Åbent brev til Miljøministeren af Foreningen Rent Havmiljø Nu
Hvordan hænger det sammen? Det spørgsmål stiller Foreningen Rent Havmiljø Nu i et åbent brev til miljøminister Maria Reumert Gjerding. Foreningen peger på, at Miljøstyrelsen både har dokumenteret omfattende overskridelser af miljøkvalitetskravene i Smålandsfarvandet og samtidig har udstedt en ny importtilladelse til spildevand, som omfatter flere af de samme miljøskadelige stoffer. Nu opfordres ministeren til at forklare, om Miljøstyrelsens praksis er forenelig med dansk miljølovgivning og EU’s vandrammedirektiv.
Kære Maria Reumert Gjerding
Vi har tidligere skrevet til dig i håb om, at du ville reagere på den fortsatte udledning fra Industrial Water Solutions A/S (IWS) til Smålandsfarvandet. Vi prøver igen, for nu handler sagen om, hvorvidt dansk miljølovgivning og EU’s vandrammedirektiv bliver håndhævet.
Den 19. maj 2026 anmodede vi Miljøstyrelsen om at gribe ind overfor IWS efter miljøbeskyttelseslovens § 41. Den 9. juli modtog vi et svar, hvor styrelsen alene henviste til den igangværende revurdering af virksomhedens miljøgodkendelse. Den 16. juli bad vi derfor om en selvstændig begrundet afgørelse.
Sagen er ekstra alvorlig, fordi det ikke er Foreningen Rent Havmiljø Nu, der påpeger, at Smålandsfarvandet er forurenet. Det er Miljøstyrelsen. Og på trods af forureningen har styrelsen den 5. marts 2026 udstedt en ny importtilladelse til spildevand, som omfatter flere af de stoffer, hvor miljøkvalitetskravene allerede er overskredet. Det kan ikke være i overensstemmelse med vandrammedirektivets artikel 4, som forpligter medlemsstaterne til at forebygge forringelse af vandmiljøet.
Miljøstyrelsen har dokumenteret omfattende overskridelser af miljøkvalitetskravene i Smålandsfarvandet for 38 stoffer i vandfasen, 3 stoffer i biota og 12 stoffer i sediment. Det er Miljøstyrelsen, der fører tilsyn med IWS. Og det er Miljøstyrelsen, der undlader at tage stilling til et aktuelt håndhævelsesindgreb på trods af den markante forurening.
Vi undrer os også over de signaler, der bliver sendt til offentligheden. Der er igangsat en omfattende indsats for at forbedre vandmiljøet, landbruget skal reducere udledningen af kvælstof, og borgere og virksomheder forventes at overholde miljølovgivningen. Mens Miljøstyrelsen selv kan dokumentere omfattende overskridelser af miljøkvalitetskravene i et dansk farvand, undlade at gribe ind og ovenikøbet give tilladelse til øget udledning af miljøskadelige stoffer.
Det handler ikke om at stille forskellige erhverv op mod hinanden. Det handler om, at miljølovgivningen skal gælde for alle, og at borgerne skal kunne have tillid til, at den håndhæves konsekvent – også når det er staten selv, der fører tilsyn.
Derfor vil vi bede dig, som den øverste politisk ansvarlige for Miljøstyrelsen, om at tage stilling til tre spørgsmål:
- Lever Miljøstyrelsen op til sin tilsynspligt i denne sag?
- Er Miljøstyrelsens håndtering forenelig med Danmarks forpligtelser efter EU’s vandrammedirektiv?
- Hvis Miljøstyrelsen ikke finder anledning til at gribe ind, når styrelsen selv har dokumenteret omfattende overskridelser af miljøkvalitetskravene, hvornår skal der så gribes ind?
Vi ser frem til dit svar.
Med venlig hilsen Foreningen Rent Havmiljø Nu Jan Rasmussen, Henrik Toft Jensen, Helle Midtgaard, Sascha Faxe, Søren-Anker Jensen
