Bidevindsejleren skyllet i land i Nordjylland

Af redaktionen FiskerForum.dk 

En ekstremt sjælden gople fra Middelhavet og de varme verdenshave er i starten af august skyllet i land i mellem Kandestederne og Skagen. Selvom goplen er et usædvanligt syn i nordiske farvande, er der tale om et uskadeligt naturfænomen. 

Goplen bidevindsejler (Velella velella) har præget overskrifterne i Nordjylland, efter en tysk familie opdagede de mørkeblå, eksotiske gopler i vandkanten ved Kandestederne. Siden da har Nordsøen Oceanarium i Hirtshals modtaget en stribe meldinger om fund langs hele den nordvestjyske kystlinje.

Ifølge fagfolk skal forklaringen på den usædvanlige visit findes i vejret, hvor langvarige, særlige vind- og strømforhold fra syd og vest har drevet de små gopler tusindvis af kilometer væk fra deres normale levesteder i Middelhavet og Atlanten.

Ingen fare for fiskeri eller fangstbehandling

For det danske erhvervsfiskeri rejser fundet af nye marine arter ofte bekymring om indslæbte skadedyr, stoppede trawlposer eller giftige nældeceller, der kan generere fiskerne  under håndtering af fangsten.

I tilfældet med bidevindsejleren er der dog intet at frygte for fiskerne:

• Ingen fare for redskaber eller biologisk pres: Bidevindsejleren er en meget lille gople på blot 5-7 centimeter. Den lever udelukkende helt oppe i det øverste vandlag (overfladen) og forekommer ikke i tætheder, der kan stoppe trawl eller garn.

• Ufarlige nældeceller: Modsat den røde brandmand eller mere giftige tropiske gopler, kan bidevindsejlerens nældeceller ikke trænge igennem menneskehud.  Håndtering af bifangst berøres derfor ikke, udover at man kan opleve en mild lokal irritation, hvis man rører ved goplen og derefter gnider sig i øjnene.

• Ingen trussel mod fiskebestande: Goplen lever primært af mikroskopisk plankton og udgør ingen trussel mod danske fiskeyngel- eller konsumfiskebestande.

Et spektakulært – men forbigående – fænomen

Navnet »bidevindsejler« henviser til det stive, gennemsigtige sejl, der står oven på goplens flade, luftfyldte flydeskive. Da goplen ikke har egen fremdrift, driver den passivt med vinden. Når vinden blæser mod land, fører det ofte til massestrandinger – hvilket nu er sket i Vendsyssel.

Hos Nordsøen Oceanarium betegner chefbiolog Kristina Ydesen fundet som »et ret spektakulært syn«, men understreger, at der er tale om en tilfældig gæst, som næppe slår sig permanent ned i de danske farvande.

For fiskerne i Skagerrak og Nordsøen repræsenterer bidevindsejleren dermed blot et kuriøst indslag i augustvejret – og et bevis på, hvor hurtigt strømforholdene kan flytte Atlantens organismemylder helt op til Skagens Gren.