Den danske chefbiolog og PhD i fiskeribiologi Claus Sparrevohn fra Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO), fortæller til det norske fiskeriblad Fiskaren, at han ikke forstår den norske tobisforskning og forvaltning.
Han finder det samtidig mærkeligt og underligt, at Det Internationale Havforskningsråd ICEC, i deres rådgivning omkring industrifisken tobis, foreslår den største kvote i område III, hvor der er færrest fisk og for område I i Nordsøen, har reduceret kvoten til en brøkdel af hvad der traditionelt tidligere er fanget her.
Fælles norsk og dansk forvaltning istedet
Sparrevohn foreslår istedet en fælles forvaltning af tobis mellem Norge og Danmark samt en fælles rådgivning mellem landene. Samtidig bør man i højere grad samarbejde med forskningen og ICES, forstået således, at det eneste der tæller i denne sammenhæng er data og dokumentation om de faktiske forhold, og det ligger fiskerne inde med. Så hellere samarbejde end stille sig uden for indflydelse og bare kritisere, fortæller Sparrevohn videre til Fiskaren.
Søg indflydelse i ICES
For fiskerne vil et samarbejde med ICES vise sig nyttigt på den lange bane, da dialog og en åben debat om forskernes data, bedre kan få fiskernes erfaring og meninger tilkendegivet. Dette er bedre end blot kritisk at stå uden for indflydelse i rådet. Sparrevohn mener man må accepterer de videnskabelige principper og være beviste om at tingene ikke kan ændres fra dag til dag.
Der er ni pelagiske fiskefartøjer i Danmark som fisker ca. 80 procent af de pelagiske fisk, og som udgør hele 35 procent af den samlede omsætning af fisk i Danmark. Sparrevohns opgave i DPPO er at være i kritisk opposition til forskerne og rådgivningen. En rådgivning som ICES, er et serviceorgan for ca. 4000 forskere fra mere end 20 forskellige lande, der er knyttet sammen i et netvæk af arbejdsgrupper og i rådgivnings organer.
