Endnu engang viser det sig, at inddeling i områder og forvaltningen af tobis fører til betydelige økonomiske tab for fiskere, fabrikker og for dansk eksport
Tobissæsonen 2015 førte til endnu et år, hvor kvoten langtfra blev udnyttet optimalt. Det skyldes især de danske biologers model med inddeling af tobis i syv fangstområder.
ICES havde anbefalet 330.000 tons. Det blev på grund af biologernes misvisende rådgivning og inddelingen af områder kun fanget lidt mere end halvdelen, nemlig 54 pct., selvom der var rigelig med tobis. Med andre ord mangler der 160.000 tons at blive fanget, som fortsat kom til at svømme rundt derude. I landingsværdi og førstehåndsomsætning repræsenterer de omkring 230 mio. kr. – i eksportværdi i størrelsesorden 500 mio. kr., fastslår FF Skagens bestyrelsesformand, Jens A. Borup
En ulykkelig situation
Det er en ulykkelig situation for ikke at kalde det en skandale, må jeg fastslå på vegne af fiskerne, virksomhederne og Danmark som eksporterende nation. Og ikke mindst i lokalsamfundene i Nord- og Vestjylland. Det er et klart eksempel på dårlige rammebetingelser for et erhverv, der tilmed leverer produkter, som i bæredygtig forstand lever op til verdenssamfundets høje etiske krav. Her er vi på forkant, også på miljøområdet. Vi eksporterer til flere end 60 nationer som en af verdens førende i branchen. Vi taler ikke alene om erhverv, økonomi og eksport, men samtidig om sunde proteiner til mennesker og dyr.
Det biologiske fejlskøn
Hvorfor er du og branchen så sikker på, at biologerne tager fejl? Deres opgave er vel netop at sikre bestanden for fiskernes og erhvervets skyld? Der er mange års dokumentation for, at biologernes forsigtighedsprincip fører til fejlagtige vurderinger og er en zig-zag kurs, der er frustrerende for fiskerne. Det kan påvises, år for år, at der er rigelig med tobis. Før den blev kvoteret kunne vi fange i gennemsnit 800.000 t tobis årligt Det gjorde fiskerne i flere årtier, og der var – og er – stadig masser af tobis, der som bekendt er en af de vigtigste i erhvervet, hvor den som bekendt kun må fanges i få måneder.
Appel til ministeren
Vi ved, at biologerne udtaler offentligt, at de ikke har tilstrækkelig økonomi til at undersøge bestanden – og det gælder ikke kun tobis, forklarer Jens A. Borup. Derfor benytter de sig af forsigtighedsprincippet. Man må spørge: Skal fiskerne, fabrikkerne, branchen som helhed og den danske nation lide under denne defensive forvaltningsmodel år efter år? Derfor må vi træde i karakter i højere grad end hidtil. Danmark råder som bekendt over 90 pct. af tobiskvoten i EU.
Vi retter en stærk appel til den ny fødevareminister om, at hun både herhjemme og i EU vil føre en stærk og offensiv politik for branchen, hvilket vi har savnet i adskillige år. De dokumenterede, saglige argumenter er til stede, og vi bidrager gerne til at forbedre forvaltningen konkret.
