SVM-Regeringens forslag om trawlfrie zoner i de indre danske farvande – særligt i Bælthavet, Kattegat og den vestlige Østersø – er et af de mest ødelæggende angreb på dansk erhvervs-fiskeri, der overhovedet kan tænkes.
For mange fiskere vil dette trawlforbud være en dødbringende »mavepuster«, der ikke blot truer deres levebrød og økonomiske overlevelse, men som også bringer hele fiskerisektoren på randen af et kollaps, drevet af et uigennemtænkt, populistisk grønt initiativ uden realitetsfornemmelse.
Et forslag om trawlforbud i Bælthavet, der oprindeligt blev fremsat af MF´eren Martin Lidegaard fra Det Radikale Venstre, som højst overraskende blev vedtaget under finanslovs-forhandlingerne i 2021. Forslaget blev dog efterfølgende udskudt af SVM-Regeringen i december 2022, men er nu kommet tilbage i blot en endnu større udgave, som en overraskende og meget central del af »Fremtidens fiskeri«. Som om det var et velovervejet skridt mod langt mere bæredygtighed i fiskeriet. Det er dog næppe – snarre tværtimod. I denne udgave har man også valgt at se helt bort fra Fiskerikommissionens indstilling og forslag.
Ødelæggende konsekvenser for fiskeriet i de indre farvande
Fiskeriet i de indre danske farvande – især i Vestlige Østersø – har allerede været under et massivt pres, og de foreslåede trawlfrie zoner vil kunne få endnu større katastrofale følger for den håndfuld trawlere, der her er tilbage. Men det er ikke kun trawlfiskeriet, der vil lide under dette trawlforbudsforslag. Garnfiskeriet rammes også inddirekte. Det er allerede blevet stærkt reduceret på grund af skader fra sæler og skarv, og et trawlforbud vil gøre det næsten umuligt at opretholde en attraktiv og økonomisk rentabel kørsels-ordning til landets fiskeauktioner, med så små landede mængder af fisk der fremover vil blive tale om. Det er et faktum, at fiskere, der i forvejen opererer med små mængder ilandbragt fisk, vil have svært ved at opretholde økonomisk levedygtighed og transportudgifterne – inklusive CO2-afgifter og KM-afgift, gør det næsten umuligt at få et fornuftigt provenu ud af de fisk der fanges. Og dermed vil man med stor sandsynlighed med dette forslag, også se den sidste del af fiskeriet i regionen gå tabt.
En politisk beslutning uden faglig forankring
Hvordan kan det være, at et beslutningsforslag, der potientielt vil destruere et helt fiskerierhverv, har set dagens lys, uden fiskerne har været inde over med deres faglighed og indsigt. Fiskerne, der kender farvandet og dets økosystemer bedst, er helt blevet forbigået i denne sag. En fuldstændig tilsidesættelse af deres faglige viden og istedet afløst af »de grønne skrivebordsartister og skuffeskriveres« forestillinger.
I den »Grønne Trepart« har man valgt at udelade fiskeriet som en væsentlig aktør, selvom de – med deres faglighed og ekspertise – kunne have givet afgørende indsigt og viden i, hvordan man kan balancere den grønne omstilling med økonomisk bæredygtighed for erhvervet.
De grønnes ideologi uden praktisk fornuft
Det virker som om, at de »grønne kræfter«, herunder Danmarks Naturfredningsforening (DN), har fået frit spil til at sætte dagsordenen uden hensyntagen til virkelighedens realisme. Deres »mavefornemmelse« for, hvordan naturen og fiskeriet skal fungere sammen, mangler både praktisk indsigt og respekt for de udfordringer, som fiskerierhvervet står overfor. Trawlfri zoner, som et miljøtiltag for at beskytte biodiversiteten, er en kortsigtet løsning, der ignorerer de langsigtede konsekvenser for lokalsamfund, arbejdspladser og erhvervslivet.
Fiskeriet er taberen i den grønne omstilling
De ambitiøse mål, som DN har presset på for med blandt andet trawlforbud på udvalgte steder, har skubbet fiskeriet ud på sidelinjen, med strikse regler om beskyttelse af naturen. Dermed skaber man en ubalanceret situation, hvor fiskerierhvervet simpelthen ikke kan konkurrere. Og vi risikerer at miste både de økonomiske gevinster og de arbejdspladser, der stadig er tilbage i dette historiske erhverv.
Fremtiden ser dyster ud for fiskeriet i de indre farvande
SVM-Regeringens og de grønnes beslutning om trawlfri zoner kan muligvis opnå kortsigtede gevinster for naturen i form af beskyttelse af nogle få marine arter, men i sidste ende vil det ramme fiskeriet hårdt. Den økonomiske bæredygtighed for fiskeriet i de indre danske farvande vil være i alvorlig fare. Hvis dette forslag bliver vedtaget, kan man lige så godt sige farvel til det lokale erhvervsfiskeri, da det vil blive umuligt at fortsætte driften med disse restriktioner med meget høje omkostninger til følge.
Det er på tide, at SVM-Regeringen begynder at inddrage fiskerierhvervet i beslutningsprocessen og lytte til deres ekspertise. Flere eksperter har også været inde på, at et forbud mod bundtrawling ikke vil øge biodiversiteten af fisk og hav-natur, med mindre det suppleres med restriktion på brugen af andre redskaber. Så at fremme en grøn omstilling uden at forstå de økonomiske og praktiske konsekvenser er ikke bare naivt, det er også farligt. Danmark burde ikke miste sin fiskerikultur og den økonomiske aktivitet, der er knyttet til den, blot for at tilfredsstille ideologiske grønne mål, der ikke tager hensyn til virkeligheden og som i praksis ingen effekt vil have overhovedet.
Det er på høje tid, at politikerne tager ansvar og stopper disse forslag. Et forslag der vil være den endelige dødsdom over et helt erhverv, der er en vigtig del af fødevareforsyningen samt sikkerheden heraf, og ikke mindst været en vigtig del af det sunde madvalg samt dansk kultur og økonomi i århundreder.
