmske fiskere.
Buchmann påpeger, at man har jo haft et fiskeri efter torsk i Østersøen i rigtigt mange år. Fiskeritrykket er faldet og faldet, uden at man har kunne se nogen effekt af det på bestanden. I stedet mener han, at politikerne mere skulle kigge på en regulering af sæl-bestanden. I Østersøen har et stadig stigenden antal gråsæler i en lang årerække i Østersøen nemlig påvirket økosystemet i negativ retning, ved at sælerne spreder parasitter, der igen giver torskene lever-orm og dermed ringere vækstbetingelser og sidst men ikke mindst generer de torsken på gydepladsen i Bornholmsdybet.
Specielt trykket fra sæler på gydepladsen, skal ikke undervurderes. Her er de største og bedste gyde-torsk forsvundet og det er nu kun de mindre torsk der finder vej til gydefeltet. Det giver en nedadgående spiral for torsken her.
Men trods det helt indlysende i, at det ikke kun nytter at begrænse fiskeriet af torsk i Østersøen eller helt at stoppe det, overseer man fuldstændigt de andre faktorer, der har en afgørende indvirkning på situationen. Som eksempelvis sælerne, der også er en væsentlig årsag til nedgangen i torskebestanden. Syntes det stadigvæk mere bekvemt for politikerne, at stoppe fiskeriet, end at gøre noget ved de mere end 40.000 sæler i Østersøen, der i langt højere grad er problemet. Men berøringsangsten er udbredt blandt politikerne, for billeder af nuttede sæler døde afskrækker åbenbart mere, end et fiskerierhverv der dør hen.
