Projekt ’Nordisk nori’ har fået tilsagn til at starte en produktion af noritang op herhjemme. Lykkes det, vil man blandt andet kunne spare den lange og klimatunge transport fra Asien til Danmark.
Lige om lidt er det nytårsaften. På mange borde rundt om i det danske land vil fine rækker af farvestrålende makiruller pryde nytårsbordene, når vi sætter os ned for at indtage årets sidste måltid.
En makirulle er, som bekendt, måske, et stykke sushi, der består af et lille stykke rå fisk og måske lidt grønt rullet ind i sushiris – som igen er rullet ind i tang. Nori-tang, for at være mere præcis.
Nori-tang er en art af tang, som hovedsageligt bliver dyrket i Asien. Faktisk importerer Europa hvert år omkring 300 tons noritang fra lande, som Kina, Japan og Sydkorea. Et nyt dansk projekt vil nu forsøge at starte en bæredygtig produktion af noritang op herhjemme. Lykkes det, bliver det blandt andet muligt at spare den klimatunge transport fra Asien til Europa.
Projekt ’Nordisk Nori’ fik i slutningen af 2023 et tilsagn på 1,3 mio. kroner fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsens EHFAF-program under ordningen ’Grøn omstilling: Akvakultur – udviklingsprojekter samt udvikling af erhvervsmæssig tangproduktion’.
»Vi drømmer om en produktion af noritang i Danmark i en væsentlig størrelse – og med tiden også at udbrede produktionen til resten af Europa. Der er stor efterspørgsel på netop denne tangart, og der er derfor også stort potentiale for at åbne et marked for det,« siger direktøren i Aurelis Food, der står bag projektet, Rasmus Bjerregaard.
En særlig metode letter processen
Opfostringen af en nori-tangplante kan i de danske farvande være en krævende proces, og det kan derfor være svært at dyrke store nok mængder hurtigt nok til, at det bliver en bæredygtig forretning. ’Nordisk Nori’ håber, at de ved at bruge en særlig protoplast-metode har knækket koden til, hvordan man kan dyrke noritang i Europa på en både bæredygtig og mere klimavenlig måde:
»Ved at bruge protoplast-metoden kan vi skippe nogle faser i produktionen af tangplanterne. Det betyder, at produktionen bliver billigere, og at vi på den måde kan konkurrere med det asiatiske marked. Håbet er jo, at danskerne og europæerne kan købe noritang, der er dyrket mere lokalt, så vi på den måde sparer den lange og klimatunge transport fra Asien til Europa,« siger Rasmus Bjerregaard.
Protoplast-metoden fungerer ved, at den først og fremmest fjerner cellevæggene i den celle, der på et tidspunkt bliver til en noriplante. Cellen står så ’nøgen’ tilbage – en såkaldt ’protoplast’. Denne protoplast kan hurtigere blive til en fuldvoksen noriplante, end en almindelig celle kan. En protoplast kan nemlig springe en besværlig fase over i processen og vokse direkte ind i voksenstadiet, hvor den bliver til en fuldvoksen tangplante, der så efterfølgende kan høstes.
Men hvorfor er ingen egentlig begyndt at gro nori-tang herhjemme tidligere?
»Reproduktionen af nori er virkelig svær og nok også grunden til, at ingen endnu har formået at få en produktion op at køre i Europa. Vi håber, at protoplast-metoden kan løse dette,« siger Rasmus Bjerregaard, som er optimistisk i forhold til målet om, at den nye metode kan hjælpe dem til at høste den første danskproducerede noritang i efteråret 2026.
Og med høsten i hus i 2026, skulle du gerne kunne finde danskproduceret noritang i butikkerne lige i tide til nytårsaften 2026/2027.
Fakta
Projekt Nordisk Nori søgte Landbrugs- og Fiskeristyrelsen om tilskud fra Det Europæiske Hav-, Fiskeri og Akvakulturprogram (EHFAF) under ordningen ’Grøn omstilling: Akvakultur – udviklingsprojekter samt udvikling af erhvervsmæssig tangproduktion’
Formålet med tilskudsordningen er at bidrage til den grønne omstilling af akvakultursektoren gennem udvikling og afprøvning af mere miljø- og ressourceeffektiv fiskeproduktion, udvikling og afprøvning af klimavenlige teknologier samt udvikling af skaldyrsopdræt og erhvervsmæssig tangproduktion
