Konstateringen og konsekvenserne heraf er beskrevet i det videnskabelige tidsskrift Ecography, der bringer resultatet af undersøgelsen, der i forbindelse med en workshop arrangeret af ICES, på et ønske fra EU om, at afklare hvor store ændringerne, i vigtige kommercielt arters udbredelsesområde, egentlig er.
De seneste 30 år har flere kommercielle fiskebestande ændret udbredelse, viser den seneste forskning, hvilket betyder store udfordringer i fremtiden, men samtidig også nye muligheder.
Med stadigt stigende havtemperaturer, sker der løbende ændringer i fiskenes naturlige tilhørsforhold over hele kloden og i alle verdenshave.
Fiskenes migration giver ændret fordelingsnøgle for arterne
Det kan få betydning for den fremtidige fordelingsnøgle, som blandt andet benyttes under EU’s fælles fiskeripolitik. Her er andelen af fangsten af hver fiskebestand opdelt mellem forvaltningsområder ved hjælp af en fast tildelingsnøgle kaldet »Relativ stabilitet«:
EU medlemslandene får tildelt den samme andel af den samlede fangst hvert år. Denne andel er i vid udstrækning udregnet og baseret på fangst-data fra medlemsstaterne i 1970’erne. Så større ændringer i fiskearternes naturlige opholdssted, kan resultere i et misforhold mellem kvoteandele og de faktiske mængder af fisk. Det er derfor vigtigt løbende at revurdere denne migration af fisk, for at sikre en passende forvaltning og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne.
Bestandene migrerer langsomt men sikkert mod mere kølige havområder, som eksempelvis torsk, hvorimod andre arter er trukket længere mod nord og ind i Nordsøen, som ansjoser, hestemakrel og tunge. Men også kulmule, der tidligere kun blev fanget forsvindende få af i Nordsøen, og derfor er det kun 3 procent af den samlede kvote for den nordlige kulmulebestand, der må fanges i Nordsøen. Men nu findes hele 34 procent af den nordlige kulmulebestand netop dér.
Disse klimaforandringer og opvarmningen af vores havområder, forventes at fortsætte mange år endnu og resulterer i ændringer af artsfordelingen. Ændringer som man nødvendigvis bør forholde sig til.
