Kystfiskerne er godt og grundigt trætte af sælerne og skaderne efter de sultne sæler stiger voldsomt, ligesom erstatningerne til fiskerne i området tager en stadig større del af Statens kompensation.
Den svenske kystfisker Per-Erik Persson i Abbekås har kun denne ene kommentar til den svenske erstatningspolitik, ”det er som at pisse i Mississippi, det er ikke mindre end en katastrofe for kystfiskerne, for sælerne bliver bare ved med at ødelægge vores redskaber og spise vores fisk.”
Det er ikke en hvilken som helst kystfisker, der ligger navn til udtalelserne. Per-Erik Persson har i mere end 40 år fisket i området og kender det ligeså godt som sin egen bukselomme. Han har aldrig set så mange sæler før, ”Vi er jo helt invarderet af dem, der er ukristeligt mange af dem nu.”
Både spættede sæl og gråsæler holder primært til her syd for Falsterbonæsset ved Måkläppen Naturreservat, der med sin lange sandtange ud til øen, danner et perfekt opholdssted for sælerne. Antallet er nu så stort at sælerne bredder sig til andre steder langs den svenske sydkyst og over til Bornholm.
”Det er ikke sjovt at tømme sine garn,” fortæller Per-Erik Persson, ” efter sælerne har rykket i nettet, for det giver både færre og mindre fisk, så erstatningen for det tabte bliver tilsvarende mindre.2
Per-Erik Persson har beregnet at der er ødelagt redskaber og net for sammenlagt SEK 200.000 kroner sidste år. Erstatningerne for dette beløber sig ikke til disse beløb. Sidste år blev der udbetalt i alt SEK 900.000 kroner i erstatning i hele skåne. Udaf dette beløb fik fiskerne i Trelleborg kommune kun SEK 170.00 kroner og udaf dette fik Per-Erik Persson kun SEK 6.000 kroner til dækning for hans skader.
Per-Erik Persson ser ingen anden løsning på problemet end at øge nedskydning af sæler.
Sidste år havde han tilladelse til at skyde tre sæler, men han løsnede dog aldrig selv et skud, derimod fandt han fem sæler druknet i sine garn.
”Jeg har fisket hele mit liv, men med den udvikling af sæler som vi ser nu og de problemer det giver, tager jeg en dag ad gangen. Bliver det ikke bedre, kan jeg sætte mig stille ned og lukke og slukke, sådan er det bare.”
